Sensitiv – med saft og kraft

Som sensitiv går du sikkert rundt og hygger dig med (og jeg siger hygger med et glimt i øjet) at være sådan én, der føler meget og føler dybt: Når du er ked af det, er du meget ked af det, når du er irriteret er du meget irriteret, når du er glad er du meget glad o.s.v.

Er det dig? kan du genkende dig selv i det? Hvis ikke du allerede véd det, og har erkendt det, kan det være en mulighed, at du er særligt sensitiv. Du kan evt. tage testen her til højre på siden, hvis du er blevet nysgerrig.

Særligt sensitive oplever, sanser, mærker og føler meget. Måske har du igennem dit liv oplevet, at det er blevet problematiseret. At “der er vist også  er “noget” med det her barn, der var dig. Et “svagt” barn måske. Måske har du haft en følelse af, at det vist nok ikke var så positivt, det der “var” med dig. At det, for de voksne omkring dig, måske har været problematisk helt at forholde sig til dig og tackle dig og at det har sat sig som et spor i dig som om, der var noget galt med dig. Fordi du følte meget. Reagerede voldsommere, anderledes, overraskende o.s.v.

Æv for det, men heldigvis for, at der er nogen, der er kommet frem til, at det er normalt, at der ikke er noget forkert i at føle meget og at der ikke er noget forkert i at reagere på omgivelser, hvor der ikke er passende ressonans på følsomheden. For det er det handler om, og det er det, der senere for sensitive kan forvolde vanskeligheder. Der har ikke været passende ressonans fra de voksne. Ikke fordi de ikke ville. De forsøgte måske meget ihærdigt. Men de kunne ikke.

Men heldigvis er det noget, der kan rettes op på. Vi kan nemlig begynde at lave den ressonans for os selv. I det øjeblik vi begynder på det, begynder vi også at kunne tage det positivt til os, at vi er ok og fuldstændig i orden og normale med alle vore følelser, som vi er. Så begynder vores negative selvfølelse af forandre sig, vores selvværd at øges, vores vitalitet, kreativitet at kunne udfolde sig. Ja den forvandling der hedder: fra svag og følsom  til sensitiv – med saft og kraft, kan ske.

Er det dig, skal det blive dig? Du kan evt. alliere dig med en god terapeut/coach som støtte til en sådan proces. Vil du læse mere om særligt sensitive, så følg linket her.

Fortsat god dag!

Kh Charlotte

P.S. En lille øvelse til at lære at lave den ressonans for dig selv, er at begynde at lave en positivliste, som handler om dig. Du kan øvelsen den i mit seneste nyhedsbrev, hvor jeg løbende lægger tips og øvelser ud og du kan tilmelde dig lige her

Livsbevidsthed – om at være tilstede i sit liv

Du synes du har al mulig grund til at være lykkelig indeni, men…

lykkefølelsen udebliver. Du har hvad du har brug for, et godt job, en god familie, gode venner, og alligevel er det som om, der er noget der mangler. Er det noget du kender?

Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibby beskriver i sin bog, Livsbevidsthed om netop dette eksistentielle dilemma, og skelner mellem det, hun kalder essens og eksistens.

Om dette skriver hun, at vi i vores kultur har så meget fokus på essens, at vi mister kontakten til det, der er eksistens. Om essens skriver hun, at det er:

det, der omfatter den materielle verden. Den omfatter, det vi gør, det vi har og den måde vi spejler os i hinanden på i forskellige sammenhænge.

Eksistensen beskriver hun – i forlængelse af den filosofiske skole eksistentialismen – er:

det, som omfatter de store eksistentielle temaer. Temaer, som vi bliver berørt af om vi vil det eller ikke vil det. om vi er bevidste om det eller ikke bevidste om det. Det er her spørgsmål som f.es.:

hvad er meningen med mit liv?

hvem er jeg egnetlig?

hvad sker der når jeg dør?

spørgsmålet: jeg har kun grund til at være lykkelig – hvorfor er jeg det så ikke?

- melder sig.

Anne Lise opfordrer os til i sin fine bog at lade os berøre. Stille spørgsmål. Tillade os at fordybe os i vore følelser, sansninger, oplevelser – også det svære i tilværelsen. Når vi gør det er det med til at skabe livstbevidsthed og skabe balance mellem essens og eksistens. 

Essens alene gør det ikke, mener hun sammen med hele den eksistentielle filosofi. Selvom den ligger som en overhængende fare, som vi kan fortabe os i. Fortabe os i til det hele føles meningsløst.

Når vi begynder at få fat i, at livet også er en flydende kilde af uhåndgribelighed. Følelser, stemninger, sansninger, tanker i øst, tanker i vest, lindrer det noget af det eksistentielle sår, som  det kan være f.eks. at mærke dødsangst, meningsløshed.

Kilden, eksistensens kilde kan være forsvundet under murbrokkerne, mens du har travlt med at opbygge dit essentielle liv, men kan sagtens komme til at risle igen: Stil spørgsmål. Tillad dig selv at turde stille spørgsmål. Turde mærke, føle, sanse. Fordyb dig i det, der gemmer sig bag det umiddelbare og hav tillid til de svar, der er i dit liv. Dit individuelle liv. Dit liv alene. Delagtiggør evt. en person, du har tillid til. Del og drøft livet på godt og ondt, og mærk, hvor det fører dig hen. Mærk din eksistens og bliv livsbevidst. 

Kh Charlotte

Kast lys over det henslumrende liv og potentiale, du har i dig…det ligger og venter på dig…

Anerkendelse og accept af dig lige som du er – det er det, der kan liste skyggesiderne frem i dit liv. Skyggesider, som er det henslumrende potentiale og liv, som endnu ikke har fået lov til at folde sig retmæssigt ud. I mit spritfriske nyhedsbrev får du kvit og frit en simpel øvelse til at kredse dig ind på, hvordan du får øje på de sider af dig, som ligger og venter på at få pustet liv i sig. Du skal blot tilmelde dig her  – Hvor du iøvrigt også modtager 10 gratis tips til et sjovere liv.

God fornøjelse og KH

Charlotte

Hvad er dit kærlighedssprog?

At kende vores kærlighedssprog er et afsæt for for alvor at tage ansvar for kærligheden i vores liv – både for den del, hvor vi selv føler os elskede og for den del, der handler om at give kærlighed til den, vi elsker.

Kender du dit primære kærlighedssprog? Vores kærlighedssprog handler om det, der skal til for at vi føler os elskede.

Hvis vores kærlighedssprog f.eks. er anerkendende ord kan nok så mange blomsterbuketter ikke tilfredsstille følelsen af at være elsket. Eller hvis fysisk berøring er vores kærlighedssprog fylder nok så mange anerkendende ord ikke vores personlige kærlighedsbeholder op. Parterapeut og underviser Gary Chapman opererer med

fem grundlæggende kærlighedssprog:

fysisk berøring, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver eller tjenester.

Hvis du umiddelbart har svært ved at sætte fingeren på, hvad dit primære kærlighedssprog er, og gerne vil lære det at kende, kan følgende fem metoder sandsynligvis hjælpe dig på vej.  Du kan pejle dig ind på dit kærlighedssprog ved at

1. se på den negative brug af kærlighedssprogene ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvad sårer mig dybest af det, som min partner siger eller gør? Fuldend sætningen: Det sårer mig mest, når…
2. se på, hvad du oftest har bedt din partner om? Fuldend sætningen: Hvis bare han/hun…
3. lægge mærke til, hvad du selv siger eller gør for at vise din kærlighed (det vi selv gør/siger afspejler ofte det, vi selv har som kærlighedssprog, det vi selv gerne vil have)
4. spørge dig selv: Hvordan ville min ideelle ægtefælle være?
5. spørge dig selv: Hvad var det, jeg i sin tid faldt hos hos min partner?

Ingen af sprogene er mere rigtige end andre. Udfordringen går på, hvordan de kommer til at tale sammen, hvordan I kommer til at tale sammen, også når sprogene er så forskellige som kinesisk og fransk. Det er en træningssag og en kærlighedssag. At ville kærligheden.

Du kan læse mere her

Kh Charlotte

Din sensitivitet – en smuk og særegen blomst

Sensitiviteten er som en smuk og særegen blomst, der har brug for sine særlige betingelser for at trives. Men der er ikke noget galt med sensitiviteten. Selvom sensitiviteten for mange opleves problemfyldt og belastende, og selvom mange særligt sensitive selv synes og tillige ofte bakkes op af omgivelserne i, at sensitiviteten er problemet, hævder jeg at: sensitiviteten er ikke problemet.

Sensitiviteten er blomsten, der har brug for nogle særlige betingelser for at trives, og det kan måske være svært at finde ud af, hvad er, men det er det, der er en udfordring og det er der, det kan være gavnligt at skelne imellem: Sensitiviteten og betingelserne for sensitiviteten. For én ting er at det kan opleves svært at tilgodese sensitivitetens behov, en anden ting er at gøre sensitiviteten til selve problembarnet. 

At tilgodese sin særlige sensitivitet svarer ikke stort andet end til, at der er planter, der har brug for visse betingelser for at trives og at der er andre planter, der har brug for andre betingelser. Og så indretter vi os efter deres forskellige behov. Og ligesom vi ikke ekskluderer en plante med særlige behov og gør den til et problembarn, så er der heller ingen god grund til at gøre det med sin sensitivitet eller tillade at andre gør det. Det er blot et spørgsmål om at finde ud, hvilke helt særlige betingelser, din sensitivitet har brug for, for at den kan blomstre, for at du kan blomstre. Og hvilke, der i særlig grad står i vejen for derfor.

Hvordan er du “gartner” for dig selv? Hvordan indretter du dit livs væksthus for dig og din sensitivitet? Er der vand, lys, luft, hvile, som den har brug for? I afstemte mængder, der passer til lige præcis dig? – for nu at blive i metaforernes verden.

Måske spørgsmål der er værd at overveje på en regnfuld torsdag i april? Måske en indre blomst, der sidder og smiler ved tanken om dens ejermand, -kvinde, der gør sig sådanne tanker? Måske?

kærlig hilsen og god torsdag!

Charlotte

 

Hvad godt har du at sige om dig selv?

Hent mit spritnye nyhedsbrev om

• hvad godt der kan komme ud af at tænke og tale positivt om sig selv
• uhyrerne Egoist og Jante, der elsker at spænde ben for din positive udvikling
• hvordan du med en simpel øvelse kan lære at få fokus og virkelig mærke dine kvaliteter

En simpel livsregel er, at det vi gi’r fokus, er det, der bliver fokus. Og du kender det sikkert: Hvis du f.eks. skal et sted hen på ferie og glæder dig til det, bliver du pludselig opmærksom på andre der også skal derhen. Ja, du bliver måske pludselig opmærksom på, at alle tilsyneladende skal derhen. Sådan kommer det i hvert fald til at virke i din verden. Selvom det selvfølgelig slet ikke sådan. Men det bliver sådan for dig, fordi du har fokus lige dér. En lidt skræmmende tanke, eller hvad?

Ikke desto mindre: du kan bruge den indsigt – måske – til at gå op i mod f.eks. negativ tankegang om dig selv. Hvis det ellers er noget du kender til. Tankerne er kraft og magt, såvel de positive som negative. Hvis du har for mange negative kørende, vil du sandsynligvis også være plaget af konsekvenserne: lavt selvværd, tristhed, modløshed o.s.v. Du kan bevidst arbejde med dine tanker og i et vist omfang gi’ baghjul til de negative.

Har du lyst til det? Har du brug for det? Så hent mit nyhedsbrev og tilmeld dig her på siden.

Kh 

Charlotte

Dig og dine drømme – at være på vej…

… er som at have følelsen af, at der er noget i gære. Det bobler i maven. nogen gange som en spænding, der næsten ikke er til at holde ud. Andre gange af lutter glæde, fordi du har fornemmelsen af, at der vil ske noget godt. Noget godt på en måde, hvor du nærmer dig noget, du længe har drømt om.

Der forekommer små næsten undselige hændelser, som hvis ikke lige det var fordi, du er ekstra årveågen, ville blive slået hen som tilfældigheder, men fordi du ér årvågen får øje på, at de er de trædesten, der er med til at føre dig derhen, hvor du drømmer om. Man kan også kalde det at blive ført ad intuitionens vej, eller ad hjertets vej, at gå med sin mavefornemmelse.

Man kan kalde det, hvad man vil og lige efter sin helt personlige smag. Men når du breder fornemmelsen ud som et tæppe, kan det være næsten usynligt i starten, og jo længere du bevæger dig, des mere du får øje for de trin, der fører dig derhen, hvor du gerne vil, des mere du tør stoppe op og undersøge og dvæle ved de sten, der ligger på din vej, des mere begynder du at tro ´det. Des mere begynder du at have tillid til, at det arter sig, at det virkeligt arter sig, som du drømmer om. Eller det arter sig på en måde, som du ikke troede, men når du er der, finder ud af i virkeligheden er meget mere dig.

Kender du det at være på vej? Kan du genkende det, jeg gengiver. For det er en gengivelse. En gengivelse af det, jeg hører mange sige og en gengivelse af det, jeg selv erfarer, når der er noget nyt på vej.

Man kan også beskrive det som foråret, hvor noget nyt står på spring, undseligt og tøvende kommer det fra start. Nogle vil sige meget undseligt og tøvende, men jo længere vi kommer hen des mere overbeviste er vi, des tydeligere fremstår det, foråret, med knopper, der skyder frem, holder igen, skyder frem, holder igen,  springer ud for endeligt at udfolde sig for fulde huse. For fulde huse – også sådan kan vore drømme folde sig ud, når vi tør tro på dem, tør tro på de små undselige tegn og tør forfølge dem.

Gør du det? Forfølger du det, du drømmer om? – Ellers: det er jo aldrig for sent. Der er drømme til alle og der er altid drømme at forfølge – for alle – også dig!

Kh Charlotte