- eller falder du altid for de “forkerte” – Så er du måske en kvinde, der elsker for meget…
Kvinder, der elsker for meget er kvinder
- for hvem kærlighed er det samme som lidelse
- der oplever, at jo mere de elsker des mere lider de
- der tror, at hvis bare de har en mand, så forsvinder alle problemer
- der har en tendens til at falde for mænd, som bare lige skal forandre sig (via din kærlighed) – og så er han perfekt – så er alt perfekt
- der ofte må tage sin partner i forsvar overfor omgivelserne for hans dårlige sider (f.eks. hvis han drikker: han har også haft en meget svær barndom, der var også druk i hans barndomshjem)
- der har en tendens til at tage hele ansvaret for et dårligt fungerende forhold (hvis også bare jeg…., så ville han heller ikke…)
Kvinder, der elsker for meget falder for mænd, der er utilregnelige på den ene eller anden måde f.eks. ved
- at have et misbrug (alkohol, euforiserende stoffer, arbejde, sport m.v.)
- psykisk lunefulde, skadede, syge, som gør dem følelsesmæssigt uopnåelige
Kvinder, der elsker for meget
har en tidlig erfaring med sig som indebærer følelser af mindreværd, forkerthed og følelser af ikke at være god nok
kan være hvem som helst – ikke mindst dig, der udadtil udstråler selvsikkerhed, tjek på tingene, er intelligent med go’ uddannelse og ansvarsfuldt job
Kvinder, der elsker for meget
- tror, at ægte kærlighed er lig med lidelse
- oplever, at det som føles nemt og ukompliceret i forhold til det andet køn, er kedeligt
- er blevet afhængig af suset ved op- og nedturene – og oplever symptomer som ligner en misbrugers når den elskede er fraværende. Det kan være symptomer som angst, nervøsitet, uro, søvnløshed, manglende appetit, irritabilitet, nedtrykthed
Hvis du er en kvinde, der elsker for meget, og du vil bryde de destruktive mønstre med smerte og lidelse, så er det muligt. Men du skal til at ændre fokus. Det fokus, der plejer at være rettet mod din partner – hvad han gør, ikke gør, hvor han er, ikke er o.s.v. skal du istedet til at rette mod dig selv. Det er ikke nødvendigvis nemt og måske meget uvant, men du skal til at fokusere på
- hvad du har brug
- hvad dine behov er
- hvad det er der gør, at du affinder dig med din smerte
Til det kan det være nødvendigt med professionel støtte, fordi dine mønstre griber ind i gamle historier og tidlige erfaringer i dit liv. Historier og erfaringer, som har plantet lavt selvværd, lav selvagtelse og lav selvkærlighed i dig. Det er nemlig roden til smerten. Først når vi begynder at få fat i det sted, hvor vi kan holde af og anerkende os selv som dem vi er, bliver vi i stand til at indgå i sunde og afbalncerede forhold, hvor oplevelsen af ligevægt i forholdet mellem det at gi’ og modtage kærlighed afløser følelsen af at være evigt hungrende efter den andens krælighed.
Den amerikanske psykolog Robin Norwood skrev i 1987 selvhjælpsbogen “Kvinder der elsker for meget”, og nu følger jeg i hendes spor, men det er vigtigt at sige, at det faktisk også kan være mænd, der kan hænge fast i de her uhensigtsmæssige mønstre.
Læs også om om gruppe for Kvinder, der elsker for meget – start efteråret 2011. Den kan du læse om her
Læs også om medafhængighed her
Nyhedsbrev, som snart udkommer med en tre-trins øvelse henmod at kurere din hjerte-smerte kan du tilmelde dig her