Skal 2012 være året, hvor du endelig går efter det, du er bestemt for?

Styrer hjertet eller styrer hjernen dig ind i 2012?

Når vi laver for meget af det, vi ikke er bestemt for, for meget af det, der strider mod det, vores hjerte virkelig brænder for. Når vi befinder os, hvor vores hjerte ikke er bestemt for at være, afregner kroppen og sjælen med symptomer. Den gi’r besked. Det kan være symptomer som

• stress
• angst
• misbrug
• smerter i kroppen
• migræne
• humørsvingnnger
• tristhed
• o.s.v.

Skal det nye år være året, hvor du begynder at mærke efter, hvad du virkelig er bestemkt for her i livet? Hvad du virkelig drømmer om?

JEG ANBEFALER: Mærk efter – lyt til dit hjertes hvisken – følg det! Følg dit hjerte ind i 2012. Mærk forandringens sødme, når du gør det!

Tak til mine læsere gennem 2011. Jeg ønsker dig et lykkebringende nytår 2012 -

MÅ DINE DRØMME BLIVE TIL VIRKELIGHED!

Kærlig hilsen

Charlotte

Er du på rette spor ind i 2012?

 

 

 

 

 

 

Hver dag er en ny rejse, vi kan vælge. En rejse vi kan vælge

• på jobbet
• i forholdet til en ven/veninde
• når vi er på indkøb
• når vi læser en god bog
• er sammen med vore nærmeste
• o.s.v.

Er de rejser, du foretager dig idag, rejser som fører dig i retning af din drøm og det liv, du ønsker dig? I den retning du drømmer om for 2012?

Måske spørgsmål, der er værd at give en ekstra tanke her på falderebbet til årsskiftet?

Go’ torsdag!

 

 

Lige nu – lige om lidt

Visioner og drømme for 2012. Jeg arbejder med dem – lige nu. Det gi’r energi. Håbet blusser indeni. Drømmene lever. Mange tanker, der vil igennem og utålmodigheden, der banker på.

Lykken er at få det ned på skrift. Se nogle tråde, sammenhænge og se, hvordan lige-nu rækker ind i det nye år, der står og venter - lige om lidt.

Lysets fest og skyggerne

Næppe er der noget som julen, der er forbundet med forventning. Det ligger i julens budskab, at vi venter på frelserens komme.

Men de forventninger, der fylder og præger tiden er typisk materialiseret i form af f.eks. forventinger om ro, fred, glæde, kærlighed, harmoni, venskab, gaver, fyldte maver o.s.v. Vi dyrker forventningerne hele måneden og lige om lidt skal det hele så kulminere.

Vi har en forestilling om en kulmination som indeholder alle de idyliserede forestillinger, vi gør os. For om noget er julen også spundet ind i et skær af idyl. Det er dejligt. Vi kan drømme og fantasere. Måske ikke engang rigtig bevidst. Også ubevidst. Mange og den ene mere rørstrømske julefortælling end den anden, printer sig i vores underbevidsthed ligesåvel som de gode stunder, vi husker vi har haft gennem vores liv knyttet til julen. De dårlige har det med at fortone sig i glemslens land. Og det er jo sådan set meget godt. Vi kommer videre og glemmer.

Når så det er. Tid er. Det er blevet jul. Forretningerne er lukket, indkøbene gjort, puslespillet om hvem der skal holde jul hvor er lagt, og dansen om juletræet, snapsene over julefrokosten ryger ned, er det så, at det idylliserede billede kan krakelere.

For i virkeligheden – eller for rigtig mange er virkeligheden – nemlig slet ikke så idyllisk og harmonisk, fredelig og rolig, som vi havde drømt om. Ikke at den nødvendigvis er direkte ulykkelig (selvom det er den selvfølgelig for nogle ). Men for rigtig mange er julen også

• lige vel meget selskabelighed, når nu vi egentlig bare trænger til at slappe af
• forbundet med opblussen af sorg over mennesker, som ikke er mere 
• personlige indre konflikter til familiemedlemmer eller til hele familiekonstellationen, der blusser op. Tilbagefald i gamle roller, mønstre som man iøvrigt i sit liv har lagt bag sig. Pludselig vupti – er de der igen, som trold af en æske, og man kommer til at sidde indestængt eller bliver opfarende, fordi man ikke kan holde ud at man nu igen glider ind i de gamle mønstre

Der kan være mange grunde til et ellers så idyllisk billede falmer. Og så bliver vi desillusionerede, frustrerede, kede af det o.s.v.

Store forventninger er forbundet med et større potentiale for skuffelse. Sådan er det. Men selvfølgelig ikke grund til ikke at forvente og mærke den glæde, varme det kan vække. Men vi kan gøre os selv en tjeneste ved at realitetsjustere en smule, og erkende, at JA: julen er glæde, varme, samvær o.s.v. OG  den er så meget andet også.

Der er lys. Der er mørke, og det er der hele året, selvom LYSETS fest – det er nu, lige om lidt. Men accepten af skyggen, lysets skygge – er det ikke det, når alt kommer til alt, der kan få julefreden til at sænke sig i hjertet og bringe englelyd på de indre kanaler - at vi rummer os selv, rummer det der er – på godt og ondt – også, når det er jul?

Det tror jeg på. Det vil jeg minde mig selv om, når jeg igen pænt sidder og lytter på min kloge fars enetale selvom, jeg er temmelig uening, når jeg igen spejler mig i mors blik: kan hun li’ min nye kjole. Men jeg vil favne det, vil jeg, og acceptere at: sådan er jeg så OGSÅ og SÅ tage til genmæle, og SÅ tage den kjole på, som JEG kan li’ og SÅ med det

Rigtig glædelig jul og kærlig hilsen

Charlotte

Du ser det, når du tror det

Tror vist godt jeg kan indstille mig på, at det bliver en dag i  Sherlock Holmes fodspor. Har fået ønskelister så lange på spil, både den ene og den anden slags, bøger, udstyr, som jeg overhovedet ingen begreb har om, hvad er for noget.

Jeg kan indstille mig på det værste, for jeg er garanteret ikke den eneste, der er ude i samme mission, som jeg. Eller jeg kan indstille mig på det bedste. At det her bliver spændende, hyggeligt og lidt uhyggeligt (jeg er jo Sherlock) og måske ligefrem sjovt.

Det er ikke for at belemre dig med mine private overvejelser omkring julegaveindkøb, for jo, det er selvfølgelig det, det handler om, men mere for at illustrere, at opevelsen er bestemt af forestillingen om eller det, jeg indstiller mig på.

At min oplevelse i særdeles høj grad er bestemt af mig selv mere end af, hvor mange mennesker, der er i byen sammen med mig, og går efter de samme eller lignende sager som mig. At den er bestemt mere af mig end af omgivelserne.

Det er et efterhånden velbeskrevet princip, nemlig princippet om loven om tiltrækning, altså at vi med vore tanker tiltrækker os det, som vore tanker er beskæftiget med, den måde vore tanker drejer en given situation på. Hvordan drejer de din dag?

Jeg tænker: der er en p-plads til mig. Jeg kan se den. Jeg kører på julegaveindkøb nu

Go’ lørdag!

Lad dit jule-hjerte op

En tid præget af mange aktiviteter, opgaver, der skal afsluttes inden året rinder ud, arrangementer og aktiviteter, der hører julen til. Er det genkendeligt?

Hvis det er det, er det værd at tage dig en pause, bare en kort pause, til at lade dit eget jule-hjerte op. I mit nye nyhedsbrev giver jeg dig en 3-minutters minimeditation til at lade dig selv op på.

Ikke en øvelse, der kræver store foranstaltninger. Faktisk kan den gøres lige nu og her. Nogen grund til at la’ vær’?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nederest på siden her og få den gratis øvelse.

Sådan én, der mærker

Et særligt træk ved sensitive mennesker, er evnen til at mærke og opsnappe stemninger og ting i omgivelserne, som andre ikke gør. Man kan også kalde det intuition. Der er rigtig meget godt at sige herom, men det kan i visse sammenhænge også være belastende.

Ofte kommer sensitive ud for at mærke noget i andre mennesker, som de ikke selv mærker, og som de måske heller ikke har lyst til at mærke. Den sensitive mærker, hvis andre mennesker har det skidt, hvis andre mennesker går og tumler med noget uden det bliver italesat, holder noget tilbage o.s.v. Der ligger noget skjult.

Men det der er skjult for andre, kan virke meget virkeligt for den sensitive. Ikke nødvendigvis klart og tydeligt, men virkeligt på den måde, at den sensitive mærker noget.  Og det kan være vældig frustrerende.

Frustrationerne giver ofte frit spil til fantasien, tanker, forestillinger.  Ikke mindst af negativ eller selvkritisk karakter:

• Har jeg gjort noget forkert?
• Det er også bare mig
• Jeg er også altid anderledes
• Det har nok noget med mig at gøre
• Hun/han er åbenbart sur på mig
• Jeg er også selv ude om det
• Jeg er også verdensmester i at ødelægge forhold til andre mennesker
• o.s.v.

De indre negative dialoger og overbevisninger er meget velkendte hos sensitive og selvfølgelig meget lidt befordrende både for selvværdet og for relationerne til andre mennesker.

For sensitive er der et arbejde i at begynde at tage sin intuition alvorligt og at stole på sin fornemmelse, når man mærker noget. 

Der er noget at tage til sig i, at det er en reel mulighed, at man opsnapper ting i andre mennesker, som de ofte slet ikke selv mærker og måske heller ikke har lyst til at mærke. At det kan afstedkomme en følelse af afvisning, følen sig udenfor, alene, fordi man faktisk er alene med det, man mærker.

Men oftest er der noget. Noget som den anden ikke vil eller er klar til at erkende. Og sådan er det, og må respekteres, selvom det kan være noget at rumme for den sensitive. Noget svært at rumme.

Måske kan det blive lidt mere “spiseligt”, når man opdager, at man ikke er alene om det at være sådan én, der mærker. Det kan være befriende. Ligesom det kan være befriende at opdage, at det faktisk er muligt at komme til at leve positivt med sin sensitivitet. Men man skal lære at beskytte og passe på sig selv.

Dét starter, når man begynder at anerkende, at man er sensitiv. Er du mon det? Du kan tage testen nederst til højre på denne side, og kan i øvrigt læse mere om de positive aspekter og meget mere om sensitivitet her

Kærlighed gør blind

- men det kan manglen på kærlighed også gøre. Eller manglen på kærlighed til sig selv. Manglende anerkendelse af sig seslv, af kroppens signaler og behov.

Det var det Kim Lerager Jensen oplevede. Han blev blind. Så du indslaget med ham i Aftenshowet i aftes?

Kim fortalte sin historie om modgang i livet, om stress og om det traumatiske i at få konstateret diabetes i sine ungdomsår. Han fortæller, hvordan han ignorerede kropssignaler, kroppens særlige behov og hvordan den endte med at sige stop ved at gøre ham blind.

Det stoppede ikke her for Kim. Han fik en depression, forsøgte selvmord, og kunne ikke se noget lys forude. Helt bogstaveligt og på det følelsesmæssige plan: Kim var gået i sort.

Det blev selvudvikling, der blev et vendepunkt for Kim. Gennem selvudviklingsforløb i terapi, coaching, deltaglese i kurser begyndte Kim at få kontakt med sin krop, få kontakt med sig selv. Han begyndte, at forstå sig selv på en ny måde,  hvordan krop, sind og følelser hænger sammen, og han begyndte at forstå, at blindheden ikke var problemet i sig selv, men et symptom på indre følelsesmæssige konflikter, som kroppen reagerer på.

Som Kim siger i indslaget: “Det hele skal med”. Krop og sind hænger uløseligt sammen. Om nogen er han et levende bevis herpå. Og det er ikke mirakler, der sker, når Kim bliver rask. Det er hårdt arbejde med sig selv. Han beviser, det kan lade sig gøre.

En dejlig, livsbekræftende beretning, og en tak til Kim, fordi han deler. Jeg håber som han, at hans beretning kan være til inspiration for andre, som sidder fast i svære livssituationer, med sygdom og lidelser inde på livet. At hans beretning kan være en inspiration på den måde, at selv om det traditionelle behandlersystem har kapituleret, eksisterer den mulighed, at symptomer og selv svære lidelser kan være af psykosomatisk karakter og deraf skal behandles som sådan. Og at det er en reel mulighed, at det kan være det, det handler om.

Du kan se eller gense indslaget med Kim her og/eller du kan købe adgang til at læse den store artikel om Kim fra søndagsudgaven af Jyllandsposten på avisens e-avis. Det kan du gøre her.