Et særligt træk ved sensitive mennesker, er evnen til at mærke og opsnappe stemninger og ting i omgivelserne, som andre ikke gør. Man kan også kalde det intuition. Der er rigtig meget godt at sige herom, men det kan i visse sammenhænge også være belastende.
Ofte kommer sensitive ud for at mærke noget i andre mennesker, som de ikke selv mærker, og som de måske heller ikke har lyst til at mærke. Den sensitive mærker, hvis andre mennesker har det skidt, hvis andre mennesker går og tumler med noget uden det bliver italesat, holder noget tilbage o.s.v. Der ligger noget skjult.
Men det der er skjult for andre, kan virke meget virkeligt for den sensitive. Ikke nødvendigvis klart og tydeligt, men virkeligt på den måde, at den sensitive mærker noget. Og det kan være vældig frustrerende.
Frustrationerne giver ofte frit spil til fantasien, tanker, forestillinger. Ikke mindst af negativ eller selvkritisk karakter:
- Har jeg gjort noget forkert?
- Det er også bare mig
- Jeg er også altid anderledes
- Det har nok noget med mig at gøre
- Hun/han er åbenbart sur på mig
- Jeg er også selv ude om det
- Jeg er også verdensmester i at ødelægge forhold til andre mennesker
- o.s.v.
De indre negative dialoger og overbevisninger er meget velkendte hos sensitive og selvfølgelig meget lidt befordrende både for selvværdet og for relationerne til andre mennesker.
For sensitive er der et arbejde i at begynde at tage sin intuition alvorligt og at stole på sin fornemmelse, når man mærker noget.
Der er noget at tage til sig i, at det er en reel mulighed, at man opsnapper ting i andre mennesker, som de ofte slet ikke selv mærker og måske heller ikke har lyst til at mærke. At det kan afstedkomme en følelse af afvisning, følen sig udenfor, alene, fordi man faktisk er alene med det, man mærker.
Men oftest er der noget. Noget som den anden ikke vil eller er klar til at erkende. Og sådan er det, og må respekteres, selvom det kan være noget at rumme for den sensitive. Noget svært at rumme.
Måske kan det blive lidt mere “spiseligt”, når man opdager, at man ikke er alene om det at være sådan én, der mærker. Det kan være befriende. Ligesom det kan være befriende at opdage, at det faktisk er muligt at komme til at leve positivt med sin sensitivitet. Men man skal lære at beskytte og passe på sig selv.
Dét starter, når man begynder at anerkende, at man er sensitiv. Er du mon det? Du kan tage testen nederst til højre på denne side, og kan i øvrigt læse mere om de positive aspekter og meget mere om sensitivitet her
