Tror vist godt jeg kan indstille mig på, at det bliver en dag i Sherlock Holmes fodspor. Har fået ønskelister så lange på spil, både den ene og den anden slags, bøger, udstyr, som jeg overhovedet ingen begreb har om, hvad er for noget.
Jeg kan indstille mig på det værste, for jeg er garanteret ikke den eneste, der er ude i samme mission, som jeg. Eller jeg kan indstille mig på det bedste. At det her bliver spændende, hyggeligt og lidt uhyggeligt (jeg er jo Sherlock) og måske ligefrem sjovt.
Det er ikke for at belemre dig med mine private overvejelser omkring julegaveindkøb, for jo, det er selvfølgelig det, det handler om, men mere for at illustrere, at opevelsen er bestemt af forestillingen om eller det, jeg indstiller mig på.
At min oplevelse i særdeles høj grad er bestemt af mig selv mere end af, hvor mange mennesker, der er i byen sammen med mig, og går efter de samme eller lignende sager som mig. At den er bestemt mere af mig end af omgivelserne.
Det er et efterhånden velbeskrevet princip, nemlig princippet om loven om tiltrækning, altså at vi med vore tanker tiltrækker os det, som vore tanker er beskæftiget med, den måde vore tanker drejer en given situation på. Hvordan drejer de din dag?
Jeg tænker: der er en p-plads til mig. Jeg kan se den. Jeg kører på julegaveindkøb nu
Go’ lørdag!