Ubehagelige følelser vil vi gerne løbe fra – som om vi kan det, som en god veninde, sagde til mig en dag. For det kan vi nemlig ikke.
Følelserne er der lige meget hvor hurtigt, vi løber. Ja, næsten som om, jo hurtigere vi løber (læs:væk) des mere presser de sig på. Det er nemlig sådan med følelser – uanset de er behagelige eller ubehagelige: de vil ses, anerkendes, høres, ja ligefrem: elskes. Dét er en kamel at sluge: elske noget der er ubehageligt.
Ikke desto mindre: elsk det – eller som Katie Byron udtrykker det: elsk det som ER. Det ubehagelige er som uregerlige børn, der bliver desto mere uregerlige jo mere, vi vender ryggen til, men milde og medgørlige med kærlighed og anerkendelse.
Paradoksalt. Men ikke desto mindre: PARADOKSALT FORANDRENDE – når vi går ind i følelsen i stedet for at løbe væk.
Ønsker dig en dejlig weekend.
Charlotte
Har du kommentarer til dette? – Del endelig, endelig dine tanker med mig lige her i kommentarfeltet.
Sikke en skøn blog du har her.
Ja, man kan jo hurtigt flygte lidt fra følelserne, men er helt enig i det med at gå ind i dem. Måske skal det være et nytårsforsæt at huske på det i år.
Godt nytår.
Cammilla
Tak Camilla
Lyder som et godt nytårsfortsæt. Er for mig selv en stadig proces at cope med det nogle vil kalde krybdyrimpulserne: flugt/kamp.
Godt nytår til dig også
Charlotte