Hvad drømmer du om? Gør du det, du drømmer om? Og/eller har du begrænsende tanker om dine drømme? Tanker som: jeg har ikke råd, jeg har ikke tid, der er jo også børnene, partneren gør modstand o.s.v.
Eksperiment: Forestil dig nu, at du har ubegrænsede midler, ubegrænset tid og ubegrænset frihed til at gøre lige det, du vil. Hvordan tror du så, det ville se ud?
Måske viser det sig, at det, du tror, der begrænser dig i virkeligheden er noget helt andet – inde i dig: Måske angst, måske manglende selvtillid, måske i virkeligheden manglende tro på drømmen??? Men det kan jo også være, at det helt modsatte faktisk viser sig: Måske får drømmen pludselig vinger? Måske???
Mod på at eksperimentere med tankerne? Så måske en lille weekend-beskæftigelse – hvis du tør?
God fornøjelse
- og rigtig god weekend!
Kærlig hilsen
Charlotte