- og i dag er de helt hvide. Vinterhvide.
At bryde med gamle vaner og mønstre er et ønske, som mange af os har. Nogle gange er det bare rigtig svært i praksis at gøre alt det, som vi f.eks. læser, at vi bare lige kan gøre. Om det så er i forhold til vore nytårsfortsæt, hvor vi et sted har fundet en kørepan for, hvordan vi taber de der ekstra kilo eller en køreplan for, hvordan vi stopper med at ryge. Om det er at omkode vore destruktive tankemønstre, så vi begynder at tænke mere i tidens ånd – nemlig positivt. Det kan være svært bare lige at gøre.
Vaner giver tryghed, og når vi har sat os for at udfordre dem, sker der det, at vi bliver lidt rystede indeni. Mere eller mindre selvfølgelig, men det der gør det så svært er, at vi skal være parate til at kigge noget ukendt og måske angstprovokerende i øjnene. Det kan være vældig skræmmende at ændre på bare en umiddelbart ubetydelig vane. Det kræver mod.
Lige meget, hvor destruktiv en vane måtte være, er det min klare overbevisning, at den har den funktion at skabe tryghed og en vis form for orden i noget, der ellers ville være et kaos. Det er ikke bare lige at lave forandringer. Det er at trodse angsten og udfordre trygheden – indtil man har fundet en ny tryghed i nye mønstre, i nye vaner, men indtil da: Ta’ det skridt for skridt, klap dig selv på skuldren for hvert et skridt og bær over med dig selv, når du snubler. At træde nye græsgange er som at lære at gå påny!
Kærlig hilsen
Charlotte
