Noget om drømme

- at finde dem og lade dem få vinger.

Lidt stille herfra på det seneste. Men har afholdt min vinterferie og parat til forår Jeg kan lugte det på det hele: foråret nærmer sig, og alting kan starte på ny.  Al liv og vækst, der har været bremset i vintertiden får en ny chance til at springe ud, blomstre og udfolde sin farverigdom, sit flor. Og jeg øjner de små vintergækker og erantis, der pibler op ad jorden. Det fryder mit øje

Men er det i grunden ikke også sådan med os mennesker. Som med foråret. Får vi ikke også igen og igen chancen for at springe ud, redefinere os selv, udfolde os og udbrede vore talenter til gavn og glæde for os selv og vores omverden? Får vi ikke chancen igen og igen? Er det ikke blot et spørgsmål om at gribe den?

Måske er det i første omgang at få øje på chancen. Den er ikke nødvendigvis åbenlys - især hvis man har fået bildt sig selv ind, at man er chanceløs. Så gælder det i første omgang om, at få pudset udsynet af. Ja, som det også hører sig til i mit hjem i foråret: at få pudset vinduerne, så lyset rigtigt kan trænge igennem.

Har du fået pudset vinduerne, hvis jeg må være så fri at spørge? Med et glimt i øjet selvfølgelig. Ikke endnu? Nej! Men det jeg mener er: Har du udsyn? Har du udsyn til at få øje på, at du har chancer i dit liv, som blot venter på at blive grebet? Måske du lige skulle kigge efter engang. Kigge en ekstra gang efter. Måske skal du sætte dig og glo lidt ud af vinduet, og lade tankerne få frit løb.  Lade tankerne få vinger som fuglene på himlen. Gi’ drømmene chancen for at få vinger. Tør du?

Måske skal du lukke øjnene og pudse det indre vindue, kigge indad. Se om der er noget interessant. Bare se, hvordan der overhovedet ser ud derinde. Kender du dit indre skattekammer? Har du lyst til at lære det at kende? Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi alle bærer på en indre skat, en indre gave, som venter på at blive fundet. Har du nogensinde tænkt på, at de største gaver i livet er dem, vi bærer i os selv?  Eller har båret i os selv. Tænk bare på de børn, der bliver sat i verden. Vi har båret dem indeni os, og for hvilken forælder er netop ikke deres barn/børn den største gave i deres liv?

Men børnene i vores liv er også vores drømme. Eller drømme er som vore børn. Vores projekter og de veje, vi med hjertet føler, vi må gå i vores liv er som en slags børn. Har du kontakt til det kammer i dig selv, hvor de findes? Mange mister kontakten hertil i et travlt og lidenskabsløst liv. Men det er der. Kammeret. Det er i alle. Og det er fyldt med chancer, der venter på, at vi tager dem. Lidt arbejde måske – skal der til for at komme derind. For at få øje på dem. Men det er bare arbejde. Arbejde med os selv. Vinduespudsning. Lidt hovedrengøring med ildhu, en nænsom og kærlig hånd. Lidt forårsrengøring, så vi kan se frøene. De bittesmå frø. Mon du skal dyrke frøspirer i det forestående forår? Jeg skal

Kærlig hilsen

Charlotte

Eksamensangst

- den mentale forberedelse starter nu. Vent ikke til sidste øjeblik.

Dine tanker om dig selv har indflydelse på dine præstationer.

Overbevisende eksperimenter med tusindevis af studerende viser, at dårlige skoleresultater for en stor del kan tilskrives elevernes opfattelse af sig selv. Disse elever havde forestillinger om sig selv, i stil med ”jeg er dum”, “jeg har ikke anlæg for matematik”, “jeg er en svag person” o.s.v. De havde forestillinger, som blev selvopfyldende – ikke fordi det var sandheden. Men fordi de bildte sig ind, at det var sandheden.

Heldigvis er det med sådanne sandheder, at de kan ændres. Med en terapeutisk og coachende proces i form af

1. afdækning af, hvor de selvnedgørende tanker stammer fra
2. afdækning af, hvilke nye sandheder, der med fordel kan erstatte de gamle
3. tilegnelsen af konkrete, brugbare redskaber, som kan anvendes på egen hånd

- kan du ruste dig og blive forberedt til at gå efter de præstationer, dine evner virkeligt rækker til. Det er med garanti langt mere, end du forestiller dig.

Det er ikke spor for tidligt at starte forberedelserne nu. Den faglige såvel som den mentale.

Læs evt. også indlægget om begrænsende tanker her.

Kærlig hilsen

Charlotte

Jeg elsker dig

Kan du sige det til dig selv, og mærke, at du mener det?

Når vi holder af os selv bliver vi mindre afhængige af, at andre gør det.

Det er dejligt at være holdt af, og det er noget vi alle har brug for. Det gør os levende og vitale og får os til at føle os værdifulde. Det er helt basalt. At det er sådan det er med os mennsker.

Nogle gange sker der imidlertid det ulykkelige, at vi bliver så afhængeige af, at andre mennesker holder af os, at vi bliver hæmmede og begrænsede i at leve vores liv tilfredsstillende. Med tilfresstillende mener jeg: vi bliver kede af det. Vi bliver nervøse og urolige. Vi bliver jaloux og kontrollerende i forhold til den, hvis kærlighed vi har gjort os afhængig af. Afhængigheden af at andre holder af os kan have vidtrækkende konsekvenser, og kan spolere vores trivsel.

Det kan være en meget blind cirkel at være i, hvis først man er havnet der. Det kan være meget svært at se sig ud af den igen. Og den eneste vej ud er forestillingen om, at når bare der kommer tilstrækkelig kærlighed, tilstrækkeligt med beviser på, at kærligheden er tilstede, så…..så bliver jeg rolig. så bliver jeg glad. så er jeg ikke jaloux mere.

Men det er en forestilling. Og forestilling forbliver forestilling. For ingen, ingen overhovedet vil nogensinde kunne være der tilstrækkeligt i forhold til den dybe længsel, som afhængigheden i virkeligheden har rod i. Ingen udover én selv. Den enste overhovedet der vil kunne lindre den længsel er én selv. Og det kan være svært at få øje på, mens man står midt i den onde cirkel. Selvhad, skam og selvfornedredelse er nemlig en cocktail der går hånd i hånd med afhængigheden af kærligheden. Så forstillingen om, at man skal kunne holde af sig selv, ja ligefrem elske sig selv, ligger langt gemt væk. Er nærmest umulig.

Ikke desto mindre. Det er det, der virkeligt lindrer den, der længes i hjertet efter en kærlighed, der bliver og ikke opgi’r. Den findes i os selv. Første skridt er at lære forestillingen om selvkærlighed at kende. At den er mulig. Med den kan vi langsomt begynde at lade den holdning til os selv tage over istedet for den uelskelige holdning. Med spæde skridt, men skridt, der fører ind i en ny selvforståelse, en ny verdensforståelse. Skridt der bryder med den onde cirkel.

Er du i den onde cirkel, hvor afhængighed af kærlighed hæmmer din trivsel og du plages af ukærlige holdninger til dig selv? Er der en cirkel, du trænger til at bryde ud af? Hvis du har brug for at optimere kærligheden til dig selv, bryde gamle mønstre og vaner kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev. Her modtager du konkrete værktøjer og metoder til at skabe positiv forandring i dit liv. Du kan tilmelde dig her på siden.

God (selvkærlig) weekend!

Kærlig hilsen Charlotte

 

Indre holdninger

- der forhindrer os i at stå ved os selv lige som vi er:

1. Vi tror, vi bliver nødt til at argumentere, bevise og forklare for at legimitere, at vi er, som vi er, at legimitere reelle følelser og behov
2. Vi er bange for ikke at blive holdt af, at blive ekskluderet, hvis vi viser og står ved os selv, som vi virkelig er
3. Vi betvivler og underkender os selv, og har ikke taget vores værd, som det unikke væsen vi er, til os

Noget du kender? Hent de tre fif til at bryde med mønstret, og lær at blive hørt, mødt og respekteret i dine omgivelser. Det kan lade sig gøre, og du, kun du, står med nøglen dertil. Læs om dette i mit seneste nyhedsbrev. Det kan du tilmelde dig til højre her på siden.

Kærlig hilsen

Charlotte