Hvad godt har du at sige om dig selv?

Hent mit spritnye nyhedsbrev om

• hvad godt der kan komme ud af at tænke og tale positivt om sig selv
• uhyrerne Egoist og Jante, der elsker at spænde ben for din positive udvikling
• hvordan du med en simpel øvelse kan lære at få fokus og virkelig mærke dine kvaliteter

En simpel livsregel er, at det vi gi’r fokus, er det, der bliver fokus. Og du kender det sikkert: Hvis du f.eks. skal et sted hen på ferie og glæder dig til det, bliver du pludselig opmærksom på andre der også skal derhen. Ja, du bliver måske pludselig opmærksom på, at alle tilsyneladende skal derhen. Sådan kommer det i hvert fald til at virke i din verden. Selvom det selvfølgelig slet ikke sådan. Men det bliver sådan for dig, fordi du har fokus lige dér. En lidt skræmmende tanke, eller hvad?

Ikke desto mindre: du kan bruge den indsigt – måske – til at gå op i mod f.eks. negativ tankegang om dig selv. Hvis det ellers er noget du kender til. Tankerne er kraft og magt, såvel de positive som negative. Hvis du har for mange negative kørende, vil du sandsynligvis også være plaget af konsekvenserne: lavt selvværd, tristhed, modløshed o.s.v. Du kan bevidst arbejde med dine tanker og i et vist omfang gi’ baghjul til de negative.

Har du lyst til det? Har du brug for det? Så hent mit nyhedsbrev og tilmeld dig her på siden.

Kh 

Charlotte

Eksamensangst

- den mentale forberedelse starter nu. Vent ikke til sidste øjeblik.

Dine tanker om dig selv har indflydelse på dine præstationer.

Overbevisende eksperimenter med tusindevis af studerende viser, at dårlige skoleresultater for en stor del kan tilskrives elevernes opfattelse af sig selv. Disse elever havde forestillinger om sig selv, i stil med ”jeg er dum”, “jeg har ikke anlæg for matematik”, “jeg er en svag person” o.s.v. De havde forestillinger, som blev selvopfyldende – ikke fordi det var sandheden. Men fordi de bildte sig ind, at det var sandheden.

Heldigvis er det med sådanne sandheder, at de kan ændres. Med en terapeutisk og coachende proces i form af

1. afdækning af, hvor de selvnedgørende tanker stammer fra
2. afdækning af, hvilke nye sandheder, der med fordel kan erstatte de gamle
3. tilegnelsen af konkrete, brugbare redskaber, som kan anvendes på egen hånd

- kan du ruste dig og blive forberedt til at gå efter de præstationer, dine evner virkeligt rækker til. Det er med garanti langt mere, end du forestiller dig.

Det er ikke spor for tidligt at starte forberedelserne nu. Den faglige såvel som den mentale.

Læs evt. også indlægget om begrænsende tanker her.

Kærlig hilsen

Charlotte

Det indre høst-arbejde

Lige nu står alt i et blomstrende flor – gør det også det inde i dig?

Er der frodigt inde i dig? Så mærker du sikkert en summende fornemmelse af liv, lyst, vitalitet, eller hvordan er din indre følelse af frodighed? Eller spørger du dig selv: frodighed? – hvad taler hun om? det er ikke noget jeg kender til. Er det sådan det er indeni mig? NEJ! Hvis det er din reaktion, så kan det være fordi, du kritiserer dig selv for meget.  Ikke at det er, men det kan være!

Når vi skal udvikle os som mennesker, skal der gode vækstbetingelser til – nøjagtig ligesom blomster og afgrøder kræver god pleje, arbejde og årvågenhed for at give afkast, er det også en betingelse for os mennesker, for at vi mærker vækst og positive forandringer gennem livet.

Men hvordan gør man det? Hvordan giver man sig selv den rette næring? Du gør det allerede – måske meget, måske lidt, måske meget lidt. I et eller andet omfang. Det er der, hvor du formår at være lydhør overfor dine inderste behov og følelser, og hvor du formår at være en ærlig og anerkendende støtte for dig selv i livets forskellige henseender. Er du mon det?

Rigtig mange af os har indre pegefinger, hvor vi har travlt med at kritisere, nedgøre og udskælde os selv, hvis ikke lige vi arter os efter vore forestillinger om, hvordan vi tror, vi er  eller drømmer om at være. Hvis vi nu f.eks. har en forestilling om at skulle gøre alting til mere end perfekt, så kan det blive meget besværligt for os, når virkeligheden banker på, og vi måske ikke fik det drømmejob, vi søgte, kun bestod eksamen til middel, ikke fik den drømmeprins, som stod skrevet i kortene til at skulle tage os opad kirkegulvet.

Alt afhængig af, hvordan du behandler dig selv henholdsvis fremmer du henholdsvis forhindrer du din positive vækst. Skælder du ud og kritiserer du dig selv kan du være ganske vis på, at du er din egen forhindring for trivsel og udvikling i dit liv. Kommer du modsat dig selv anerkendende og kærligt i møde er du en stor gevinst for dig selv. Og som sidegevinst – når du er det – så er du det også for dine omgivelser.

To måder at være med sig selv på, når man ikke lige lever op til de forventninger og forestillinger, man havde, kan være (og måske kender du dem eller én af dem):

1: Den ene er den hvor din indre dialog kunne lyde sådan her: Du skulle også have sagt…..Hvorfor gjorde du ikke sådan? En anden gang skal du…..Du kan nok forstå….Nervøs…når andre kan, så kan du også….

 

2: Og så er der den, hvor den indre dialog kunne lyde: Godt gået, skat. Du er bare så sej. Hvor er du modig. Jeg elsker dig for at kaste dig ud i livet, selvom det er svært. Selvfølgelig var du nervøs. Det må du godt være. Der er jo liv i dig. Et levende menneske af kød og blod er du. Levende mennesker bliver nervøse.

Noget genkendeligt for dig? For nogle er den ene mere genkendelig end den anden. Den ene tone mere dominerende end den anden, men begge toner har vi alle i os, så selv om det er blevet for vane for dig at nedhagle dig selv med kritik, så er det faktisk muligt at finde en mere anerkendende tone frem, med lidt øvelse, vilje og med arbejdshandsker på. Ligesom når vi tager havehandskerne på og går i haven for at gøde , nære og pleje. For som blomster og afgrøder står naturligt smukke ved nænsom pleje og opmærksomhed og ikke pinsel og pres, således kommer vi mennesker også til at tage os ud fra vore allerbedste og smukkeste sider, når vi får den rette gødning. Måske med støtte og hjælp fra en “gartner”, hvis ikke vi er vant til “have”-arbejde, men der et arbejde, vi ikke kan komme udenom for at kunne høste, og det har vi ene og alene ansvaret for bliver gjort, men det er aldrig for sent at gå igang. Er du det? – i gang?

De fjollede følelser

Hvordan har du det med dine følelser? Hvordan omtaler du dem? Hvad siger du til dem? At de skal forsvinde? Hører du dig selv sige: “Det er jo også fjollet at ha’ det sådan, at føle sådan, når jeg nu godt véd…? Eller hvordan er dit forhold til dine følelser?

Én ting er helt sikkert: Hvis du fortæller dig selv, at dine følelser er fjollede – så bliver de fjollede. Og ikke bare fjollede, men besværlige, uregerlige, hæmmende, måske endog så ondsindede, at de spænder ben for det gode liv. Det gør de, hvis de  bliver ignoreret, tilsidesat, skændet på, kritiseret.  Det kan de ikke li’, og de bliver ved og ved og ved som et duracell batteri med at køre rundt med dig som en kanin i manegen indtil du har fattet deres budskab. De vil høres, de vil respekteres, vil tages hensyn til. De vil have nærvær fra dig. Jeg lover dig: ligeså længe, du ikke giver dem det, vil de gøre livet surt for dig.

Er det sådan det er med følelserne i dit liv? Gør de det surt for dig? Har I svært ved at forliges? Hvor lang tid er det, at I har levet som hund og kat med hinanden? Er det nu på tide, at I begynder at lære hinanden at kende, begynder at stifte fred med hinanden, så I kan få noget go’ tid sammen? Så du kan få det godt.

Det er heldigvis aldrig for sent, så I kan nå det endnu, men det er dig, din vilje, der må tage teten, og gøre alvor af det, hvis det skal være. Véd du det? Er der egentlig noget, der forhindrer dig i at starte i dag? Nå, ikke? Så prøv med at øve dig i at være nærværende overfor det, der sker i dig:

Lige nu, da du har læst dette…mærk…hvordan er der i dig? Hvordan er det at være dig…lige nu. Mærk det…uden at censurere. Du må være glad. du må være vred. Du  må være ked af det, irriteret, bange, opløftet…lige meget hvad. Du er som du er, har det som du har det, som du har det lige nu. Du må være lige det, du er. Hvordan er det? Må du være det for hele dig? Måske kommer der alligevel en censur indover….det kan dine følelser ikke li’, men måske er det sådan det er. Må det være sådan? Kan du acceptere det? Hvordan er det? Hvad må være der, hvor bliver der censureret? Acceptér, at det er lige som det er lige nu, og jeg lover dig, dine følelser kan li’ det. De vil langsomt, hvis du begynder at hellige dem den opmærksomhed, den tid, den accept, de har brug for, begynde at falde til ro, og begynde at sætte positive spor i dit liv. Når først de har vænnet sig til den nye situation (den skal de selvfølgelig vænne sig til. Kan det virkelig passe? – vil de måske til at starte med, spørge sig selv. Bliver vi virkelig lyttet til? Må vi virkelig være her?), vil de begynde at falde til ro og blive medspillere i stedet for modspillere i dit liv.

Jeg spørger én gang til: er der noget, der forhindrer dig i at starte i dag? God fornøjelse!

P.S. hvis det føles svært og meget uvant at skulle til at være gode venner med de svære følelser, som du altid har ønsket et sted hen, hvor en vis herre bor, så er der selvfølgelig hjælp og støtte at hente hos en god terapeut, som kan lette de tungeste skridt, der må tages. Men jeg lover dig: det bliver lettere, løfter dit selvværd, øger din livskvalitet - under alle omstændigheder - når du stopper med at nedgøre dine følelser, nedgøre dig.

At stå ved sig selv

Står du ved dig selv eller ender du ofte i den boldgade, hvor du “ikke er go’ nok”.

Kender du det at have noget på hjerte? Være uenig med nogen, blive mødt med modstand og så begynde at tvivle

• på dig selv
• på din dømmekraft
• dine evner
• hvad du vil/ikke vil

Ja, du bliver faktisk lidt rystet i din grundvold.

Kender du det faktisk at være kritisk, men ikke kunne holde fast i det, vende om, når du bliver sagt imod og endeligt vende din kritik mod dig selv. Det bliver til: du er ikke go’ nok.

Så skulle du måske overveje, om du overhovedet må (for dig selv) være kritisk? – Også når du faktisk ikke synes, omgivelserne er i orden? Er det sådan det er?

Det kan være, du har en indre pegefinger, der siger:

“fy – pæne piger kritiserer ikke. De adlyder, og de er artige. Fy ikke kritisere…”

Har du sådan en pegefinger inde i dig? Så er det måske ved at være tid til at få lagt den ned og i stedet tage dit indre Ekstra Blad på dig. Tage bladet for munden. Det blad, der får tingene frem i lyset. Ikke ser sig for gode til ja, sågar slibrige og beskidte tricks. Hvad med dine budskaber…får du sagt dem, bliver du hørt, får du skabt rum for din stemme, din mening, hvem du er – eller ender du med at føje pegefingeren, gå tilbage til det sted, du kender så godt. Den pæne piges stol, der “nok heller ikke er go’ nok”, “ikke du’r” eller er du parat til at rejse dig, sige din mening, vise hvem du er, gi’ de andre baghjul, og tillade dig, tage på dig, at du også er ugly, dømmende, kritisk, bitchet m.m.m. Kender du overhovedet den side af dig selv? Så er det måske tid at begynde at stifte bekendskab med den. Skræmmende? Det kan jeg forstå. Viiirkelig skræmmende. Og hvis det er uvant, vil du komme til at føle dig mere “beskidt” end du virkelig er. Taler af erfaring. Men garanteret det hele værd. Dit selvværd og intet mindre.

Kend dit BULLSHIT

Stemmen i dit indre, der kværner, og larmer som en bulldozer med kun ét formål: at få dig til at forstå, hvor uduelig, værdiløs, uelsket m.m. du er. Kender du den? – Så har du formodentlig en del lidelsesfæller her i verden. I hvertfald fandt gestaltterapiens fader, F. Perls anledning til at opfinde et navn for den stemme, hvor vi nedfælder selvnedgørende domme over os selv. Han kaldte den for vores indre bullshit.

Stemmen kan være så enerverende og dominerende, at vi kan have svært ved at trænge igennem den og komme ind til en mere venlig stemt attitude overfor os selv. Vi kan blive helt overbevist om, at alt det bullshit, den lukker ud, er sandheden om os. Jo mere dominerende stemmen er, des mere overbeviste er vi, og jo sværere er det at yde os selv en smule – tiltrængt – goodwill. Er det så vidt, kan det være nødvendigt med støtte hertil. Men der er der dog håb forude, hvis man begynder at undersøge det nærmere.

En umiddelbar indskydelse, som jeg oplever, at mange har i forhold til den negative “plade”, de har kørende, er indskydelsen til hurtigst muligt at slippe af med den. Meget forståeligt.

Det, som jeg imidlertid oplever, rykker, er den helt modsatte praksis. Det er at tage den til sig. Det er den praksis, hvor man tager den under kærlig behandling. Og jeg mener kærlig. Undersøger, hvad det er, stemmen vil. Hvor den stammer fra. Går i dialog med den, og fortæller den, hvad den gør ved én. Spørger ind til den: hvem er du? hvad vil du? Der hvor forandringen sker, er der, hvor den i bund og grund mødes anerkendende og med positiv opmærksomhed. Gør den det, vil den formildes.  Den vil formildes i en grad, så den energi, der er blevet lagt i at nedgøre, vil blive vendt til en energi, der bringer selvstøttende opmuntring ind i livet i stedet for destruktiv selvnedgørelse.

At tage det til os, som vi umiddelbart har mest lyst til at vende ryggen til, kaldes også skyggearbejde. Det vækker naturligt nok modstand, men det virker. Som Pernille Melsted udtaler i Alt for Damerne i forrige uge i en artikel om skyggearbejde: Der er intet, der rykker som skyggearbejde.

Dit indre Tourmalet-bjerg

Ikke fordi det her skal hande om Tour-de France. Men jeg kommer til at tænke på, når jeg ser rytterne i årets Tour-de France kæmpe sig opad bjergsiderne, at der kan være en pendant til personlig udvikling i det. Nogle gange kan det nemlig føles som en kamp, der koster blod, sved og tårer at nå nye idealer og mål i livet og med sig selv.

“Bjerget” i vores psyke, som skal overvindes, kan have mange ansigter, men mange vil især kunne genkende den indre stemme af mistilled til sig selv, kritik af sig selv og underkendelse af sig selv. En stemme som har sine rødder i gammel historie. Den er vi oppe imod. Og er tillige oppe imod de gamle historiers indbyggede natur, der med næb og kløer kæmper mod enhver form for forandring. Gamle negative historier vil ikke frivilligt være med til forandring. Men det kan dog lykkes at omvende dem.

Det kan lykkes, hvis man sætter al sin kraft ind på det.  Men ligesom cykelrytteren har brug for en god coach for at nå sine mål, gør det samme sig gældende for dig, som vil videre, vil forandring i dit liv.  En god og tillidsvækkende terapeut er efter min mening og min erfaring alfa omega for succes på en sådan tour. Men med en sådan vil der kun ske forandringer til det bedre.