Kend dit BULLSHIT

Stemmen i dit indre, der kværner, og larmer som en bulldozer med kun ét formål: at få dig til at forstå, hvor uduelig, værdiløs, uelsket m.m. du er. Kender du den? – Så har du formodentlig en del lidelsesfæller her i verden. I hvertfald fandt gestaltterapiens fader, F. Perls anledning til at opfinde et navn for den stemme, hvor vi nedfælder selvnedgørende domme over os selv. Han kaldte den for vores indre bullshit.

Stemmen kan være så enerverende og dominerende, at vi kan have svært ved at trænge igennem den og komme ind til en mere venlig stemt attitude overfor os selv. Vi kan blive helt overbevist om, at alt det bullshit, den lukker ud, er sandheden om os. Jo mere dominerende stemmen er, des mere overbeviste er vi, og jo sværere er det at yde os selv en smule – tiltrængt – goodwill. Er det så vidt, kan det være nødvendigt med støtte hertil. Men der er der dog håb forude, hvis man begynder at undersøge det nærmere.

En umiddelbar indskydelse, som jeg oplever, at mange har i forhold til den negative “plade”, de har kørende, er indskydelsen til hurtigst muligt at slippe af med den. Meget forståeligt.

Det, som jeg imidlertid oplever, rykker, er den helt modsatte praksis. Det er at tage den til sig. Det er den praksis, hvor man tager den under kærlig behandling. Og jeg mener kærlig. Undersøger, hvad det er, stemmen vil. Hvor den stammer fra. Går i dialog med den, og fortæller den, hvad den gør ved én. Spørger ind til den: hvem er du? hvad vil du? Der hvor forandringen sker, er der, hvor den i bund og grund mødes anerkendende og med positiv opmærksomhed. Gør den det, vil den formildes.  Den vil formildes i en grad, så den energi, der er blevet lagt i at nedgøre, vil blive vendt til en energi, der bringer selvstøttende opmuntring ind i livet i stedet for destruktiv selvnedgørelse.

At tage det til os, som vi umiddelbart har mest lyst til at vende ryggen til, kaldes også skyggearbejde. Det vækker naturligt nok modstand, men det virker. Som Pernille Melsted udtaler i Alt for Damerne i forrige uge i en artikel om skyggearbejde: Der er intet, der rykker som skyggearbejde.

Har du spændinger i kroppen

Så kan du bruge psykoterapi til at undersøge, hvad det handler om. Én måde at undersøge det på, er at benytte sig af en gestaltterapeutisk metode, hvor du sætter spændingen i “stolen”. Ja, det lyder måske mærkeligt. I folkemunde forbinder man gestaltterapein med, at “mor”, “far” eller andet familiemedlem sidder i stolen overfor sig. D.v.s man forestiller sig det, og taler direkte til “personen” i stolen fra et sted i sig, hvor man ufiltreret taler ud lige som det er. Efterfølgende sætter man sig i f.eks. “mor”-stolen og reagerer, som man tror, “mor” ville reagere. Det foregår i samarbejde og med støtte fra en terapeut, og foregår langt mere organisk, end jeg her fremstiller det. Jeg forsøger blot her at fremstille princippet for stolearbejde, som er et nøgle-redskab i gestaltterapien, og altså også kan bruges til at undersøge en spænding i kroppen.

I princippet kan man sætte hvad som helst i stolen. Men vil du blive klogere på, hvad f.eks. en spænding i kroppen handler om, sætter du den i stolen, og taler til den. F.eks.: Hvem er du? Hvad laver du i min krop? Jeg er så vred på dig, fordi du hæmmer mig? Hvor stammer du fra? Efterfølgende sætter du dig i stolen, der repræsenterer spændingen, mærker efter, hvordan det er at blive talt til og svarer udfra, hvad du her mærker. Det lyder måske altsammen meget mærkeligt, og tvivlsomt i forhold til, at det skulle nytte noget. Jeg må bare sige: Det gør det! Der er en væsensforskel på, at tale til fremfor at tale om i terapi. Det er her det rykker, fordi man kommer dybere ind i de følelser, som en given problematik er forbundet med, og dermed får bearbejdet det sted, der er gået i hårdknude. Jeg kan kun anbefale det!

Dialogen med dig selv – selv-terapi

Vi kender det alle. De indre dialoger, småsnakken med os selv. Nogle gør det højlydt, andre i det indre, nogle skriver, andre maler. Nogle taler med Gud. Lige meget hvilken form vore dialoger med os selv har, er de en måde at bearbejde alle de indtryk, oplevelser og informationer på, som vi hver dag udsættes for – på godt og ondt.

Inden for gestaltterapien arbejder vi med “den varme stol”. Et abstrakt begreb; men i virkeligheden er den en struktureret metode for at tage de dialoger med os selv. Den er stolen for noget af alt det, der fylder os på mere diffuse måder. Det er her, vi kan anbringe det, som vi har svært ved at forstå, det der gør ondt, det vi undrer os over, er vrede på, kede af m.m. Når vi “anbringer” det mere diffuse i stolen, får vi lejlighed til at kigge det an på en anden afstand, og tage dialogen på afstand. Og får mere klarhed.

Du kan lære metoden i terapi, og det er min erfaring, at det er en metode som er meget nyttig. Det kan i starten virke lidt akavet at sidde at tale til en tom stole og forestille  sig, at den er en vrede, et andet menneske, et ben eller hvad der nu lige er forbundet med en aktuel problemstilling. Men med lidt øvelse, er det for mig blevet en meget brugbar metode, som jeg nogle gange anvender helt konkret med stolene, andre gange anvender kun mentalt eller jeg kan bruge den ved at nedskrive dialogerne med mig selv.