Sensitiv – med saft og kraft

Som sensitiv går du sikkert rundt og hygger dig med (og jeg siger hygger med et glimt i øjet) at være sådan én, der føler meget og føler dybt: Når du er ked af det, er du meget ked af det, når du er irriteret er du meget irriteret, når du er glad er du meget glad o.s.v.

Er det dig? kan du genkende dig selv i det? Hvis ikke du allerede véd det, og har erkendt det, kan det være en mulighed, at du er særligt sensitiv. Du kan evt. tage testen her til højre på siden, hvis du er blevet nysgerrig.

Særligt sensitive oplever, sanser, mærker og føler meget. Måske har du igennem dit liv oplevet, at det er blevet problematiseret. At “der er vist også  er “noget” med det her barn, der var dig. Et “svagt” barn måske. Måske har du haft en følelse af, at det vist nok ikke var så positivt, det der “var” med dig. At det, for de voksne omkring dig, måske har været problematisk helt at forholde sig til dig og tackle dig og at det har sat sig som et spor i dig som om, der var noget galt med dig. Fordi du følte meget. Reagerede voldsommere, anderledes, overraskende o.s.v.

Æv for det, men heldigvis for, at der er nogen, der er kommet frem til, at det er normalt, at der ikke er noget forkert i at føle meget og at der ikke er noget forkert i at reagere på omgivelser, hvor der ikke er passende ressonans på følsomheden. For det er det handler om, og det er det, der senere for sensitive kan forvolde vanskeligheder. Der har ikke været passende ressonans fra de voksne. Ikke fordi de ikke ville. De forsøgte måske meget ihærdigt. Men de kunne ikke.

Men heldigvis er det noget, der kan rettes op på. Vi kan nemlig begynde at lave den ressonans for os selv. I det øjeblik vi begynder på det, begynder vi også at kunne tage det positivt til os, at vi er ok og fuldstændig i orden og normale med alle vore følelser, som vi er. Så begynder vores negative selvfølelse af forandre sig, vores selvværd at øges, vores vitalitet, kreativitet at kunne udfolde sig. Ja den forvandling der hedder: fra svag og følsom  til sensitiv – med saft og kraft, kan ske.

Er det dig, skal det blive dig? Du kan evt. alliere dig med en god terapeut/coach som støtte til en sådan proces. Vil du læse mere om særligt sensitive, så følg linket her.

Fortsat god dag!

Kh Charlotte

P.S. En lille øvelse til at lære at lave den ressonans for dig selv, er at begynde at lave en positivliste, som handler om dig. Du kan øvelsen den i mit seneste nyhedsbrev, hvor jeg løbende lægger tips og øvelser ud og du kan tilmelde dig lige her

Dine guldæg

Påsketid og påskeæg. Mens chokoladeægget ligger i munden, smelter på tungen, og velbehaget breder sig i kroppen, ku’ det måske være værd at give det en ekstra tanke, hvad der egentlig er dine indre guldæg.

For dem har du, er jeg sikker på, selvom det måske kan være lidt svært at forene dig med tanken om at være en hønemor eller andet bevinget væsen, der lægger æg. Det er du selvfølgelig ikke, men jeg vil alligevel vove og påstå, at du har en evne til at lægge æg: GULDÆG. Det har vi nemlig alle sammen. Også dig!

Måske er det for længst gået op for dig. Måske hár du allerede samlet mange guldæg i din kurv gennem dit liv; men har du nogensinde tænkt på, hvordan de er landet der? Har du nogensinde tænkt på, at det er dig selv, der har fået dem til at lægge sig til rette for dig, fordi du selv er gået efter dem, fordi du selv har villet ha’ dem? Måske hár du tænkt på det.

Men har du så nogensinde tænkt over, at de guldæg, du har i dit liv, og som funkler allermest, er dem, du har haft allermest møje og besvær med at lægge. Dem der i første omgang stillede sig foran dig som forhindringer og ikke just dem, der stod skrevet i kortene til at skulle lande i din turban? Har du tænkt på, at det er de største udfordringer, de største forhindringer i dit liv, der viser sig at belønne dig allermest? Måske materielt men i særdelshed personlighedsmæssigt, fordi du har overvundet ikke blot forhindringer i det ydre, men især forhindringer i dig selv. Inde i dig selv. Dér hvor dine guldæg ligger.

Min opfordring til dig er at bruge lidt tid i din påske på at overveje, om der er forhindringer inden i dig. Om der er indre barrierer, som står i vejen for nye guldæg, der venter på at blive udklækket. For hvis ikke nu, hvornår så? Påsketid, forårstid, alting står på spring. Gør du også? Og står du på spring for at gå i clinch med dine indre barrierer? Så ta’ skridtet og GØR DET! Kys dem velkommen. Barriererne. De er dine guldæg. Når først du begynder at hilse dem velkommen, går i clinch med dem, arbejder med dem, sker det forunderligste af alt: nyt liv kommer til. Nyt og mere af dit liv, dit indre liv og dine drømme kommer til. Udklækkes. Dine guldæg. Flere af dine guldæg. De venter på dig.

God påske!

Kh Charlotte

Sensitiv – er jeg så mærkelig og asocial?

At opleve sig selv som mærkelig og asocial, når man er særligt sensitiv, er næsten mere reglen end undtagelsen, er min erfaring. “Nej, men jeg vil heller ikke være mærkelig”, “så er jeg også bare sådan en asocial én”, eller “jeg kan ikke li’ at gøre hende ked af det”…det er kommentarer, jeg tit hører fra sensitive, og kommentarer, der følger i kølvandet på en snak om grænser, at passe på sig selv, at skærme sig selv. For det er én af de sensitives store udfordringer. 

MEN - du er ikke unormal, mærkelig, asocial. Du er måske bare fremmedgjort for dig selv. Mange sensitive bliver fremmegjorte for sig selv, fordi der ikke er nogen, der tilstrækkeligt anerkendende og acceptfuldt har spejlet deres sensitivitet tidligt i deresl liv. Fordi de i opvæksten, i familien, i skolen, i medierne hele tiden ser en bestemt norm for, hvordan man skal være, som de ikke har følt sig tilpas i. 

Mange laver sådan en indre konklusion om at de er forkerte. At utilpasheden, der er forbundet med bestræbelserne på at passe ind i en bestemt norm, en bestemt form, må hænge sammen med at de er forkerte. Det er nærmest en naturlov, at når vi som børn oplever utilpashed, ubehag, ubekvemhed, må det være udtryk for en slags straf. Ergo har vi gjort noget forkert. Ergo er vi forkerte. Siden det aldrig stopper. Siden det åbenbart er sådan: at være i verden er forbundet med ubehag, besvær og det er åbenbart min egen skyld. FOR “andre kan åbenbart godt”.

Men DU er ikke forkert. DU har ikke gjort noget forkert. Det er ikke den sensitive, der er forkert. Det er ikke den sensitive, der skal rette sig ind. Det er formen. Det er formen, der skulle ha’ rettet sin ind på dine sensitive behov og følelser. Der var nogen, der skulle ha’ set, at det var formen, der var forkert. Nogen voksne engang – måske for mange mange år siden. For at mærke, at det er positivt at være sig, har vi brug for at der er nogle voksne, der møder os ærligt og rummeligt, som vi er. Som de mere og for andre – de mindre sensitive væsener, vi er.

Mange år siden – måske og ja, forældre, skoler, institutioner…de har måske heller ikke lært at leve med deres sensitivitet. Så……..Heldigvis er det dog kke for sent. Det er faktisk overhovedet kke for sent selv at begynde at finde din personlige form. Og jeg mener virkelig din HELT PERSONLIGE form. Og det er der kontakten til dine personlige behov, dine personlige grænser kommer ind i billedet.

Når du begynder at få kontakt til det, lærer det at kende, måske først som mærkeligt men med tiden som noget, der føles rart og vigtigt. Når du begynder at melde ud, sige fra, agere udfra dit inderste mere end udfra, hvad du tror andre tænker og mener, så er du igang med at lave en en ny form. Lave en helt personlig form, så er du igang med at lave din form. Og det er der, det begynder at opleves positivt at være sensitiv. Mærkelig, asocial forkert bliver erstattet med mere floromspundne verber som empatisk, kunstnerisk, ildsjæl, kraftfuld, kreativ, reflektiv. Du bliver simpelthen dig, den du altid har været, som du har undertrykt, underkendt i måske mange år….når du finder din form.

Kan du kende de nye verber? gælder de også dig? En lille blafrende sommerfugl i maven, der kan li’ ordene? Så er det måske henslumrende sider i dig, som bare venter på, at du tager dem til dig. Tager dem til dig som små spirende frø, der vidner om, at der kommer til at ske noget nyt i dit liv. Snart

Kh Charlotte

 

 

Fat mod – sensitiv og overstimuleret

Er du blevet overtstimuleret gennem julen og nytåret, selvom tanken om tiden er både dejlig, forfriskende og magisk, og du trængte til at holde fri?

social samvær en masse

rutiner der går i opløsning

• sansebombardement næsten lige meget hvor du vender dig hen

Hvordan gik det med det?

Der er overhængende fare for overstimulering. Er vi først overstimulerede, går hele stemningen fløjten. Det kan vise sig  ved:

tristhed, modløshed, træthed, håbløshed, indebrændt vrede, opfarenhed, følelser af mindreværd, forkerthed, angst, nervøsitet, indre stress o.s.v. Alt det der kendetegner en overstimuleret sensitiv.

Juletiden, nytåret er en sand fælde, hvis man ignorerer sit sensitive væsen.

Er du landet i fælden? Du er ikke alene. Måske ingen trøst, men måske alligevel lindrende at vide, at hvis du er det, er det ikke fordi du er forkert, ikke du’r. Der er noget, du måske ikke har lært, noget du ikke helt mestrer omkring din sensitivitet. Men din sensitivitet er fin.

Pas på den

Opgaven, udfordringen er bare, at du passer på den. Det er måske det, du skal lære, hvis du sidder i mismodet lige nu. At tage den lære med dig, at din sensitivitet kan du lære at passe på. Faktisk. Som en sart og måske besværlig side af dig. Men også som en side, der, når du tager den positivt til dig, passer på den og nurser den, viser sig som en smuk blomst, der udfolder sin kraft, sin kreativitet, farverigdom. Som også er dig.

Måske en indre kur til din sensitive side sku’ være nytårsgaven til dig selv i år, et fortsæt for det nye år – at lære at passe på den? 

Kærlig hilsen og godt nytår til alle særligt sensitive og alle helt almindeligt sensitive.

/Charlotte

Yoga-time

Så er vi igang igen. Ihh…hvor har jeg glædet mig. Min søde yogalærer, Marianne har tilladt sig at holde ferie i en hel måned, og er jeg lige blevet stiv i krop og lemmer på den måned? Ja, for jeg har jo ikke praktiseret derhjemme, som jeg havde forestillet mig, at jeg ville.
Jeg ligger på måtten i starten af timen, og mærker hurtigt velværet indfinde sig i og med, at bevidstheden rettes mod krop og åndedræt. Blot et fokuseret tilstedevær i kroppen er nok til at følelsen i kroppen langsomt forander sig. Kroppen virker blødere, åndedrættet bliver roligere. Vi har intet andet gjort end at rette vores opmærksomhed mod kroppen og åndedrættet, og det vi mærker dér. Det i sig selv er forandrende. Det er så fascinerende, at det ikke skal forklares. Det er bare sådan.
Krop og sind indstiller sig stille og roligt på de positioner og stræk, som den skal ind i. Alt foregår som én lang, kraftfuld og organisk bevæglese fra liggende til siddende, til stående, tilbage til siddende og slutteligt til liggende i total afslapning. Ahh…hvor var det dejligt at være tilbage. Tak for idag, Marianne. Ses igen i næste uge

Indsendt af Charlotte Skaaning kl. 13.48 0 kommentarer

//

Lytter du til din krops signaler?

Kroppen er en unik guide til at fortælle os

• hvad der er godt for os
• hvad der er skidt for os
• hvor vi skal bevæge os hen i vores liv
• hvad vi skal bevæge os væk fra
• hvad vi længes efter

Den sender os masser af budskaber, især lægger vi mærke til dem, når vi er i gang med  noget, som er dårligt for os. Den kvitterer med en række af forskelligartede symptomer f.eks. 

• hovedpine
• mavepine
• spændninger,
• ammelser
• trang til stimuli som alkohol, tobak
• overspisning, spisevægring
• o.m.a.

Symptomerne er kroppens budskab til dig om, at der er noget galt, og at der er noget, du skal tage dig af.

Du kan i psykoterapi lære at forstå din krops budskaber til dig. Det er et arbejde med først og fremmest at mærke og blive mere bevidst om, hvornår symptomerne opstår, hvornår du har det værst, hvornår du har det bedst. Det er et arbejde henimod at blive mere venlig stemt overfor, hvad du og din krop har brug for. Hvad der er godt for dig, og i sidste ende nødvendigt for dig, din livskvalitet og dit helbred.

Gevinsterne ved at begynde at mærke og forstå, hvad der sker i din krop er ikke til at overse. Det er først og fremmest vejen til at blive smerter og ubehag kvit. Det er vejen til at tilrettelægge dit liv på en ny måde, så du ikke igen havner i en lignende situation, og det er om noget vejen til at begynde at leve mere i overensstemmelse med det, der er allermest dig med fornyet kraft og vitalitet. På godt og på ondt, men med hele dig – kroppen, psyken og følelserne.

Dit indre Tourmalet-bjerg

Ikke fordi det her skal hande om Tour-de France. Men jeg kommer til at tænke på, når jeg ser rytterne i årets Tour-de France kæmpe sig opad bjergsiderne, at der kan være en pendant til personlig udvikling i det. Nogle gange kan det nemlig føles som en kamp, der koster blod, sved og tårer at nå nye idealer og mål i livet og med sig selv.

“Bjerget” i vores psyke, som skal overvindes, kan have mange ansigter, men mange vil især kunne genkende den indre stemme af mistilled til sig selv, kritik af sig selv og underkendelse af sig selv. En stemme som har sine rødder i gammel historie. Den er vi oppe imod. Og er tillige oppe imod de gamle historiers indbyggede natur, der med næb og kløer kæmper mod enhver form for forandring. Gamle negative historier vil ikke frivilligt være med til forandring. Men det kan dog lykkes at omvende dem.

Det kan lykkes, hvis man sætter al sin kraft ind på det.  Men ligesom cykelrytteren har brug for en god coach for at nå sine mål, gør det samme sig gældende for dig, som vil videre, vil forandring i dit liv.  En god og tillidsvækkende terapeut er efter min mening og min erfaring alfa omega for succes på en sådan tour. Men med en sådan vil der kun ske forandringer til det bedre.