Kærlighed gør blind

- men det kan manglen på kærlighed også gøre. Eller manglen på kærlighed til sig selv. Manglende anerkendelse af sig seslv, af kroppens signaler og behov.

Det var det Kim Lerager Jensen oplevede. Han blev blind. Så du indslaget med ham i Aftenshowet i aftes?

Kim fortalte sin historie om modgang i livet, om stress og om det traumatiske i at få konstateret diabetes i sine ungdomsår. Han fortæller, hvordan han ignorerede kropssignaler, kroppens særlige behov og hvordan den endte med at sige stop ved at gøre ham blind.

Det stoppede ikke her for Kim. Han fik en depression, forsøgte selvmord, og kunne ikke se noget lys forude. Helt bogstaveligt og på det følelsesmæssige plan: Kim var gået i sort.

Det blev selvudvikling, der blev et vendepunkt for Kim. Gennem selvudviklingsforløb i terapi, coaching, deltaglese i kurser begyndte Kim at få kontakt med sin krop, få kontakt med sig selv. Han begyndte, at forstå sig selv på en ny måde,  hvordan krop, sind og følelser hænger sammen, og han begyndte at forstå, at blindheden ikke var problemet i sig selv, men et symptom på indre følelsesmæssige konflikter, som kroppen reagerer på.

Som Kim siger i indslaget: “Det hele skal med”. Krop og sind hænger uløseligt sammen. Om nogen er han et levende bevis herpå. Og det er ikke mirakler, der sker, når Kim bliver rask. Det er hårdt arbejde med sig selv. Han beviser, det kan lade sig gøre.

En dejlig, livsbekræftende beretning, og en tak til Kim, fordi han deler. Jeg håber som han, at hans beretning kan være til inspiration for andre, som sidder fast i svære livssituationer, med sygdom og lidelser inde på livet. At hans beretning kan være en inspiration på den måde, at selv om det traditionelle behandlersystem har kapituleret, eksisterer den mulighed, at symptomer og selv svære lidelser kan være af psykosomatisk karakter og deraf skal behandles som sådan. Og at det er en reel mulighed, at det kan være det, det handler om.

Du kan se eller gense indslaget med Kim her og/eller du kan købe adgang til at læse den store artikel om Kim fra søndagsudgaven af Jyllandsposten på avisens e-avis. Det kan du gøre her.

Lytter du til din krops signaler?

Kroppen er en unik guide til at fortælle os

• hvad der er godt for os
• hvad der er skidt for os
• hvor vi skal bevæge os hen i vores liv
• hvad vi skal bevæge os væk fra
• hvad vi længes efter

Den sender os masser af budskaber, især lægger vi mærke til dem, når vi er i gang med  noget, som er dårligt for os. Den kvitterer med en række af forskelligartede symptomer f.eks. 

• hovedpine
• mavepine
• spændninger,
• ammelser
• trang til stimuli som alkohol, tobak
• overspisning, spisevægring
• o.m.a.

Symptomerne er kroppens budskab til dig om, at der er noget galt, og at der er noget, du skal tage dig af.

Du kan i psykoterapi lære at forstå din krops budskaber til dig. Det er et arbejde med først og fremmest at mærke og blive mere bevidst om, hvornår symptomerne opstår, hvornår du har det værst, hvornår du har det bedst. Det er et arbejde henimod at blive mere venlig stemt overfor, hvad du og din krop har brug for. Hvad der er godt for dig, og i sidste ende nødvendigt for dig, din livskvalitet og dit helbred.

Gevinsterne ved at begynde at mærke og forstå, hvad der sker i din krop er ikke til at overse. Det er først og fremmest vejen til at blive smerter og ubehag kvit. Det er vejen til at tilrettelægge dit liv på en ny måde, så du ikke igen havner i en lignende situation, og det er om noget vejen til at begynde at leve mere i overensstemmelse med det, der er allermest dig med fornyet kraft og vitalitet. På godt og på ondt, men med hele dig – kroppen, psyken og følelserne.

Har du spændinger i kroppen

Så kan du bruge psykoterapi til at undersøge, hvad det handler om. Én måde at undersøge det på, er at benytte sig af en gestaltterapeutisk metode, hvor du sætter spændingen i “stolen”. Ja, det lyder måske mærkeligt. I folkemunde forbinder man gestaltterapein med, at “mor”, “far” eller andet familiemedlem sidder i stolen overfor sig. D.v.s man forestiller sig det, og taler direkte til “personen” i stolen fra et sted i sig, hvor man ufiltreret taler ud lige som det er. Efterfølgende sætter man sig i f.eks. “mor”-stolen og reagerer, som man tror, “mor” ville reagere. Det foregår i samarbejde og med støtte fra en terapeut, og foregår langt mere organisk, end jeg her fremstiller det. Jeg forsøger blot her at fremstille princippet for stolearbejde, som er et nøgle-redskab i gestaltterapien, og altså også kan bruges til at undersøge en spænding i kroppen.

I princippet kan man sætte hvad som helst i stolen. Men vil du blive klogere på, hvad f.eks. en spænding i kroppen handler om, sætter du den i stolen, og taler til den. F.eks.: Hvem er du? Hvad laver du i min krop? Jeg er så vred på dig, fordi du hæmmer mig? Hvor stammer du fra? Efterfølgende sætter du dig i stolen, der repræsenterer spændingen, mærker efter, hvordan det er at blive talt til og svarer udfra, hvad du her mærker. Det lyder måske altsammen meget mærkeligt, og tvivlsomt i forhold til, at det skulle nytte noget. Jeg må bare sige: Det gør det! Der er en væsensforskel på, at tale til fremfor at tale om i terapi. Det er her det rykker, fordi man kommer dybere ind i de følelser, som en given problematik er forbundet med, og dermed får bearbejdet det sted, der er gået i hårdknude. Jeg kan kun anbefale det!

Eftertanke

Self-reflection is a desire felt by the body as well as the soul. As dancers, healers, and saints all know, when you turn your attention toward even the simplest physical process – breath, the small movements of the eyes, the turning of a food in midair – what might have seemed dull matter suddenly awakenes. – Susan Griffins, The Book Of Courtesans