Kast lys over det henslumrende liv og potentiale, du har i dig…det ligger og venter på dig…

Anerkendelse og accept af dig lige som du er – det er det, der kan liste skyggesiderne frem i dit liv. Skyggesider, som er det henslumrende potentiale og liv, som endnu ikke har fået lov til at folde sig retmæssigt ud. I mit spritfriske nyhedsbrev får du kvit og frit en simpel øvelse til at kredse dig ind på, hvordan du får øje på de sider af dig, som ligger og venter på at få pustet liv i sig. Du skal blot tilmelde dig her  – Hvor du iøvrigt også modtager 10 gratis tips til et sjovere liv.

God fornøjelse og KH

Charlotte

At lære at møde og rumme sig selv

Hvad går terapien egentlig ud på hos dig, bliver jeg nogen gange spurgt. “At møde dig  lige som du er. På godt og ondt, så du med tiden lærer at møde dig selv dér. I al sin enkelhed”, er svaret.

Det er omdrejningspunkt nr. ét overhovedet: MØDET!

For mange er det så ualmindeligt, at jeg nogen gange kan høre en vis skepsis mellem linierne: “Ja ja, den er go’ med dig,  men nu har du jo ikke mødt mig endnu…”. Underforstået, at der kommer jeg nok på overarbejde.

Og det kan være jeg gør det, men  langt mere sandsynligt er det, at forestillingen om at blive mødt og rummet lige, som man er, er så fremmed, at den kun kan afføde en vis skepsis. At turde tro, at den  mulighed overhovedet foreligger. Det er fremmed og ualmindeligt for mange. Ja, det kan være næsten forbudt at tænke. Men ikke desto mindre. Det er det, der er min intention.

Det handler for mig om at møde dig, så du med tiden kan lære at møde og rumme dig selv. Deri finder heling og forandring sted. Varig og dyb heling og forandring: når vi kan møde og rumme os selv. Det kræver for mange en omvej via terapeuten, fordi ingen har lært dem, og fortalt dem, at det er ok, at de holder af sig selv, tager sig selv alvorligt, er ok lige, som de er. Ikke mindst i sindets allermørkeste afkroge.

Det er det, terapien går ud på i al sin enkelhed – omend det nogle gange slet ikke forekommer enkelt, Men kort og godt: At møde dig lige præcis der, hvor du er, som den du er, så du kan lære at møde dig selv lige der. Holde af det, af dig. For better or for worse. Dét er det, terapien går ud på hos mig.

Kærlig hilsen

Charlotte

Dit indre ø-liv

Nu er de alle sammen rejst ud på en ø. Hele folketinget er rejst til solskinsøen Bornholm og har lagt de vanlige omgivelser bag sig for en stund. Det får mig til at drømme. Drømme mig på ø-ferie – om det i det danske, det græske eller et helt tredie sted. Der er bare noget ved øer. Nogle gange er muligheden der bare ikke lige. Jeg kan ikke bare lige stikke af. Må i hvert fald – i bedste fald – vente til jeg har ferie, og en invitation er da slet ikke noget, jeg skal satse på. Kun blive meget positivt overrasket, hvis den skulle dumpe ind til mig. Og det skulle jeg blive. Ingen tvivlt om det.

Jeg véd det ikke er at sammenligne, men i stedet for at gå og vente, kan jeg lave nogle små øer for mig selv. Nogle øer, hvor jeg kan stikke lidt af fra hverdagen. Stikke af fra hverdagens rutiner, vaner og vante rammer.

Det er godt nemlig godt at mærke hver dag, at der findes andet. At der findes heller, hvor der er luft, frit udsyn, ingen forpligtigelser, frihed. At der findes sådanne små øer i hverdagen. Synes du ikk’? Eller hvordan er det i dit liv? Får du ikke lige lavet det åndehul til dig selv, hvor du bliver tanket op? Sørger du for det? Eller går du og venter til det bliver ferie? hæsblæser derudaf indtil da?

Jeg mener bare: der er ingen grund til at vente. Gør det nu. Det kan du godt – og det er godt. Godt for dig, dit helbred, dit humør, dit forhold til omgivelserne. Men det véd du sikkert :-)

Du får lige en lille øvelse, som kan hjælpe dig på vej – ud på din indre ø. Og ja, du skal meditere. Dette er en lille øvelse, som alle kan praktisere, og der er intet hokus pokus ved det. Meditation er i dag en anerkendt metode til at opnå større ro, koncentrationsevne og evne til at håndtere stress. Naturvidenskaben kan idag bevise, hvordan vi kan omprogrammere vores biologi positivt ved daglig meditativ praksis. Og det er ikke så svært. Øvelsen kommer her. Go’ fornøjelse!

Kend dit BULLSHIT

Stemmen i dit indre, der kværner, og larmer som en bulldozer med kun ét formål: at få dig til at forstå, hvor uduelig, værdiløs, uelsket m.m. du er. Kender du den? – Så har du formodentlig en del lidelsesfæller her i verden. I hvertfald fandt gestaltterapiens fader, F. Perls anledning til at opfinde et navn for den stemme, hvor vi nedfælder selvnedgørende domme over os selv. Han kaldte den for vores indre bullshit.

Stemmen kan være så enerverende og dominerende, at vi kan have svært ved at trænge igennem den og komme ind til en mere venlig stemt attitude overfor os selv. Vi kan blive helt overbevist om, at alt det bullshit, den lukker ud, er sandheden om os. Jo mere dominerende stemmen er, des mere overbeviste er vi, og jo sværere er det at yde os selv en smule – tiltrængt – goodwill. Er det så vidt, kan det være nødvendigt med støtte hertil. Men der er der dog håb forude, hvis man begynder at undersøge det nærmere.

En umiddelbar indskydelse, som jeg oplever, at mange har i forhold til den negative “plade”, de har kørende, er indskydelsen til hurtigst muligt at slippe af med den. Meget forståeligt.

Det, som jeg imidlertid oplever, rykker, er den helt modsatte praksis. Det er at tage den til sig. Det er den praksis, hvor man tager den under kærlig behandling. Og jeg mener kærlig. Undersøger, hvad det er, stemmen vil. Hvor den stammer fra. Går i dialog med den, og fortæller den, hvad den gør ved én. Spørger ind til den: hvem er du? hvad vil du? Der hvor forandringen sker, er der, hvor den i bund og grund mødes anerkendende og med positiv opmærksomhed. Gør den det, vil den formildes.  Den vil formildes i en grad, så den energi, der er blevet lagt i at nedgøre, vil blive vendt til en energi, der bringer selvstøttende opmuntring ind i livet i stedet for destruktiv selvnedgørelse.

At tage det til os, som vi umiddelbart har mest lyst til at vende ryggen til, kaldes også skyggearbejde. Det vækker naturligt nok modstand, men det virker. Som Pernille Melsted udtaler i Alt for Damerne i forrige uge i en artikel om skyggearbejde: Der er intet, der rykker som skyggearbejde.

Har du spændinger i kroppen

Så kan du bruge psykoterapi til at undersøge, hvad det handler om. Én måde at undersøge det på, er at benytte sig af en gestaltterapeutisk metode, hvor du sætter spændingen i “stolen”. Ja, det lyder måske mærkeligt. I folkemunde forbinder man gestaltterapein med, at “mor”, “far” eller andet familiemedlem sidder i stolen overfor sig. D.v.s man forestiller sig det, og taler direkte til “personen” i stolen fra et sted i sig, hvor man ufiltreret taler ud lige som det er. Efterfølgende sætter man sig i f.eks. “mor”-stolen og reagerer, som man tror, “mor” ville reagere. Det foregår i samarbejde og med støtte fra en terapeut, og foregår langt mere organisk, end jeg her fremstiller det. Jeg forsøger blot her at fremstille princippet for stolearbejde, som er et nøgle-redskab i gestaltterapien, og altså også kan bruges til at undersøge en spænding i kroppen.

I princippet kan man sætte hvad som helst i stolen. Men vil du blive klogere på, hvad f.eks. en spænding i kroppen handler om, sætter du den i stolen, og taler til den. F.eks.: Hvem er du? Hvad laver du i min krop? Jeg er så vred på dig, fordi du hæmmer mig? Hvor stammer du fra? Efterfølgende sætter du dig i stolen, der repræsenterer spændingen, mærker efter, hvordan det er at blive talt til og svarer udfra, hvad du her mærker. Det lyder måske altsammen meget mærkeligt, og tvivlsomt i forhold til, at det skulle nytte noget. Jeg må bare sige: Det gør det! Der er en væsensforskel på, at tale til fremfor at tale om i terapi. Det er her det rykker, fordi man kommer dybere ind i de følelser, som en given problematik er forbundet med, og dermed får bearbejdet det sted, der er gået i hårdknude. Jeg kan kun anbefale det!

Fokus på det der virker

Terapi er at gå bagud, kigge bagud. Det er at bearbejde det, der ligger bagud – traumatiske og smertefulde oplevelser, der er foregået i fortiden. Men terapi er også at kigge fremad. Det er også at kigge på det, der virker, det der er godt, og det, der er at bygge videre på..

Kender du til det at hænge fast i det gamle, smertefulde, så er det vigtigt at få arbejdet med det, få blødt det op, men det er også vigtigt at komme videre. Du skal til at kigge dig om efter et nyt og mere frugtbart sted i dig selv, hvorfra du kan orientere dig i livet. Det sted findes i dig. Det er det sted i dig, hvor tingene trods alt fungerer, er gode, dér hvor drømmene er, passionen, det rolige og harmoniske sted i dig. Det findes, måske kun som en lille undselig prik. Men det er der. Med støtte fra en god terapeut kan det sted udvides og få mere fylde i dit liv. Du kan selv begynde at blive mere fortrolig med det. Prøv f.eks. denne lille øvelse. Giv den 10 – 15 min:

Sæt dig et roligt sted med lukkede øjne. Du skal nu vende blikket indad mod dig selv i stedet for ud mod verden omkring dig. Tag et par dybe vejrtrækninger – ånd ind gennem næse, ud gennem munden. Lad herefter åndedrættet arbejde helt i sit eget tempo. Observer det nogen tid uden at ændre på det. Blot observer og fokuser på det. Er det harmonisk, uharmonisk, roligt, uroligt – så lad det være lige som det er. Intet er forkert, intet er rigtigt. Åndedrættet ER, og det er OK uanset hvad. Brug den tid, som DU finder passende på åndedrættet, og bevæg dig så med dit indre fokus ud eller ind til det sted i din krop, hvor der er stilhed. Et hvilket som helst sted. Stort som lille. Et sted, hvor der er helt stille og roligt i dig, I din krop. Bliv med dit fokus på det sted et stykke tid. Når du synes, du er klar, så forestil dig nu, at du på en indånding trækker energi ind i det stille sted i dig. På udåndingen (som nu også foregår gennem næsen) lader du stilheden fra stedet sive ud i resten af din krop. Er der steder i kroppen, som har særlig brug for stilhed, ro, så træk det derhen. Hele kroppen, afgrænsede steder i kroppen. Gør det, der giver mening for dig. Fortsæt med det så længe det virker rigtigt for dig. Når du synes, det er tid til at stoppe forbliver du siddende et stykke tid endnu med lukkede øjne. Mærk sin krop, hele din krop. Hvordan er den nu? Hvordan er det at “bo” i din krop? At være i den? Bliv ved den, accepter den – ligesom den er. Lige Nu. Vend stille og roligt tilbage til din hverdag igen.

Dit indre barn

 I psykoterapi arbejder vi med det, som vi kalder “det indre barn”. Begrebet dækker over den unikke og særlige personlighed, vi hver især er født med: vores medfødte spontanitet, kreativitet og nysgerrighed på livet.

Det indre barn har brug for en helt særlig opmærksomhed for at komme til udtryk og udfolde sig på dets helt særlige og individuelle måde. Hvis ikke det får den opmærksomhed og bliver forladt af de voksne, som måske er forhippede på at opdrage os i en retning som de synes, vi er bestemt for, vil vi langsomt men sikkert miste kontakten til livfulde og vitale sider af os selv. Eksempler herpå er der, hvor forældre ser deres søn som en fremtidig stor fodboldstjerne og sønnen i virkeligheden i sin natur er mere disponeret for at spille violin., eller datteren, der i sin natur er Pippi-like og til det sjove og skæve men proppes ned i lyserøde og flagrende flæsegevandter – fordi det skal være pænt.

Når forældre overser deres barns inderste natur – og det gør alle forældre i et eller andet omfang – står det tabte dog heldigvis til at indhente senere i livet, hvis vi begynder at lytte til det indre barns stemme. Det gør vi ved at finde en god voksenstemme frem fra vores inderste, som er i stand til at være lydhør overfor den oprindelige indre barnestemme. En voksenstemme, der kan rumme barnestemmen, de barnlige impulser og følelser uden at være fordømmende og anklagende. Den ligger ikke nødvendigvis lige til højrebenet i forhold til os selv. Ofte er vi imidlertid gode til at være “gode” – dvs. kærlige, omsorgsfulde og rummelige – voksne for alle andre end os selv. For mange er det et stort arbejde i terapi at mobilisere denne kærlige holdning til os selv.

Hvis du oplever utilfredshed, tomhed, angst, depression, så er det din indre barnestemme, der forsøger at fortælle dig, at du har overhørt den eller fornægtet den. Dit indre barn vil ikke mere finde sig i at blive behandlet på den måde, som du behandler det på. Du kan tage det som en gave: lade utilfredsheden, tomheden, angsten, depressionen vise dig vejen hen til, hvad du virkelig ønsker i dit liv, virkelig har brug for i dit liv. Det får du svar på, hvis du begynder at lytte til stemmen i dit indre: din indre barnestemme. Når du begynder at lytte til den, så belønner den dig med sin skønhed, kraft, kreativitet og vitalitet. Sider af dig, som du knap nok kendte, men som også er dig.

Dialogen med dig selv – selv-terapi

Vi kender det alle. De indre dialoger, småsnakken med os selv. Nogle gør det højlydt, andre i det indre, nogle skriver, andre maler. Nogle taler med Gud. Lige meget hvilken form vore dialoger med os selv har, er de en måde at bearbejde alle de indtryk, oplevelser og informationer på, som vi hver dag udsættes for – på godt og ondt.

Inden for gestaltterapien arbejder vi med “den varme stol”. Et abstrakt begreb; men i virkeligheden er den en struktureret metode for at tage de dialoger med os selv. Den er stolen for noget af alt det, der fylder os på mere diffuse måder. Det er her, vi kan anbringe det, som vi har svært ved at forstå, det der gør ondt, det vi undrer os over, er vrede på, kede af m.m. Når vi “anbringer” det mere diffuse i stolen, får vi lejlighed til at kigge det an på en anden afstand, og tage dialogen på afstand. Og får mere klarhed.

Du kan lære metoden i terapi, og det er min erfaring, at det er en metode som er meget nyttig. Det kan i starten virke lidt akavet at sidde at tale til en tom stole og forestille  sig, at den er en vrede, et andet menneske, et ben eller hvad der nu lige er forbundet med en aktuel problemstilling. Men med lidt øvelse, er det for mig blevet en meget brugbar metode, som jeg nogle gange anvender helt konkret med stolene, andre gange anvender kun mentalt eller jeg kan bruge den ved at nedskrive dialogerne med mig selv.