Dit indre ø-liv

Nu er de alle sammen rejst ud på en ø. Hele folketinget er rejst til solskinsøen Bornholm og har lagt de vanlige omgivelser bag sig for en stund. Det får mig til at drømme. Drømme mig på ø-ferie – om det i det danske, det græske eller et helt tredie sted. Der er bare noget ved øer. Nogle gange er muligheden der bare ikke lige. Jeg kan ikke bare lige stikke af. Må i hvert fald – i bedste fald – vente til jeg har ferie, og en invitation er da slet ikke noget, jeg skal satse på. Kun blive meget positivt overrasket, hvis den skulle dumpe ind til mig. Og det skulle jeg blive. Ingen tvivlt om det.

Jeg véd det ikke er at sammenligne, men i stedet for at gå og vente, kan jeg lave nogle små øer for mig selv. Nogle øer, hvor jeg kan stikke lidt af fra hverdagen. Stikke af fra hverdagens rutiner, vaner og vante rammer.

Det er godt nemlig godt at mærke hver dag, at der findes andet. At der findes heller, hvor der er luft, frit udsyn, ingen forpligtigelser, frihed. At der findes sådanne små øer i hverdagen. Synes du ikk’? Eller hvordan er det i dit liv? Får du ikke lige lavet det åndehul til dig selv, hvor du bliver tanket op? Sørger du for det? Eller går du og venter til det bliver ferie? hæsblæser derudaf indtil da?

Jeg mener bare: der er ingen grund til at vente. Gør det nu. Det kan du godt – og det er godt. Godt for dig, dit helbred, dit humør, dit forhold til omgivelserne. Men det véd du sikkert

Du får lige en lille øvelse, som kan hjælpe dig på vej – ud på din indre ø. Og ja, du skal meditere. Dette er en lille øvelse, som alle kan praktisere, og der er intet hokus pokus ved det. Meditation er i dag en anerkendt metode til at opnå større ro, koncentrationsevne og evne til at håndtere stress. Naturvidenskaben kan idag bevise, hvordan vi kan omprogrammere vores biologi positivt ved daglig meditativ praksis. Og det er ikke så svært. Øvelsen kommer her. Go’ fornøjelse!

Yoga-time

Så er vi igang igen. Ihh…hvor har jeg glædet mig. Min søde yogalærer, Marianne har tilladt sig at holde ferie i en hel måned, og er jeg lige blevet stiv i krop og lemmer på den måned? Ja, for jeg har jo ikke praktiseret derhjemme, som jeg havde forestillet mig, at jeg ville.
Jeg ligger på måtten i starten af timen, og mærker hurtigt velværet indfinde sig i og med, at bevidstheden rettes mod krop og åndedræt. Blot et fokuseret tilstedevær i kroppen er nok til at følelsen i kroppen langsomt forander sig. Kroppen virker blødere, åndedrættet bliver roligere. Vi har intet andet gjort end at rette vores opmærksomhed mod kroppen og åndedrættet, og det vi mærker dér. Det i sig selv er forandrende. Det er så fascinerende, at det ikke skal forklares. Det er bare sådan.
Krop og sind indstiller sig stille og roligt på de positioner og stræk, som den skal ind i. Alt foregår som én lang, kraftfuld og organisk bevæglese fra liggende til siddende, til stående, tilbage til siddende og slutteligt til liggende i total afslapning. Ahh…hvor var det dejligt at være tilbage. Tak for idag, Marianne. Ses igen i næste uge

Indsendt af Charlotte Skaaning kl. 13.48 0 kommentarer

//

Fokus på det der virker

Terapi er at gå bagud, kigge bagud. Det er at bearbejde det, der ligger bagud – traumatiske og smertefulde oplevelser, der er foregået i fortiden. Men terapi er også at kigge fremad. Det er også at kigge på det, der virker, det der er godt, og det, der er at bygge videre på..

Kender du til det at hænge fast i det gamle, smertefulde, så er det vigtigt at få arbejdet med det, få blødt det op, men det er også vigtigt at komme videre. Du skal til at kigge dig om efter et nyt og mere frugtbart sted i dig selv, hvorfra du kan orientere dig i livet. Det sted findes i dig. Det er det sted i dig, hvor tingene trods alt fungerer, er gode, dér hvor drømmene er, passionen, det rolige og harmoniske sted i dig. Det findes, måske kun som en lille undselig prik. Men det er der. Med støtte fra en god terapeut kan det sted udvides og få mere fylde i dit liv. Du kan selv begynde at blive mere fortrolig med det. Prøv f.eks. denne lille øvelse. Giv den 10 – 15 min:

Sæt dig et roligt sted med lukkede øjne. Du skal nu vende blikket indad mod dig selv i stedet for ud mod verden omkring dig. Tag et par dybe vejrtrækninger – ånd ind gennem næse, ud gennem munden. Lad herefter åndedrættet arbejde helt i sit eget tempo. Observer det nogen tid uden at ændre på det. Blot observer og fokuser på det. Er det harmonisk, uharmonisk, roligt, uroligt – så lad det være lige som det er. Intet er forkert, intet er rigtigt. Åndedrættet ER, og det er OK uanset hvad. Brug den tid, som DU finder passende på åndedrættet, og bevæg dig så med dit indre fokus ud eller ind til det sted i din krop, hvor der er stilhed. Et hvilket som helst sted. Stort som lille. Et sted, hvor der er helt stille og roligt i dig, I din krop. Bliv med dit fokus på det sted et stykke tid. Når du synes, du er klar, så forestil dig nu, at du på en indånding trækker energi ind i det stille sted i dig. På udåndingen (som nu også foregår gennem næsen) lader du stilheden fra stedet sive ud i resten af din krop. Er der steder i kroppen, som har særlig brug for stilhed, ro, så træk det derhen. Hele kroppen, afgrænsede steder i kroppen. Gør det, der giver mening for dig. Fortsæt med det så længe det virker rigtigt for dig. Når du synes, det er tid til at stoppe forbliver du siddende et stykke tid endnu med lukkede øjne. Mærk sin krop, hele din krop. Hvordan er den nu? Hvordan er det at “bo” i din krop? At være i den? Bliv ved den, accepter den – ligesom den er. Lige Nu. Vend stille og roligt tilbage til din hverdag igen.

Eftertanke

Self-reflection is a desire felt by the body as well as the soul. As dancers, healers, and saints all know, when you turn your attention toward even the simplest physical process – breath, the small movements of the eyes, the turning of a food in midair – what might have seemed dull matter suddenly awakenes. – Susan Griffins, The Book Of Courtesans

Forglem mig ej og zen

En lille fin blomst, der netop nu er på retur for i år. Men: forglem mig ej, siger den til os, der beundrer den, som om den kunne være bange for at det skulle ske, inden den igen dukker op næste år ved samme tid. Måske med god grund, idet det flor, der følger efter den de næste måneder, set fra dens synsvinkel, må være svært at hamle op med med den liden størrelse og sarte couleur.

Man må gøre sig umage for ikke at komme til at overse den, men når først man virkelig har set den, så er den – Ej at forglemme.

Jeg kommer til at tænke på den sarthed, vi hver især bærer indeni os, når jeg kigger på min lille blomst. Den sarthed, som jeg tror på, at vi alle bærer indeni os, i større eller mindre grad. Den sarthed, som mange af os kommer til at overhøre og ignorere, fordi vi har så travlt med at gøre i vores liv. Gøre i stedet for at være. Vi må også gøre os umage for at bevare kontakten til dette sted i os. Et sted der kan synes som ingenting. Men et sted som, hvis vi giver det opmærksomhed og interesse, belønner os med nye indsigter og en dybere følelse af meningsfuldhed. Den norske psykiater Finn Skåderud skriver i én af sine bøger, at:

Når du rører ved hjertets tomhed

Så blomstrer det i ørkenen

For mig bliver det til, at hvis vi kigger på noget, som ikke umiddelbart synes af noget, så indeholder dette umiddelbare ingenting en skønhed og berettigelse på jorden, som vi ikke kendte til, før vi gav det opmærksomhed - en skønhed som den lille blomst, der dækker forårets golde jord med sit blålilla flor.

To do lister….

Den endeløse række af to do…..Ikke nødvendigvis sure pligter, men alt det som jeg gerne vil nå inden…..ja, inden hvad??? Måske er det aldersbetinget (snart 49), at komme dertil, hvor jeg bare ikke synes, at tiden rækker til alt det, som jeg gerne vil nå – og igen: nå…,  inden hvad??? Jeg véd det ikke, men bare nå. Ganske banalt, at bestille de bøger, jeg skal bruge, ringe til de mennesker, som jeg ikke lige har fået talt med på det seneste. Læst de bøger, som er vedrørende i forhold til det, jeg beskæftiger mig med p.t., vaske mit tøj, løbe mig en tur, kysse på min mand….der bliver ved med at dukke nyt op på listen, som lige skal tilgodeses. Meget af det min liste indeholder er jo særdeles lystbetonet, og alligevel kan jeg få lavet noget indre uro. For jeg skal jo vælge, prioritere. Jeg ser mig selv stå i en slikbutik med lutter drømmebolsjer på alle hylder. Hvad skal jeg dog vælge. Vælger jeg ét, bliver jeg måske for mæt til at spise et andet. Og så får jeg jo ikke smagt det. Og så…fra bolsjerbutik til de store eksistentielle temaer, á la Søren Kirkegaard: frihed og ansvar. Jeg tror jeg kan vælge det hele, idet jeg principielt har friheden til det, men det frie valg er ikke mere frit, end at det også har sin pris. Jeg kan nemlig ikke vælge til uden jeg kommer til at vælge noget fra. Dét er prisen, og det har jeg godt nok svært ved at forlige mig med. Læs i øvrigt mere om dette i “eksistentiel psykoterapi” af Irvin Yalom.

Jeg måtte finde mig lidt ro i mit søndag-formiddag-eksistentielle dilemma. Det gjorde jeg således, og kan anbefale samme “rejse” til dig, der er ramt af den indre uro:

Sæt dig med lukkede øjne og læg mærke til dit åndedrag

Læg mærke til dit åndedrag et par minutter uden at ændre på det

Fordyb derefter dit åndedræt således: træk vejret ind, mens du tæller til fire. Hold vejret, mens du tæller til to. Pust ud, mens du tæller til fire. Hold vejret, mens du tæller til to. Gentag nogle gange.

Opstår der tanker undervejs, så lad dem svæve forbi, som skyer på himlen, uden at gøre noget ved dem

Gå ind i din krop, mærk den indefra. Gå ind et sted, hvor der føles roligt. Et hvilken som helst sted inde i din krop. Mærk roen på dette sted. Måske er der uro alle andre steder, undtagen lige netop dette punkt inde i dig. Bliv dér.

Bliv i dit rolige punkt. Hvordan er der i dit rolige punkt? Er der lyde, dufte, farver? Er der andre mennesker? Er du alene? Invitér nu din helt personlige vejleder ind i dit rolige sted. En vejleder, der er der kun for dig, og ingen anden. En vejleder, der vil støtte og vejlede dig i dit liv. Hvordan ser han/hun ud? Siger han/hun noget til dig? Prøv evt. selv at tage kontakt? Vær nysgerrig, hvis du har behov for at vide noget, eller vær stille sammen, hvis det er passende. Gør det der er godt for dig. Kun det, der er godt for dig. Du er på dit gode og rolige sted. Det er et sted, du i fremtiden altid vil kunne vende tilbage til, når du har brug for det. Det er DIT sted, og kun DIT. Bliv der så længe det er passende for dig.

Når du er klar, kommer du langsomt tilbage til dit hverdagsliv. Du åbner øjnene, og bevarer samtidig kontakten til dig selv og roen i dig, mens du forbereder dig på, at hverdagslivet fortsætter.

Om at vente på svarene, der kommer indefra

Én elefant kom marcherende….to elefanter….tre elefanter….En helt flok af elefanter kom marcherende. Alle vil hen til hver deres vandhul, så de aldrig når hen til den destination, hvor deres førerelefant vil have dem. Sådan bevæger jeg mig vist også mod min destination. Mon når jeg dérhen, hvor jeg gerne vil? Jeg bliver så optaget af alt muligt, som jeg støder ind i på min vej, at jeg næsten undervejs mister målet af syne, glemmer det. Hvad er det nu, jeg går efter lige nu. Jeg er blevet færdig med min uddannelse som psykoterapeut? Det er det, jeg vil – på fuld tid, men hvordan??? Jeg har mange idéer: klienter i individuel terapi (er igang), drømmegrupper, sorggrupper, find-din-passion-grupper, at supplere min uddannelse med kunstterapi, supplere min terapeut-praksis med at male og sælge store malerier. Jeg bliver også nødt til at flytte, finde ud af min boligsituationen (en beslutninge der også inkluderer min mand) – bare for at nævne nogle af de bolde, jeg har i luften, og som jeg har en evne til at kaste i luften, så de flyver rundt om hovedet på mig alle på én gang. Jeg véd ikke hvilken, jeg skal gribe. Bliver véd med at gribe ud, kaste op, gribe ud. Men jeg véd ét aller andet sted i mig, at svarene ikke ligger derude. Der ligger svar til mig inde i mig selv, hvis bare jeg kan værne mig med tålmodighed, Så véd jeg, at svarene kommer indefra. Det véd jeg, og alligvel bliver jeg ved med at søge dér ude. Tålmod, tålmod. Jeg må besinde mig. Trække vejret dybt ned i maven, bevare jordforbindelsen. Jeg véd det jo. Jeg har lært. Jeg har erfaret, at det er her svarene kommer indefra. Løsningerne kommer indefra og de ser helt anderledes ud, end det jeg forestiller mig. Det jeg overhovedet kan tænke mig til. Må jeg dog finde det tålmod frem i mig, som giver de indre kræfter ro til at gøre det arbejde, der er deres. Nu vil jeg kigge et andet sted hen, så der kan blive ro derinde. Arbejdsro. Arbejdsro nu!

Life is what happens to you while you are making other plans. Citat John Lenon (han var en klog mand)