Sensitiv – måske er det også bare mig…

…der er noget galt med…

Er det en sætning, du kender? Kender du også det, at du fornemmer noget i dine omgivelser, og når du så konfronterer dem med det, du fornemmer, så kan de slet ikke genkende det? Kender du til den forvirring, det kan medføre, frustration, den tvivl på dig selv og din egen dømmekraft, selvbebrejdelser eller beskyldninger som: Du er også for nærtagende? Du skal heller ikke være så følsom? Kender du det i en grad, så du nogen gange må spørge dig selv, om du er ved at blive tosset, og slutteligt må konkludere: det er også bare mig, der er noget galt med. Jeg ser åbenbart noget, som ikke er. Kender du det? Så kan det være, at du er særligt sensitiv.

Som særligt sensitiv har du nemlig et så stærkt sanse- og nerveapperat, der gør, at du ofte har en stærk fornemmelse af, hvad der foregår i andre mennesker. Og ikke alene det. Du har også ofte et forspring i forhold til, hvad andre mærker i sig selv. I hvert fald, de mennesker, du er sammen med, som har en svagere kontakt til deres indre følelseliv. Men fordi de har det, er det ikke ensbetydende med, at du er forkert på den. De kan bare ikke bekræfte, at dine fornemmesler er rigtige, fordi de kan ikke mærke eller genkende det, du mærker. Selvom det er i dem. Og det er det ofte. Hvis du tænker efter, vil du sikkert komme i tanker om flere episoder fra dit liv, hvor du  har tænkt: jamen, det var jo det, jeg sagde. Det var jo det, jeg fornemmede, men du/de benægtede, o.s.v. Du vil blive bekræftet i, at din intuition var rigtig. Hvis du tænker tilbage, ikk’?

Desværre kommer mange særligt sensitive til at vende det ind mod sig selv: at de er tossede, for nærtagende, afmarcherede o.s.v., og når de gør det, reagerer de med det afsæt, og bliver måske mere og mere insisterende på, at blive bekræftet i deres antagelser, bliver ulykkelige, føler sig misforståede og det kan føre store relationelle konflikter med sig.

Dybest set og med stor fordel vil det være gavnligt for dels din selvfølelse, den pågældende relation, hvor mønstret udspiller sig, at du som sensitiv begynder at tage dine fornemmelser og din intuition positivt til dig. D.v.s. stoler på, at den er rigtig, og forstår, at fordi omgivelsrne ikke kan bekræfte rigtigheden i det du mærker, ikke er ensbetydende med, at det er forkert, og slet ikke, at du er forkert. Den anden er heller ikke. Men det vil være gavnligt, at du begynder at forstå, at ja, du mærker med meget stor sandsynlighed faktisk rigtigt. Men at den anden ikke har den kontakt til sig selv, at denne simpelthen ikke kan mærke det. Selvom det er i denne selv. Måske kommer det senere. Måske kommer det ikke.

At tage din sensitivitet, intuition positivt til dig, kan måske letteregøre din relation til den, som ikke har den ej heller har den dybe kontakt til sit eget følelseliv, fordi du begynder at forstå, at du ikke er forkert, men at I bare er forskellige. På godt og ondt, men på langt mere godt, når du forstår hvem du selv er og kan være stolt af det. Mon du er det? Stolt af din sensitivitet? Måske er det et nyt personligt arbejdspunkt for dig? Måske??? Kan du få øje på, hvilke nye dimensioner, der kan opstå i dit liv? Ikke mindst i relationerne i dit liv?

Kh Charlotte

P.S. Du forstodbudskabet ikk’? Der er ikke noget galt med dig. Overhovedet!

 

 

At stå ved vrede følelser

I forlængelse af mit indlæg i går er det på sin plads at føje en ikke uvæsentlig krølle til problematikken med at “koge over”.

Jeg har i indlægget vinklet problematikken som et arbejde med at kigge ind bag. Og det er det også. Det, der imidlertid også kan være i en sådan problematik, er at stå ved, at man bliver vred, rasende, frustreret os.v. At stå ved, at man synes, at modparten har opført sig tåbeligt, handlet forkert, opført sig grænseoverskridende. Og det uanset, om der objektivt set er noget i det eller ej.

Når det er så væsentligt er det fordi, vi i det omfang, vi ikke står ved vore følelser og altså her nogle af dem, som mange mennesker har svært at acceptere, at de har, får sendt dem ud i en ukontrolleret form. Det kan også udtrykkes på den måde, at jo mere, vi forsøger at kontrollere disse (i os selv forbudte) følelser, des mere ukontrolleret risikerer de at komme ud, når “bægeret er fyldt op”. Eller – men det er en helt anden sag – kommer ud i form af psykosomatiske symptomer, stress, angst, depression o.s.v.

I forhold til at stå ved sine følelser og anerkende dem som reelle uanset, hvad fornuften siger, ligger humlen selvfølgelig i, hvordan vi på en anerkendende og konstruktiv måde får leveret vore budskaber eller markeret vore grænser. Men første skridt dérhen er at anerkende os selv, at anerkende de følelser, vi har: at vi faktisk blev vrede, rasende, følte os krænkede o.s.v.

En sløjfe – men ikke uvæsentlig sløjfe

Når det løber af med os

Nogle gange oplever vi, at følelserne løber af med os og vi kommer til at udgryde frustrationer over for andre, som vi bagefter kommer til at fortryde. Nogle gange er det blevet et helt mønster, som virker utilfredsstillende i relationerne til andre mennesker og som kan være værd at tage hånd om for at genetablere eller overhovedet få fat i, at det faktisk er muligt at have afbalancerede forhold til andre mennesker – også selvom man er uenige på visse punkter. Men der er et arbejde der skal gøres. Et personligt arbejde.

Når “lunten” er kort er det fordi der ligger nogle andre uforløste konflikter eller indre spændinger bag. Ikke nødvendigvis konfliter eller spændinger, der har med den pågældende situation eller person at gøre. Selvom det heller ikke kan udelukkes, men der er noget, som har hobet sig op i det indre.  Et personligt arbejde vil derrfor bestå i

•  at undersøge, hvad det evt. kan være, som der har hobet sig op og bearbejde det
• at lære sine signaler at kende, når man mærker, at der er ved at ske det, som man ikke vil ha’ skal ske: at man kommer til at “kamme over”. At finde ud af, hvilkle signaler der kommer forud og
• at arbejde med, hvordan man mere hensigtsmæssigt og anerkendende kan formidle sine budskaber.

Vejen er altså at undersøge sit mønster fra forskellige vinkler, men hvis man gør det og bearbejder det, der ligger bag, er det faktisk muligt at ændre på. Der er altid en vej henmod at tilegne sig nye og mere konstruktive mønstre i sit liv også selvom den i øjeblikket kan synes sløret.

Livet i skyggen

I psykoterapi kommer du i kontakt med dine skyggesider. I positiv og konstruktiv kontakt.

Skyggesiderne i os kan have det med at gøre livet besværligt for os. Med skyggesider menes de sider i os, som vi har svært ved at rumme. Sider som vi måske skammer os over. Sider som vi måske er bange for. Sider, som vi fornægter og undertrykker. Sider som vi kender meget lidt til – i hvert fald positivt til.

Et meget almindeligt tegn på dårlig kontakt til skyggesiderne i os, er når vi kan ta’ os selv i at være dømmende overfor andre, både positivt og negativt dømmende. F.eks. kan vi dømme andre for at være for meget, fylde meget. Her kan der være tale om en side i os selv, der længes efter at fylde. Eller det kan være lige modsat, at vi ser ned på dem, der ikke siger noget, dem der ikke tager plads. Det kan være udtryk for, at vi er i dårlig kontakt med den mere forsagte eller generte side af os selv. Det kan være machomanden, der føler afsky ved homoseksualitet, som i virkeligheden er et udtryk for dårlig kontakt med de mere feminine sider af sig selv. Det kan også være det menneske, der er fuldstændig forblændet i et andet menneske, og tillæger det evner og egenskaber, som vedkommende i virkeligheden længes efter at være i kontakt med i sig selv.

Når vi er i dårlig kontakt med vore skyggesider, lever vi ikke vore potentialer fuldt ud. Meget af vores indre liv får lov til at leve et henslumrende liv. Det eneste det kan finde ud af er engang imellem at lave lidt ballade. Eller meget ballade. Hvis vi er i mget dårlig kontakt med skyggesiderne kommer vi ubevidst til at lægge så mange forventninger og motiver ud i omgivelserne, at det bliver problematisk at være i relationer. Så hvis du oplever problemer med relationerne i dit liv, så er det givetvis skyggesiderne, der er igang med at gøre livet surt for dig. .

Lyder det genkendeligt? Så  er der kun én ting at gøre. Og det er at se dem i øjnene. Gå til dem. Undersøg dem. Der noget i dit indre skyggeland, der be’r om, at du ta’r dig af det.

Du kan tage dig af det i dag. Du kan lære at tage din skyggeside til dig, blive fortrolig med den. Du kan bruge angsten, frygten, ubehaget positivt, nemlig ved at lade den være hintet til, at der er noget i dig, der har brug for opmærksomhed, positiv opmærksomhed, så det kan komme videre. Så du kan komme videre. Videre med at leve dit liv ikke halvt, ikke trekvart men for fuld skrue. For det er, når du ta’r skyggerne til dig, at det sker. Og er det ikke det du drømmer om?

Gør du det allerede,lever for fuld skrue, så tillykke. Så har du uden tvivl fat i dit indre skyggeland.

Er der energivampyrer i dit liv?

Bliver du nemt invaderet af andres følelser, næsten uden du lægger mærke til det. Tegn på det kan være uforklarlig træthed, udmattethed, anspændthed, dalende energi, tristhed. Måske har du været sammen med en energivampyr.
Den amerikanske psykiater Judith Orloff bruger betegnelsen energivampyr om mennesker der f.eks. har sans for dramatik omkring deres liv, kan tale i en uendelighed, altid er den, der har brug for en skulder at græde ud ved, brokker sig over alt muligt og umuligt. Orloff skriver om 9 forskellige typer energivampyrer, som vi kan komme til at føle os drænede af at være i selskab med.

Hvem kan ikke genkalde sig en situation, hvor vi har følt at energien er blevet som suget ud af os, når vi er sammen med visse personer. Jeg kan, og det påvirker mig negativt, især hvis ikke jeg reagerer på det. Reagerer på nogle af de signaler min krop sender mig om, at der er noget her, der ikke er godt for mig. De situationer, hvor vi begynder at føle os drænede, når vi er sammen med andre mennesker, kan vi ikke lave om på. Dem er vi nødt til at reagere på, så energivampyrerne ikke kommer til at være styrende for vores eget velbefindende.  Den måde vi kan reagere på en sådan situation er ved:

AT SÆTTE VORE  GRÆNSER

Lær dig at blive opmærksom på, hvornår du begynder at blive negativt påvirket i samværet og gør så noget ved det. Forskellige strategier kan være:

• at sige fra - Eks. “Jeg kan Godt høre det er meget svært det her, jeg vil gerne hjælpe, men har brug for en pause lige nu”,  eller: “du har brug for hjælp. Jeg vil hjælpe dig med at finde den rette for dig.” Det kan også være du skal trække dig væk fra feltet, enten helt væk eller bare for at få dig en pause.

For at opretholde din egen trivsel er det nødvendigt at reagere på de tegn din krop sender – om det er anspændthed, træthed, hovedpine, uro m.m. – din krop giver dig besked, når samvær med andre mennesker bliver belastende. At ignorere de signaler er grobund for en negativ spiral i dit liv, hvorimod at lytte til dem og reagere på dem er næring til din trivsel, din selvrespekt og dit selvværd.

P.S. Imellem os – kender du så også vampyren i dig selv…jeg gør- men det er jo en anden snak

Næsegrus beundring

Det er sådan noget, vi er er genstand for – nogle ofte, andre sjældnere – men alle kender vi til at blive beundret, og nyde det skin, der for et øjeblik hviler henover os, mens det står på. Indtil det bliver “hverdag” igen. 

Hvis du kender til følelsen af at blive beundret, kender du måske også til det, at selvom du godt kan høre ros og komplimenter, er det som om det ikke vil trænge ind? Kender du det?

Hvis du gør det, er det fordi, du bliver tolket, defineret. Den der beundrer og komplimenterer siger nemlig meget ofte kun noget om og til dig uden at sige noget om sig. Det er lukkende for kontakt. Kontakten er det, der binder, det der er giver følelsen af dybere mening og giver os følelsen af værdi (læs evt. mere herom i denne , hvor I.D. Yalom i kapitlet om samhørighed) Når kontakten ikke er tilstede forstummer værdien også af de verbale udsagn. Og komplimenterne kan forekomme hule og uvedkommende.  Du kan komme til at føle dig tom og umættet i behov for anerkendelse og respekt.

Hvis du gør det, kan du selv tage affære. Du kan selv være med til at sikre kvalificerede tilbagemeldinger fra dine omgivelser. Sikre at du bliver mæt, og at det der kommer af godt til dig, bliver optaget i dit system som god substans for din selvforståelse.

Når du næste gang, oplever, at du blive beundret, og har in mente, at du ofte oplever tomhed efterfølgende, kan du tage affære ved at stille et enkelt spørgsmål tilbage til afsenderen:

Du siger, at jeg er ……., hvad gør det egentlig ved dig, at du oplever mig sådan?

Et enkelt spørgsmål – og mærk så forskellen!

Når din beunder giver noget af sig selv:

Jeg bliver glad, når du…….

Jeg bliver inspireret, når du…….

Jeg bliver glad på dine vegne, men også misundelig, når du…….

vil du formodentlig opleve

- at komplimenterne og rosen “går ind”

- en følelse af, at der opstår en større grad af jævnbyrdighed

- en følelse af, at du har en dybere betydning for andre mennesker

- en følelse af samhørighed

Deri ligger den dybe anerkendelse og respekt du kan savne fra andre mennesker, og den, hvor du virkelig føler dig næret og fyldt op af noget godt. Er det ikke godt at vide, at du selv kan tage affære for at blive fyldt godt op???

At komme “hjem” til sig selv igen

Det er vel et vilkår, at vi i ny og næ kommer til at gøre andre mennesker fortræd eller kede af det. Jeg gør i hvert fald. Når det sker, er jeg næsten altid klar over, at den er “gal”: jeg har projiceret min egen uformåenhed, utilstrækkelighed, værdiløshed over i et andet menneske. Jeg har fået sagt noget, reageret på en måde, så en anden er kommet til at føle sig uformående, utilstrækkelig, værdiløs. Smart, for så slipper jeg for den tristhed, sorg, vrede, der kan være forbundet med det. Jeg slipper i hvert fald for lige umiddelbart at mærke det. Til gengæld får andre mennesker mit at mærke. De får en “gave” forærende, helt uden at blive spurgt – ikke gratis, men for den nette sum af følelserne: vrede, sorg og tristhed. Jeg véd for det meste godt dybt inde, at den er “gal”, og her, hvor jeg for alvor er klar over den glidebane, jeg har bevæget mig ud på, kommer så et stykke oprydningsarbejde.

Jeg har med tiden lært mig og gjort til vane at vende tilbage. Jeg vender tilbage for at trække projektionen “hjem” til mig selv. Jeg tager mit ansvar på mig for ikke at have handlet, reageret fair og med respekt for den anden, og “befrier” den anden for det, der er mit.

Det er en god vane, jeg har indarbejdet, synes jeg. Jeg oplever det altid som en nødvendighed for at bane vejen for genopretning af en åben og direkte kontakt. Jeg oplever det som en genoprettet frihed i relationen og i mig selv. I en ganske aktuel sag oplevede jeg idag tilmed en yderligere positiv respons. “Offeret” for mine udgydelser bemærkede, at det jo sagde noget om mig, at jeg havde tænkt over det (det som jeg fik sagt igår, og som ikke var så heldigt :-/) og nu vendte tilbage, og at der iøvrigt ikke var noget i det for ham. Det endte næsten som en hel gavebod. I hvert fald blev jeg igen bekræftet i, at man altid kan vende tilbage og gøre godt igen, der hvor man har “jokket i den”. Det skal ikke være nogen undskyldning for at gøre det igen (selvom det kommer til at ske), men godt at vide