Sensitiv – med saft og kraft

Som sensitiv går du sikkert rundt og hygger dig med (og jeg siger hygger med et glimt i øjet) at være sådan én, der føler meget og føler dybt: Når du er ked af det, er du meget ked af det, når du er irriteret er du meget irriteret, når du er glad er du meget glad o.s.v.

Er det dig? kan du genkende dig selv i det? Hvis ikke du allerede véd det, og har erkendt det, kan det være en mulighed, at du er særligt sensitiv. Du kan evt. tage testen her til højre på siden, hvis du er blevet nysgerrig.

Særligt sensitive oplever, sanser, mærker og føler meget. Måske har du igennem dit liv oplevet, at det er blevet problematiseret. At “der er vist også  er “noget” med det her barn, der var dig. Et “svagt” barn måske. Måske har du haft en følelse af, at det vist nok ikke var så positivt, det der “var” med dig. At det, for de voksne omkring dig, måske har været problematisk helt at forholde sig til dig og tackle dig og at det har sat sig som et spor i dig som om, der var noget galt med dig. Fordi du følte meget. Reagerede voldsommere, anderledes, overraskende o.s.v.

Æv for det, men heldigvis for, at der er nogen, der er kommet frem til, at det er normalt, at der ikke er noget forkert i at føle meget og at der ikke er noget forkert i at reagere på omgivelser, hvor der ikke er passende ressonans på følsomheden. For det er det handler om, og det er det, der senere for sensitive kan forvolde vanskeligheder. Der har ikke været passende ressonans fra de voksne. Ikke fordi de ikke ville. De forsøgte måske meget ihærdigt. Men de kunne ikke.

Men heldigvis er det noget, der kan rettes op på. Vi kan nemlig begynde at lave den ressonans for os selv. I det øjeblik vi begynder på det, begynder vi også at kunne tage det positivt til os, at vi er ok og fuldstændig i orden og normale med alle vore følelser, som vi er. Så begynder vores negative selvfølelse af forandre sig, vores selvværd at øges, vores vitalitet, kreativitet at kunne udfolde sig. Ja den forvandling der hedder: fra svag og følsom  til sensitiv – med saft og kraft, kan ske.

Er det dig, skal det blive dig? Du kan evt. alliere dig med en god terapeut/coach som støtte til en sådan proces. Vil du læse mere om særligt sensitive, så følg linket her.

Fortsat god dag!

Kh Charlotte

P.S. En lille øvelse til at lære at lave den ressonans for dig selv, er at begynde at lave en positivliste, som handler om dig. Du kan øvelsen den i mit seneste nyhedsbrev, hvor jeg løbende lægger tips og øvelser ud og du kan tilmelde dig lige her

Din sensitivitet – en smuk og særegen blomst

Sensitiviteten er som en smuk og særegen blomst, der har brug for sine særlige betingelser for at trives. Men der er ikke noget galt med sensitiviteten. Selvom sensitiviteten for mange opleves problemfyldt og belastende, og selvom mange særligt sensitive selv synes og tillige ofte bakkes op af omgivelserne i, at sensitiviteten er problemet, hævder jeg at: sensitiviteten er ikke problemet.

Sensitiviteten er blomsten, der har brug for nogle særlige betingelser for at trives, og det kan måske være svært at finde ud af, hvad er, men det er det, der er en udfordring og det er der, det kan være gavnligt at skelne imellem: Sensitiviteten og betingelserne for sensitiviteten. For én ting er at det kan opleves svært at tilgodese sensitivitetens behov, en anden ting er at gøre sensitiviteten til selve problembarnet. 

At tilgodese sin særlige sensitivitet svarer ikke stort andet end til, at der er planter, der har brug for visse betingelser for at trives og at der er andre planter, der har brug for andre betingelser. Og så indretter vi os efter deres forskellige behov. Og ligesom vi ikke ekskluderer en plante med særlige behov og gør den til et problembarn, så er der heller ingen god grund til at gøre det med sin sensitivitet eller tillade at andre gør det. Det er blot et spørgsmål om at finde ud, hvilke helt særlige betingelser, din sensitivitet har brug for, for at den kan blomstre, for at du kan blomstre. Og hvilke, der i særlig grad står i vejen for derfor.

Hvordan er du “gartner” for dig selv? Hvordan indretter du dit livs væksthus for dig og din sensitivitet? Er der vand, lys, luft, hvile, som den har brug for? I afstemte mængder, der passer til lige præcis dig? – for nu at blive i metaforernes verden.

Måske spørgsmål der er værd at overveje på en regnfuld torsdag i april? Måske en indre blomst, der sidder og smiler ved tanken om dens ejermand, -kvinde, der gør sig sådanne tanker? Måske?

kærlig hilsen og god torsdag!

Charlotte

 

Sensitiv – måske er det også bare mig…

…der er noget galt med…

Er det en sætning, du kender? Kender du også det, at du fornemmer noget i dine omgivelser, og når du så konfronterer dem med det, du fornemmer, så kan de slet ikke genkende det? Kender du til den forvirring, det kan medføre, frustration, den tvivl på dig selv og din egen dømmekraft, selvbebrejdelser eller beskyldninger som: Du er også for nærtagende? Du skal heller ikke være så følsom? Kender du det i en grad, så du nogen gange må spørge dig selv, om du er ved at blive tosset, og slutteligt må konkludere: det er også bare mig, der er noget galt med. Jeg ser åbenbart noget, som ikke er. Kender du det? Så kan det være, at du er særligt sensitiv.

Som særligt sensitiv har du nemlig et så stærkt sanse- og nerveapperat, der gør, at du ofte har en stærk fornemmelse af, hvad der foregår i andre mennesker. Og ikke alene det. Du har også ofte et forspring i forhold til, hvad andre mærker i sig selv. I hvert fald, de mennesker, du er sammen med, som har en svagere kontakt til deres indre følelseliv. Men fordi de har det, er det ikke ensbetydende med, at du er forkert på den. De kan bare ikke bekræfte, at dine fornemmesler er rigtige, fordi de kan ikke mærke eller genkende det, du mærker. Selvom det er i dem. Og det er det ofte. Hvis du tænker efter, vil du sikkert komme i tanker om flere episoder fra dit liv, hvor du  har tænkt: jamen, det var jo det, jeg sagde. Det var jo det, jeg fornemmede, men du/de benægtede, o.s.v. Du vil blive bekræftet i, at din intuition var rigtig. Hvis du tænker tilbage, ikk’?

Desværre kommer mange særligt sensitive til at vende det ind mod sig selv: at de er tossede, for nærtagende, afmarcherede o.s.v., og når de gør det, reagerer de med det afsæt, og bliver måske mere og mere insisterende på, at blive bekræftet i deres antagelser, bliver ulykkelige, føler sig misforståede og det kan føre store relationelle konflikter med sig.

Dybest set og med stor fordel vil det være gavnligt for dels din selvfølelse, den pågældende relation, hvor mønstret udspiller sig, at du som sensitiv begynder at tage dine fornemmelser og din intuition positivt til dig. D.v.s. stoler på, at den er rigtig, og forstår, at fordi omgivelsrne ikke kan bekræfte rigtigheden i det du mærker, ikke er ensbetydende med, at det er forkert, og slet ikke, at du er forkert. Den anden er heller ikke. Men det vil være gavnligt, at du begynder at forstå, at ja, du mærker med meget stor sandsynlighed faktisk rigtigt. Men at den anden ikke har den kontakt til sig selv, at denne simpelthen ikke kan mærke det. Selvom det er i denne selv. Måske kommer det senere. Måske kommer det ikke.

At tage din sensitivitet, intuition positivt til dig, kan måske letteregøre din relation til den, som ikke har den ej heller har den dybe kontakt til sit eget følelseliv, fordi du begynder at forstå, at du ikke er forkert, men at I bare er forskellige. På godt og ondt, men på langt mere godt, når du forstår hvem du selv er og kan være stolt af det. Mon du er det? Stolt af din sensitivitet? Måske er det et nyt personligt arbejdspunkt for dig? Måske??? Kan du få øje på, hvilke nye dimensioner, der kan opstå i dit liv? Ikke mindst i relationerne i dit liv?

Kh Charlotte

P.S. Du forstodbudskabet ikk’? Der er ikke noget galt med dig. Overhovedet!

 

 

Sensitiv – er jeg så mærkelig og asocial?

At opleve sig selv som mærkelig og asocial, når man er særligt sensitiv, er næsten mere reglen end undtagelsen, er min erfaring. “Nej, men jeg vil heller ikke være mærkelig”, “så er jeg også bare sådan en asocial én”, eller “jeg kan ikke li’ at gøre hende ked af det”…det er kommentarer, jeg tit hører fra sensitive, og kommentarer, der følger i kølvandet på en snak om grænser, at passe på sig selv, at skærme sig selv. For det er én af de sensitives store udfordringer. 

MEN - du er ikke unormal, mærkelig, asocial. Du er måske bare fremmedgjort for dig selv. Mange sensitive bliver fremmegjorte for sig selv, fordi der ikke er nogen, der tilstrækkeligt anerkendende og acceptfuldt har spejlet deres sensitivitet tidligt i deresl liv. Fordi de i opvæksten, i familien, i skolen, i medierne hele tiden ser en bestemt norm for, hvordan man skal være, som de ikke har følt sig tilpas i. 

Mange laver sådan en indre konklusion om at de er forkerte. At utilpasheden, der er forbundet med bestræbelserne på at passe ind i en bestemt norm, en bestemt form, må hænge sammen med at de er forkerte. Det er nærmest en naturlov, at når vi som børn oplever utilpashed, ubehag, ubekvemhed, må det være udtryk for en slags straf. Ergo har vi gjort noget forkert. Ergo er vi forkerte. Siden det aldrig stopper. Siden det åbenbart er sådan: at være i verden er forbundet med ubehag, besvær og det er åbenbart min egen skyld. FOR “andre kan åbenbart godt”.

Men DU er ikke forkert. DU har ikke gjort noget forkert. Det er ikke den sensitive, der er forkert. Det er ikke den sensitive, der skal rette sig ind. Det er formen. Det er formen, der skulle ha’ rettet sin ind på dine sensitive behov og følelser. Der var nogen, der skulle ha’ set, at det var formen, der var forkert. Nogen voksne engang – måske for mange mange år siden. For at mærke, at det er positivt at være sig, har vi brug for at der er nogle voksne, der møder os ærligt og rummeligt, som vi er. Som de mere og for andre – de mindre sensitive væsener, vi er.

Mange år siden – måske og ja, forældre, skoler, institutioner…de har måske heller ikke lært at leve med deres sensitivitet. Så……..Heldigvis er det dog kke for sent. Det er faktisk overhovedet kke for sent selv at begynde at finde din personlige form. Og jeg mener virkelig din HELT PERSONLIGE form. Og det er der kontakten til dine personlige behov, dine personlige grænser kommer ind i billedet.

Når du begynder at få kontakt til det, lærer det at kende, måske først som mærkeligt men med tiden som noget, der føles rart og vigtigt. Når du begynder at melde ud, sige fra, agere udfra dit inderste mere end udfra, hvad du tror andre tænker og mener, så er du igang med at lave en en ny form. Lave en helt personlig form, så er du igang med at lave din form. Og det er der, det begynder at opleves positivt at være sensitiv. Mærkelig, asocial forkert bliver erstattet med mere floromspundne verber som empatisk, kunstnerisk, ildsjæl, kraftfuld, kreativ, reflektiv. Du bliver simpelthen dig, den du altid har været, som du har undertrykt, underkendt i måske mange år….når du finder din form.

Kan du kende de nye verber? gælder de også dig? En lille blafrende sommerfugl i maven, der kan li’ ordene? Så er det måske henslumrende sider i dig, som bare venter på, at du tager dem til dig. Tager dem til dig som små spirende frø, der vidner om, at der kommer til at ske noget nyt i dit liv. Snart

Kh Charlotte

 

 

At skærme sig mod overstimulering

For mange særligt sensitive er det en daglig udfordring at bevare sin integritet og kontakten til sig selv, når de er sammen med andre mennesker. 

Konsekvensen heraf er overstimulering. En overstimulering som opleves som en slags følelsesmæssige tømmermænd, hvor man føler sig drænet for energi, anspændt og trist.

Mange når slet ikke at registrere det, mens overstimuleringen står på. Det kan f.eks. være under en arbejdsmæssigt presset periode, i forbindelse med meget selskabelighed, belastende omstændigheder i de nære relationer, indre præstationspres. Mange mærker først, at noget har været for meget eller ikke har været godt efterfølgende. Eller som mange med ærgelse udtrykker det: “for sent”.  Mange oplever en længsel efter at være hurtigere til at registrere, hvornår det er, det “skrider” for dem.

I terapi er det ofte det, der arbejdes med: Gennem de terapeutiske samtaler at skærpe opmærksomheden på de små signaler, ja næsten subtile signaler, som kroppen sender. Vi undersøger, hvornår det er, de kommer og hvordan deres helt specifikke udtryk er. Gennem dette næsten minituøse arbejde, kommer den sensitive tættere og tættere på det at kunne skærme sig i tide og ikke først, når det er for “sent”.

Dette arbejde er til gengæld aldrig for sent at tage fat på. Og  med udsigt til succesfulde resultater. Er du særligt sensitiv? Du kan evt. tage testen her

God onsdag!

Kærlig hilsen

Charlotte

P.s. Har du kommentarer til dette? – Del gerne dine tanker med mig lige her i kommentarfeltet.

Guldkorn til en bedre verden

Det var det, jeg tænkte, da jeg læste en kommentar til forrige indlæg  fra i går. Det er Lise, der fortæller om, hvordan det bliver nemmere at tolke og forstå andre positivt i takt med, at hun får en mere positiv oplevelse af sig selv.

For hendes vedkommende har det handlet om at få en merre positiv oplevelse af det at være sensitiv og indfølende.

Kvaliteter som ofte havde været til gene og besværligt, men i takt med at hun begynder at acceptere og anderkende disse kvaliteter som sider i sig, åbnes hendes øjne og evne for at se og anderkende, at vi er forskellige som mennesker.

Det er så smukt og det bliver så tydeligt et udtryk for: at i det omfang, vi favner, holder af og anderkender os selv, åbnes vores sind og vores hjerte til bedre at kunne forstå og anerkende andres forskelligheder fra os selv.  

Elsk dig selv, så du kan elske din næste. Det er guldkorn til en bedre verden.

Fortsat god torsdag

Kh

Har du kommentarer til dette? – Del endelig, endelig dine tanker med mig lige her i kommentarfeltet.

Fat mod – sensitiv og overstimuleret

Er du blevet overtstimuleret gennem julen og nytåret, selvom tanken om tiden er både dejlig, forfriskende og magisk, og du trængte til at holde fri?

social samvær en masse

rutiner der går i opløsning

• sansebombardement næsten lige meget hvor du vender dig hen

Hvordan gik det med det?

Der er overhængende fare for overstimulering. Er vi først overstimulerede, går hele stemningen fløjten. Det kan vise sig  ved:

tristhed, modløshed, træthed, håbløshed, indebrændt vrede, opfarenhed, følelser af mindreværd, forkerthed, angst, nervøsitet, indre stress o.s.v. Alt det der kendetegner en overstimuleret sensitiv.

Juletiden, nytåret er en sand fælde, hvis man ignorerer sit sensitive væsen.

Er du landet i fælden? Du er ikke alene. Måske ingen trøst, men måske alligevel lindrende at vide, at hvis du er det, er det ikke fordi du er forkert, ikke du’r. Der er noget, du måske ikke har lært, noget du ikke helt mestrer omkring din sensitivitet. Men din sensitivitet er fin.

Pas på den

Opgaven, udfordringen er bare, at du passer på den. Det er måske det, du skal lære, hvis du sidder i mismodet lige nu. At tage den lære med dig, at din sensitivitet kan du lære at passe på. Faktisk. Som en sart og måske besværlig side af dig. Men også som en side, der, når du tager den positivt til dig, passer på den og nurser den, viser sig som en smuk blomst, der udfolder sin kraft, sin kreativitet, farverigdom. Som også er dig.

Måske en indre kur til din sensitive side sku’ være nytårsgaven til dig selv i år, et fortsæt for det nye år – at lære at passe på den? 

Kærlig hilsen og godt nytår til alle særligt sensitive og alle helt almindeligt sensitive.

/Charlotte

Sådan én, der mærker

Et særligt træk ved sensitive mennesker, er evnen til at mærke og opsnappe stemninger og ting i omgivelserne, som andre ikke gør. Man kan også kalde det intuition. Der er rigtig meget godt at sige herom, men det kan i visse sammenhænge også være belastende.

Ofte kommer sensitive ud for at mærke noget i andre mennesker, som de ikke selv mærker, og som de måske heller ikke har lyst til at mærke. Den sensitive mærker, hvis andre mennesker har det skidt, hvis andre mennesker går og tumler med noget uden det bliver italesat, holder noget tilbage o.s.v. Der ligger noget skjult.

Men det der er skjult for andre, kan virke meget virkeligt for den sensitive. Ikke nødvendigvis klart og tydeligt, men virkeligt på den måde, at den sensitive mærker noget.  Og det kan være vældig frustrerende.

Frustrationerne giver ofte frit spil til fantasien, tanker, forestillinger.  Ikke mindst af negativ eller selvkritisk karakter:

• Har jeg gjort noget forkert?
• Det er også bare mig
• Jeg er også altid anderledes
• Det har nok noget med mig at gøre
• Hun/han er åbenbart sur på mig
• Jeg er også selv ude om det
• Jeg er også verdensmester i at ødelægge forhold til andre mennesker
• o.s.v.

De indre negative dialoger og overbevisninger er meget velkendte hos sensitive og selvfølgelig meget lidt befordrende både for selvværdet og for relationerne til andre mennesker.

For sensitive er der et arbejde i at begynde at tage sin intuition alvorligt og at stole på sin fornemmelse, når man mærker noget. 

Der er noget at tage til sig i, at det er en reel mulighed, at man opsnapper ting i andre mennesker, som de ofte slet ikke selv mærker og måske heller ikke har lyst til at mærke. At det kan afstedkomme en følelse af afvisning, følen sig udenfor, alene, fordi man faktisk er alene med det, man mærker.

Men oftest er der noget. Noget som den anden ikke vil eller er klar til at erkende. Og sådan er det, og må respekteres, selvom det kan være noget at rumme for den sensitive. Noget svært at rumme.

Måske kan det blive lidt mere “spiseligt”, når man opdager, at man ikke er alene om det at være sådan én, der mærker. Det kan være befriende. Ligesom det kan være befriende at opdage, at det faktisk er muligt at komme til at leve positivt med sin sensitivitet. Men man skal lære at beskytte og passe på sig selv.

Dét starter, når man begynder at anerkende, at man er sensitiv. Er du mon det? Du kan tage testen nederst til højre på denne side, og kan i øvrigt læse mere om de positive aspekter og meget mere om sensitivitet her

Er dit barn særligt sensitiv?

Det kan du måske blive klogere på, hvis du læser mit seneste indlæg i den lokale weekendavis her

Når dit sensitive barn ikke trives

Ikke sjældent

• står forældre til sensitive børn rådvilde, magtesløse fordi de har et barn, der ikke trives.
• prøver de og prøver de forgæves at tilpasse sig deres sensitive barn
• oplever de, at det de gør aldrig er godt nok
• oplever de, at det der tilsyneladende virker i andre familier ikke virker i deres egen
• oplever de, at deres barn tilsyneladende opfører sig, reagerer anderledes end andre børn
• oplever de, at det kan være svært at vække genkendelse hos andre forældre, når man fortæller dem om sit barn

Det forældre, som ikke har et særligt sensitivt barn ikke véd er,

• at det kan føles meget ensomt, når man oplever, at det andre har succes med ikke lykkes for én selv. F.eks. det at få et barn til at falde til ro, praksis omkring spisevaner, sovevaner osv.
• at der kan være langt imellem, at man føler, at man har gjort det godt nok, fordi det er så svært at gøre sit barn tilpas
• at det kan være en sorg, at det er så svært at gøre sit barn tilpas
• at det kan være skamfuldt, når man mærker irritation/vrede, når bægeret er ved at være fyldt, og der tilsyneladende ingen fremskridt sker

Det kan virke som en evig kamp opad bakke, opslidende og fyldt med følelsesmæssige dilemmaer. Og det kan være så fremmed for forældre der ikke selv har et særligt sensitivt barn, og  i virkeligheden også for de involverede selv – i hvert fald, at der findes ord for noget af det, som det vil sige at have et særligt sensitivt barn.

Jeg oplever forældre for hvem det er en befrielse, at finde de ord og blive hørt i de frustrationer, og jeg oplever, når jeg superviserer forældre i min klinik, at de ved at  italesætte det at have et særligt sensitivt barn, også begynder positivt at kunne tage til sig, at det at have et særligt sensitivt barn er en helt særlig opgave. Og at det særligt sensitive barn har eftertragtelsesværdige egenskaber (dem kan du læse mere om her), som begynder at folde sig ud, i takt med at forældrene får flere positive oplevelser med deres sensitive barn.

For med  italesættelsen og det at blive hørt og mødt i sine oplevelser, følelser og frustratione begynder de positive forandringer at ske. Og de ér mulige at skabe, hvor svært det end måske lige nu er at få øje på.

Du kan læse mere om, hvordan du som forælder kan arbejde henimod de forandringer på min hjemmeside her.

Kærlig hilsen

Charlotte