At træde nye græsgange

- og i dag er de helt hvide. Vinterhvide.

At bryde med gamle vaner og mønstre er et ønske, som mange af os har. Nogle gange er det bare rigtig svært i praksis at gøre alt det, som vi f.eks. læser, at vi bare lige kan gøre. Om det så er i forhold til vore nytårsfortsæt, hvor vi et sted har fundet en kørepan for, hvordan vi taber de der ekstra kilo eller en køreplan for, hvordan vi stopper med at ryge. Om det er at omkode vore destruktive tankemønstre, så vi begynder at tænke mere i tidens ånd – nemlig positivt. Det kan være svært bare lige at gøre.

Vaner giver tryghed, og når vi har sat os for at udfordre dem, sker der det, at vi bliver lidt rystede indeni. Mere eller mindre selvfølgelig, men det der gør det så svært er, at vi skal være parate til at kigge noget ukendt og måske angstprovokerende i øjnene. Det kan være vældig skræmmende at ændre på bare en umiddelbart ubetydelig vane. Det kræver mod.

Lige meget, hvor destruktiv en vane måtte være, er det min klare overbevisning, at den har den funktion at skabe tryghed og en vis form for orden i noget, der ellers ville være et kaos. Det er ikke bare lige at lave forandringer. Det er at trodse angsten og udfordre trygheden – indtil man har fundet en ny tryghed i nye mønstre, i nye vaner, men indtil da: Ta’ det skridt for skridt, klap dig selv på skuldren for hvert et skridt og bær over med dig selv, når du snubler. At træde nye græsgange er som at lære at gå påny!

Kærlig hilsen

Charlotte

Den nødvendige kontrol

Mennesker der opsøger mig i terapi kommer ofte fordi de løber ind i forhindringer i deres liv, som skyldes uhensigtsmæssige mønstre og vaner, som de har svært ved at bryde. Det kan f.eks. være temaer omkring kontrol/ikke-kontrol, der er noget af en problematik. Nogle oplever, at det er svært at slippe kontrollen, nogle oplever, at de ikke har kontrol nok, at andre kontrollerer mere end de selv gør. Jeg er fast læser hos en altid positiv blogger udi Loven om Tiltrækning.

Idag læser jeg dette her hos ham – om det at have kontrol. Om hvordan det, at vi (eller nogle) gerne vil kontrollere andre mennesker, andres liv, selv er udpræget kontrollerede. Jeg får lyst til at knytte en kommentar hertil, som sætter det at have kontrol i et mere behovsstyrret perspektiv.

Jeg er fuldstændig enig med Michael i, at det at tage kontrol over andre er en energidræber forstået på den måde, at vi frigiver energi til os selv, i det vi opgiver at binde den i kontrol overfor andre. Men når det er sagt, har kontrol også en forsvarsfunktion.

Kontrol har en forsvarsfunktion på den måde, at i det vi bruger vores energi på at kontrollerer andre ikke blot går glip af en masse dejlig energi, aom Michael udtrykker det, som vi kunne bruge på os selv og positiv opmærksomhed i omgivelserne. Men at vi opnår en anden form for befrielse ved at være kontrollerede/kontrollerende. For der er noget, vi slipper for. Noget vi undgår. Vi undgår nemlig at mærke os selv, og ikke mindst mærke det, der er svært i os selv. Des mere vi er optagede af at have kontrol over vore omgivelser, over os selv des mere slipper vi for at mærke os selv. Og det er et forsvar. Et nødvendigt forsvar.

Det vi gør af uhensigtsmæssigt er et nødendigt forsvar vi har opbygget for at undgå at mærke. Eller engang var det et nødvendigt forsvar. Det er det ikke nødvendigvis mere, men indtil vi har lært andre måder at cope med vores svære sider på, så vil det være det system, der er fremtrædende. Det vil være sådan vi fungerer i vores liv. Helt pr. automatik. Vi kan ikke andet, og at slippe det uden videre (som man f.eks. kan risikere med brug af stoffer eller i hænderne på en terapeut, der ikke har den rette empati og forståelse for det nødvendige i systemet) vil kaste os ud i stor angst og kaos. Det system har været vores overlevelse, og vedbliver at være det, indtil et andet holdbart system kan tage over. Så jeg tror på nødvendigheden af de uhensigtsmæssige mønstre, selvom de spænder ben og måske ligefrem ødelægge relationer og andre forhold i vores liv idag. Og det kan være det, de gør.

Men det står til at ændre. Heldigvis. Som voksne har vi det valg at tage tyren ved hornene og ændre uhensigtsmæssige mønstre og rette op på tidlige traumer og trængsler. Og det er det, der skal til. Der er ingen vej udenom. Ikke nogen nem vej udenom, for det kan være både gruopvækkende og sorgfuldt at tage fat i gamle mønstre. Men det er også en god vej. Den kan vende op og ned på alle forestillinger (læs vrang) og få energien til at sprudle som en indre kilde, der ikke vil kontrollere men som vender sig mod sig selv og overgir’r sig til en egen rytme og melodi. Og giver ny energi og vitalitet i livet.

Er der noget, du genkender, noget du får lyst til at kommentere, skal du vide at enhver kommentar er velkommen!

Lider du af eksamensangst?

Læs videre her

Ved tankens kraft

Jeg har et citat hængende på min væg af Henry Ford:

Uanset om du tror du kan eller tror du ikke kan, får du helt sikkert ret

Jeg synes om det, og jeg synes om den frihed, det antyder,  jeg har ved, ved tankens kraft at kunne skabe mig min dag. Når jeg nu f.eks. står på tærsklen til en en tre-dages arbejds-vagt, så kan det virke en lille smule uoverstigeligt at tænke på: tre laaange dage  fra mogen til sen aften bliver det nemt til ved første tanke. Med bl.a. dette citat in mente bliver jeg mindet om, at det vil være godt for mig lige nu at ændre mit fokus fra laaangt til noget, der vækker en anden energi og et andet humør i mig. Så jeg forsøger mig med et andet sprogbrug. Jeg finder frem til tre (der er altid noget magisk ved tre) ord, der løfter min forestående vagter op på et andet energi-plan. De lyder sådan:

• spændende
• inspirerende
• oplevelsesrige

Jeg ændrer bevidst mit fokus fra laaangt til spændende, inspirerende og oplevelsesrigt. Jeg mærker efter…mærker, at der er en anderledes saft og kraft i skift i fokus. Det giver et andet liv i kroppen, når jeg bevidst vælger min dag. Så lige nu er jeg  igang med langsomt, men sikkert at indstille mig på tre spændende, inspirerende og oplevelsesrige dage sammen med skønnne børn, unge og kollegaer på en smuk plet midt i det sjællandske. Herligt!  God weekend derude!

Et nyt arbejdsår

• Hører du til dem, der sukker over, at du nu skal på arbejde igen efter en dejlig tiltrængt juleferie?
• Hører du til dem, der kan komme til at drukne i tankerne om, hvor hårdt det er?

Så er det måske lige nu i dette øjeblik, at det vil være godt at huske på det positive og gode, der trods alt er ved dit job (hvis det overhovedet ikke er tilstede, er det måske på tide at finde dig et nyt job).

Hvad er positivt? Er det

• dine kollegaer
• spændende arbejdsopgaver
• boostet til dit selvværd/selvtillid
• lønchecken
• noget helt andet

Dine tanker lever deres eget liv, og ordene, der skaber dem har magt. Den svenske filminstruktør Kay Pollak skriver i bogen “At vokse gennem mødet med andre” at:

Hver tanke, jeg har, skaber en erindring i mine celler

D.v.s. tænker du, at det bliver hårdt at komme på arbejde,  så er der stor sandsynlighed for, at det er det, det bliver.

Modsat tænker du gode og positive oplevelser om det, at du skal på arbejde igen, så vil dagene  i langt højere grad komme til at bære præg af det.

Brug lidt tid på at reflektere, visualisere, måske nedskrive nogle positive billeder af den forestående arbejdsuge. Hav tillid til at din underbevisthed arbejder for dig, arbejder for det, du bevidst vælger at fokusere på. Evt. kan du beslutte, at du, når arbejdsugen er slut, evaluerer dit lille forehavende. Bare for at se, om det virker for dig. Hører gerne herom – her på siden eller på min mail!

Under alle omstændigheder: Rigtig god arbejdslyst!

 

Særligt sensitiv og forælderstemmen

Man går ikke i terapi, fordi man er særlig sensitiv. Men mange særligt sensitive opsøger terapi, fordi de kommer til at bakse en del med deres sensitivitet.

Det gør de ikke mindst p.g.a. den indre forældrestemme, som ikke altid er lige venlig. Mange sensitive kan nikke genkendende til den indre stemme, der siger:

Jeg er også for nærtagende…

Det er nok også bare mig….

Jeg tænker nok også for meget over det….

Det er nok ikke noget….

Den stemme kan man imidlertid heldigvis “omkode”. Man kan lære sig at blive den forælder for sig selv, som den sensitive side har brug for. Men først skal man vide, hvordan man er forælder for sig selv. Véd du, hvordan du er “forælder” for dig selv?

Opmærksomhedsøvelse:

Læg mærke til, hvordan dine indre dialoger lyder:

- er du generelt kærlig og anerkendende overfor dig selv

eller

- er du generelt dømmende og bebrejdende overfor dig selv

Et eksempel: Du skal udføre en opgave, som er svær og som du ikke er vant til. F.eks. en eksamen, sige fra overfor chefen, bede nogen om at gøre noget for dig. Du er nervøs. Men du gør det. Det går ok – ikke perfekt – men ok! Hvordan behandler du dig selv i sådan en situation? Kan du forestille dig det?

Er det: Godt gået, skat. Du er bare så sej. Hvor er du modig. Jeg elsker dig for at kaste dig ud i livet, selvom det er svært. Selvfølgelig var du nervøs. Det må du godt være. Der er jo liv i dig. Et levende menneske af kød og blod er du.  Levende mennesker bliver nervøse.

Eller

Er det: Du skulle også have sagt…..Hvorfor gjorde du ikke sådan? En anden gang skal du…..Du kan nok forstå….Nervøs…når andre kan, så kan du også….

Kan du mærke, hvilken forælder du helst vil ha’? Kan du mærke, hvad der får dig til at vokse, føle dig levende, glad? Vi er enige om, hvem vi helst vil have til at sidde på skulderen af os, ikk’?

Hvis du er rigtig fortrolig med den anerkendende og kærlige forælderstemme – så TILLYKKE!

Hvis du til gengæld er alt for fortrolig med den dømmende, bebrejdende, er der heldigvis håb forude. Du kan arbejde den anerkendende og kærlige holdning frem til dig selv. Du kan arbejde med dit indre forælderskab, så det i højere grad kommer til at arbejde for dig, for din vækst og udvikling, for din trivsel.

Du kan læse mere om det indre forældreskab i Elaine Arons bog om Særligt sensitive Mennesker og blive inspireret, og du kan arbejde mere intensivt med det i terapi. Hvilken vej du vælger er et temperamentsspørgsmål. Det væsentlige er, at der en vej til forandring, hvor vi i højere grad kan komme til at leve i overensstemmelse med det, der er os, med vores sensitivitet, behov og følelser.  Også selvom vi ikke har lært det helt fra start af, som vi nogle gange kunne ønske os!

Er du særligt sensitiv? Test dig selv her

P.S. At arbejde med sit indre forælderskab er en metode for alle – ikke kun særligt sensitive – der har brug for at give støtte og opbakning til sig selv

Kend dit BULLSHIT

Stemmen i dit indre, der kværner, og larmer som en bulldozer med kun ét formål: at få dig til at forstå, hvor uduelig, værdiløs, uelsket m.m. du er. Kender du den? – Så har du formodentlig en del lidelsesfæller her i verden. I hvertfald fandt gestaltterapiens fader, F. Perls anledning til at opfinde et navn for den stemme, hvor vi nedfælder selvnedgørende domme over os selv. Han kaldte den for vores indre bullshit.

Stemmen kan være så enerverende og dominerende, at vi kan have svært ved at trænge igennem den og komme ind til en mere venlig stemt attitude overfor os selv. Vi kan blive helt overbevist om, at alt det bullshit, den lukker ud, er sandheden om os. Jo mere dominerende stemmen er, des mere overbeviste er vi, og jo sværere er det at yde os selv en smule – tiltrængt – goodwill. Er det så vidt, kan det være nødvendigt med støtte hertil. Men der er der dog håb forude, hvis man begynder at undersøge det nærmere.

En umiddelbar indskydelse, som jeg oplever, at mange har i forhold til den negative “plade”, de har kørende, er indskydelsen til hurtigst muligt at slippe af med den. Meget forståeligt.

Det, som jeg imidlertid oplever, rykker, er den helt modsatte praksis. Det er at tage den til sig. Det er den praksis, hvor man tager den under kærlig behandling. Og jeg mener kærlig. Undersøger, hvad det er, stemmen vil. Hvor den stammer fra. Går i dialog med den, og fortæller den, hvad den gør ved én. Spørger ind til den: hvem er du? hvad vil du? Der hvor forandringen sker, er der, hvor den i bund og grund mødes anerkendende og med positiv opmærksomhed. Gør den det, vil den formildes.  Den vil formildes i en grad, så den energi, der er blevet lagt i at nedgøre, vil blive vendt til en energi, der bringer selvstøttende opmuntring ind i livet i stedet for destruktiv selvnedgørelse.

At tage det til os, som vi umiddelbart har mest lyst til at vende ryggen til, kaldes også skyggearbejde. Det vækker naturligt nok modstand, men det virker. Som Pernille Melsted udtaler i Alt for Damerne i forrige uge i en artikel om skyggearbejde: Der er intet, der rykker som skyggearbejde.

Når selvværdet skrænter

Meget selvudvikling idag handler om at tænke positive tanker. F.eks. bruges det, når der skal rettes op på et lavt selvværd, hvor negative tanker om os selv blot skal erstattes af positive til at stive det af med. Hvis vi imidlertid koncentrerer os for ensidigt om tankernes kraft til at skabe forandring og “glemmer” følelserne, så kommer vi til at gå stik mod hensigten.

Hvis følelsen i os f.eks. er vrede, sorg, jalousi, misundelse (følelser som af de fleste ikke betragtes som positive), så gør det kun ondt værre at be’ os om at tænke positivt. Med den anvisning bliver vi nemlig ikke mødt i det, der er i gang i os. Vi kommer til at føle os forkerte, og vi får endnu et hak i selvværdet, som i forvejen er temmelig flosset.

Hvis vi virkelig skal have en chance for at rette op på vores lave selvværd, er det nødvendigt at anerkende og lære at holde af, at vi også rummer noget der er svært, negativt, at vi bliver vrede, tuder, skælder ud, føler os oversete, forbigået, sårede. At vi ikke kun er søde, loyale, samarbejdsvillige, smukke, præsentable, positive.

Det kan være noget at rumme, og er et stort arbejde, afhænig af, hvordan vi i vores  barndom er blevet mødt, når livet var svært. Men det er  spændende under alle omstændigheder, og det er et arbejde henimod at komme til at føle os som hele mennesker. Hele mennesker med lyse sider såvel som mørke sider. Og med styrket selvværd.

Dit indre barn

 I psykoterapi arbejder vi med det, som vi kalder “det indre barn”. Begrebet dækker over den unikke og særlige personlighed, vi hver især er født med: vores medfødte spontanitet, kreativitet og nysgerrighed på livet.

Det indre barn har brug for en helt særlig opmærksomhed for at komme til udtryk og udfolde sig på dets helt særlige og individuelle måde. Hvis ikke det får den opmærksomhed og bliver forladt af de voksne, som måske er forhippede på at opdrage os i en retning som de synes, vi er bestemt for, vil vi langsomt men sikkert miste kontakten til livfulde og vitale sider af os selv. Eksempler herpå er der, hvor forældre ser deres søn som en fremtidig stor fodboldstjerne og sønnen i virkeligheden i sin natur er mere disponeret for at spille violin., eller datteren, der i sin natur er Pippi-like og til det sjove og skæve men proppes ned i lyserøde og flagrende flæsegevandter – fordi det skal være pænt.

Når forældre overser deres barns inderste natur – og det gør alle forældre i et eller andet omfang – står det tabte dog heldigvis til at indhente senere i livet, hvis vi begynder at lytte til det indre barns stemme. Det gør vi ved at finde en god voksenstemme frem fra vores inderste, som er i stand til at være lydhør overfor den oprindelige indre barnestemme. En voksenstemme, der kan rumme barnestemmen, de barnlige impulser og følelser uden at være fordømmende og anklagende. Den ligger ikke nødvendigvis lige til højrebenet i forhold til os selv. Ofte er vi imidlertid gode til at være “gode” – dvs. kærlige, omsorgsfulde og rummelige – voksne for alle andre end os selv. For mange er det et stort arbejde i terapi at mobilisere denne kærlige holdning til os selv.

Hvis du oplever utilfredshed, tomhed, angst, depression, så er det din indre barnestemme, der forsøger at fortælle dig, at du har overhørt den eller fornægtet den. Dit indre barn vil ikke mere finde sig i at blive behandlet på den måde, som du behandler det på. Du kan tage det som en gave: lade utilfredsheden, tomheden, angsten, depressionen vise dig vejen hen til, hvad du virkelig ønsker i dit liv, virkelig har brug for i dit liv. Det får du svar på, hvis du begynder at lytte til stemmen i dit indre: din indre barnestemme. Når du begynder at lytte til den, så belønner den dig med sin skønhed, kraft, kreativitet og vitalitet. Sider af dig, som du knap nok kendte, men som også er dig.

At gøre det der er godt for DIG

Det lyder selvfølgeligt og for nogle ganske enkelt. Nogle vil respondere: Jamen, hvad så med de andre? Det er en indre stemme, jeg kender. Mit svar dertil er dog med tiden kommet til at lyde: jamen, det behøver jo ikke at være på BEKOSTNING af de andre, at man gør det, der er godt for én selv. Det kan godt være, at det vil stride mod andres forventninger og andres behov, men det er jo DERES ansvar, at gøre det, der er godt for DEM. Det har været en rejse for mig at komme dertil, at gøre det, der bedst for mig, og er det stadig indimellem. Første skridt overhovedet er at MÆRKE, HVAD der egentlig er godt for mig. Det er nemlig ikke altid nødvendigvis ligetil. Dernæst er skridtet så at GØRE det, der er bedst for mig. Dét kan være grænseoverskridende og fyldt med frygt og angst for konsekvenserne. En lang historie kunne skrives om, hvad det er der gør, at noget umiddelbart enkelt kan forekomme næsten helt uoverstigeligt. Det vigtigste NUer at GØRE trods alle bange anelser. Men hvad kan være en støtte, når man står dér og skal gøre  noget nyt og anderledes: at vælge sig selv til fordel for andres forventninger og behov? For mig har det været at udvikle det indre gode forældreskab. Det forældreskab, der giver mig selv støtte i at mærke MINE behov, at anerkende dem ligesom de er, også selvom de kunne være barnlige (det er de nemlig tit), beskytte mig, opmuntre mig, ja være der for mig som en hvilken som helst god forælder er der for sine børn, lige præcis som børnene har brug for det. Kender du til det svære i at vælge DIG og i givet fald, hvad gør DU for at overvinde den frygt, der kan være forbundet med det?

Jeg tror på, at idet du gør det, der er godt for dig, giver du friheden til andre til at gøre det, der er godt for sig, så der er ingen grund til at holde dig tilbage