Hvad er meningen?

Noget om meningen med terapi…

Foråret der har stået og ventet, træder nu sine første spæde skridt. Åbner lågerne ind til haverne. Træder ind. Med varsomme skridt. Har vist stadig kulde med i sin rygsæk. Men vækker løgene, der honnorerer. Honnorerer med farver i bunddækket, som ellers ligger udmarvet hen efter vinterkulde og mørke. Det startede igår. Foråret. Officielt.

Foråret er tid, hvor vi planter nye frø, og terapi kan være noget, der minder om det. Terapeins spørgsmål kan være som frø, der bliver strøet udover indre brakmarker. Med spørgsmål, der bliver drejet på en anden måde, end den du er vant til. Med spørgsmål du måske aldrig er blevet stillet eller har stillet dig selv før. Med spørgsmål der måske vender helt op og ned på din sædvanlige måde at forstå dig selv og din omverden på, er terapeutens spørgsmål dem, der er med til at sætte nye frø indeni dig. Nye frø til forandring og forvandling.

Det føles måske spædt og skrøbeligt til en start. Det foranlediger måske en vis modstand. Det giver måske mod på mere af slagsen og måske sætter det sig som en fornemmelse af noget, der venter. Noget, som du ikke rigtig ved, hvad er endnu, men noget. En fornemmelse af noget, der kommer, noget nyt og forandrende.

Spørgsmål som frø, der sætter sig i det indre landskab. Med dem er det som med frøene der sættes i væksthuset: Nogle vil der være potentiale i. Andre vil der være kun lidt at hente i. Og nogle vil der slet ikke være noget i. Nogle vil vokse sig store, stærke og kraftfulde. Lige til at spise. Andre vokser sig smukke og pynter til fryd og glæde og nogler falder om næsten inden de rigtigt er blevet til noget. Der er forskellige skud i bøssen og de arter sig forskelligt.

Men forudsætning nummer ét er – for at der overhovedet er nogen, der skal blive til noget – at de har gode vækstbetingelser. Den rette temperatur. Det rette lys. Den rette luft. Det skal være tilstede for at der kan blive tale om vækst.

Et væksthus som et terapirum, skal være et rart, trygt og næsomt rum, hvor selv den sarteste lille spirre tør bane sig vej igennem mørke og kulde. Et rum, hvor selv det sarteste lille kim får lyst til at stikke hånden i vejret og råbe: JEG VIL UD! JEG VIL LEVE! At det indre henslumrende liv får lyst til at komme ud og se dagens lys. Det er det, der meningen.

Altså meningen: at spørgsmål bliver til frø bliver til kim bliver til en blomst bliver til den dejligste have bliver til LIV. Indre liv. Liv i forvandling og forandring.

Dejlig weekend derude!

Kærlig hilsen

Charlotte

 

<:footer>By Charlotte • Posted in 500 ord • Edit

Gør du det?

Selv de sejeste rockmusidere gør det. Læs om Jesper Binzer her.

Det er ikke uden grund at topledere, eliteidrætsfolk og mange af de mennesker, vi kender fra medierne beskæftiger sig med deres personlige udvikling enten i form af terapi eller coaching.

De gør det for hele tiden at holde sig skarpe på det de er gode til og for at blive endnu bedre. Eller gør det ganske enkelt for, som den rockmusiker udtrykker det: at forfølge trangen til et bedre liv. 

Gør du det også? Ikke? Du kan nå det endnu – sagtens. Det bliver nemlig aldrig aldrig for sent.

God tirsdag!

Kærlig hilsen

Charlotte

P.s. Har du kommentarer til dette? – Del endelig dine tanker med mig lige her i kommentarfeltet.

 

Kærlighed gør blind

- men det kan manglen på kærlighed også gøre. Eller manglen på kærlighed til sig selv. Manglende anerkendelse af sig seslv, af kroppens signaler og behov.

Det var det Kim Lerager Jensen oplevede. Han blev blind. Så du indslaget med ham i Aftenshowet i aftes?

Kim fortalte sin historie om modgang i livet, om stress og om det traumatiske i at få konstateret diabetes i sine ungdomsår. Han fortæller, hvordan han ignorerede kropssignaler, kroppens særlige behov og hvordan den endte med at sige stop ved at gøre ham blind.

Det stoppede ikke her for Kim. Han fik en depression, forsøgte selvmord, og kunne ikke se noget lys forude. Helt bogstaveligt og på det følelsesmæssige plan: Kim var gået i sort.

Det blev selvudvikling, der blev et vendepunkt for Kim. Gennem selvudviklingsforløb i terapi, coaching, deltaglese i kurser begyndte Kim at få kontakt med sin krop, få kontakt med sig selv. Han begyndte, at forstå sig selv på en ny måde,  hvordan krop, sind og følelser hænger sammen, og han begyndte at forstå, at blindheden ikke var problemet i sig selv, men et symptom på indre følelsesmæssige konflikter, som kroppen reagerer på.

Som Kim siger i indslaget: “Det hele skal med”. Krop og sind hænger uløseligt sammen. Om nogen er han et levende bevis herpå. Og det er ikke mirakler, der sker, når Kim bliver rask. Det er hårdt arbejde med sig selv. Han beviser, det kan lade sig gøre.

En dejlig, livsbekræftende beretning, og en tak til Kim, fordi han deler. Jeg håber som han, at hans beretning kan være til inspiration for andre, som sidder fast i svære livssituationer, med sygdom og lidelser inde på livet. At hans beretning kan være en inspiration på den måde, at selv om det traditionelle behandlersystem har kapituleret, eksisterer den mulighed, at symptomer og selv svære lidelser kan være af psykosomatisk karakter og deraf skal behandles som sådan. Og at det er en reel mulighed, at det kan være det, det handler om.

Du kan se eller gense indslaget med Kim her og/eller du kan købe adgang til at læse den store artikel om Kim fra søndagsudgaven af Jyllandsposten på avisens e-avis. Det kan du gøre her.

Symptomer på stress – gør du noget ved dem?

- Eller venter du på, de gør noget ved dig? Og det er der nemlig risiko for, at de gør, hvis ikke du reagerer. Vi véd det godt – at det er galt, når det er – og nu underbygges vores viden yderligere med nyere forskning. Læs med her fra dagens JP.

Oplever du:

Fysiske symptomer

• Indre uro
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Mavesmerter
• Nedsat potens
• Vægttab
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer

• Ulyst
• Træthed
• Irritabilitet
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Angst
• Nedsat humoristisk sans
• Depression

Adfærdsmæssige symptomer

• Søvnløshed
• Uengagerethed
• Hyperventilation
• Aggressivitet
• Nedsat præstationsevne
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser
• Øget sygefravær

Kilde: netdoktor.dk

Så er der grund til at reagere – og der er faktisk noget at gøre ved det. Hvad og hvordan det foregår hos mig, kan du læse mere om her

Unge og selvskadende adfærd

Jeg har i weekenden været til foredrag på mit gamle uddannelsessted Akademiet for Psykoterapi, hvor ledende psykolog ved Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet, Bo Møhl fortalte om selvskadende adfærd. Med selvskadende adfærd menes f.eks.:

at skære i sig selv
at bide i sig selv
pille i sår
slag mod sig selv
kradse sig selv
indtagelse af overdosis paracetamol
brænde sig selv med cigaretter/lighter

Møhl har forsket indenfor området, og hans forskning viser at selvskadende adfærd er støt stigende i ungdomsgenerationen. Nyeste tal, som man har fra Københavnsområdet er, at 21,5 pct. unge i gymnasierne har skåret i sig selv/været selvskadende. Den viser sig i øvrigt at have en smittende effekt, således at der kan opstå en norm eller kultur omkring adfærden.

Selvskadende adfærd har forskellige funktioner:

den gi’r et følelsesmæssigt kick
den dæmper indre tomhedsfølelser
den gi’r følelse af kontrol
den reducerer ubehagelige følelser

Hvad der end måtte være af indre kaos, så er selvskadende adfærd individets måde at medicinere sig selv på. Den er et udtryk for:

“når mine følelser koger over, må jeg bruge kroppen til at få kontrol, blive lettet”

En selvskader har fået en tvangsmæssig adfærd i forhold til at forvolde sig selv skade, når det indre pres bliver for stort. Og det helt konkret fysisk skade. Udover den følelse af kontrol og lettelse selvskaden kan udløse, udskiller hjernen, stoffet dopamin, som er en slags “kroppens lykkepille”.

Når vi lige præcis i disse år, oplever så stor en stigning i selvskadende adfærd hænger det sammen med, at vi i vores kultur (den samme tendens ses i andre lande, som vi sammenligner os med) har en generel lav tærskel for, hvad vi kan håndtere af frustration som individer. Vi lever i en kultur, hvor vi er vant til og har en forventning om, at ALT kan fixes – og ikke bare fixes – men helst hurtigt. Det er bl.a. noget af det, som vores ungdomsgeneration afspejler, når vi ser den selvskadende adfærd.

Behandling af selvskadere er mulig. Noget, som de fleste og ikke mindst forældre tyer til i første omgang, er at tale den unge til fornuft. Ofte efterladt med en følelse af, at det ikke hjælper, Og det gør det ikke, for problemet ligger udenfor al fornuft. Det handler om følelser. Følelser, der ligger bagved, om det er utilstrækkelighed, krav – både egne og andres, som man ikke føler,man kan leve op til. Det kan være en særlig belastende situation, man har været udefor, der kan have aktiveret adfærden, f.eks. forældres skilsmisse, mobning, en nær ven/veninde, som ikke er der mere, er flyttet, man er blevet uvenner med. Det kan ganske enkelt være mange ting, der kan udløse det, og ting, hvor vi med fornuften kan undre os, men hvor virkeligheden, den unges følelsesmæssige virkelighed er mere alvorlig end vi lige umiddelbart forstår.

For at få fat i “roden” til den selvskadende adfærd, er det nødvendigt med terapeutisk behandling. Og det ér roden, man skal koncentrere sig om mere end adfærden som sådan. I terapi kan den unge lære at komme i tættere kontakt med sine inderste følelser, lære at mærke dem og rumme dem og ikke mindst lære at håndtere dem i en omskiftelig verden med krav, der presser sig på både fra omgivelser og inde fra sig selv.

Har du problematikken inde på livet, enten som selvskader selv eller som forælder til en ung, der er selvskader, så vigtigst af alt: Der er hjælp at hente. Det er ingen skam at søge den, og jo før des bedre.

Livet i skyggen

I psykoterapi kommer du i kontakt med dine skyggesider. I positiv og konstruktiv kontakt.

Skyggesiderne i os kan have det med at gøre livet besværligt for os. Med skyggesider menes de sider i os, som vi har svært ved at rumme. Sider som vi måske skammer os over. Sider som vi måske er bange for. Sider, som vi fornægter og undertrykker. Sider som vi kender meget lidt til – i hvert fald positivt til.

Et meget almindeligt tegn på dårlig kontakt til skyggesiderne i os, er når vi kan ta’ os selv i at være dømmende overfor andre, både positivt og negativt dømmende. F.eks. kan vi dømme andre for at være for meget, fylde meget. Her kan der være tale om en side i os selv, der længes efter at fylde. Eller det kan være lige modsat, at vi ser ned på dem, der ikke siger noget, dem der ikke tager plads. Det kan være udtryk for, at vi er i dårlig kontakt med den mere forsagte eller generte side af os selv. Det kan være machomanden, der føler afsky ved homoseksualitet, som i virkeligheden er et udtryk for dårlig kontakt med de mere feminine sider af sig selv. Det kan også være det menneske, der er fuldstændig forblændet i et andet menneske, og tillæger det evner og egenskaber, som vedkommende i virkeligheden længes efter at være i kontakt med i sig selv.

Når vi er i dårlig kontakt med vore skyggesider, lever vi ikke vore potentialer fuldt ud. Meget af vores indre liv får lov til at leve et henslumrende liv. Det eneste det kan finde ud af er engang imellem at lave lidt ballade. Eller meget ballade. Hvis vi er i mget dårlig kontakt med skyggesiderne kommer vi ubevidst til at lægge så mange forventninger og motiver ud i omgivelserne, at det bliver problematisk at være i relationer. Så hvis du oplever problemer med relationerne i dit liv, så er det givetvis skyggesiderne, der er igang med at gøre livet surt for dig. .

Lyder det genkendeligt? Så  er der kun én ting at gøre. Og det er at se dem i øjnene. Gå til dem. Undersøg dem. Der noget i dit indre skyggeland, der be’r om, at du ta’r dig af det.

Du kan tage dig af det i dag. Du kan lære at tage din skyggeside til dig, blive fortrolig med den. Du kan bruge angsten, frygten, ubehaget positivt, nemlig ved at lade den være hintet til, at der er noget i dig, der har brug for opmærksomhed, positiv opmærksomhed, så det kan komme videre. Så du kan komme videre. Videre med at leve dit liv ikke halvt, ikke trekvart men for fuld skrue. For det er, når du ta’r skyggerne til dig, at det sker. Og er det ikke det du drømmer om?

Gør du det allerede,lever for fuld skrue, så tillykke. Så har du uden tvivl fat i dit indre skyggeland.

Lader foråret vente på sig – indeni dig?

Kan sjælen ikke følge med foråret? Bliver du ligefrem trist, når det bliver forår? Så er du ikke den eneste…Foråret er nemlig også årstid for depressioner. Hvor det er mere almindeligt kendt, at mange mennesker rammes af depression i vintermånederne – man taler om vinterdepression, rammes mange faktisk også af depression i foråret. Der er teorier, der går på den skiftende døgnrytmes anpart heri – altså skiftet fra vintertid til sommertid, og der er den omstændighed, at en latent depressiv tone kan blive forstærket af det spirrende liv, lyset og varmen, der vælder frem i foråret. – Som det sker lige nu, f.eks. Mens de fleste nyder og glædes over skiftet fra mørke til lys, fra kulde til varme, er der  mange for hvem det indre mørke og den indre kulde ikke vil slippe.

Men uanset hvornår og hvad, der udløser depression eller depressivitet, så er det under alle omstændigheder en belastende tilstand at befinde sig i. Der er forskellige former for depression,og depression kan opleves i forskellige grader. Det er en tilstand der kan være behandlingskrævende. Nogle er gode til at søge behandling selv, andre kan gå i lang tid, og ender måske først med behandling ved omgivelsernes hjælp.

Men hvor skal man så søge hjælp og hvilken hjælp skal man søge? Er der mistanke om en decideret depression, så skal lægen konsulteres, og denne vil kunne vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med medicin. I de færreste tilfælde tilbydes der terapi, men uanset hvilken grad af depression eller depressivitet der er tale om, bør den altid behandles med terapi – om det så er supplement til medicin eller ej. Medicin bør aldrig stå alene. Desværre kommer den meget tit til det, fordi der som nævnt oftest ikke tilbydes terapi, når vi henvender os hos lægen. Terapi er noget de fleste må forestå selv, og kan altså gå hen at blive en bekostelig affære. Men ikke desto mindre, er det terapi, der behandler depression. Det gør medicin ikke. Medicin dæmper nogle symptomer, og det er selvfølgelig værdifuldt i sig selv, fordi man kan opretholde et et vist funktionsniveau i sit liv, og klare sig igennem på trods. Men det er symptomer, medicin kan ta’. Den ta’r ikke roden til det, der gør ondt. Den heler ikke de underliggende problematikker som depressionen er årsag til.

Mange mennesker på antidepressiv medicin kan se frem til mange år måske et helt liv med medicin som det tredie ben til at klare sig igennem livet. Men alle har fortjent et liv, der handler om mere end at “klare sig igennem”, og det er virkelig muligt at få fat i det “mere”. Terapi er det supplement, der kan hjælpe dig til at få helet dine indre problematikker, få fat i nældens rod, så du igen kan få kontakt med det vitale og livfulde i dig. For uanset hvor trist du er lige nu, er der stadig liv og kraft indeni dig, selvom du ikke mærker det lige nu. Der er noget andet der træder i forgrunden, det depressive. Det gør det fordi, det vil have, at du skal tage dig af det, så det kan blive rask, så du kan blive rask. Det er depressionens håb. At det faktisk er muligt!

Du kan linke hertil, hvis du vil vide mere om depression.

Lytter du til din krops signaler?

Kroppen er en unik guide til at fortælle os

• hvad der er godt for os
• hvad der er skidt for os
• hvor vi skal bevæge os hen i vores liv
• hvad vi skal bevæge os væk fra
• hvad vi længes efter

Den sender os masser af budskaber, især lægger vi mærke til dem, når vi er i gang med  noget, som er dårligt for os. Den kvitterer med en række af forskelligartede symptomer f.eks. 

• hovedpine
• mavepine
• spændninger,
• ammelser
• trang til stimuli som alkohol, tobak
• overspisning, spisevægring
• o.m.a.

Symptomerne er kroppens budskab til dig om, at der er noget galt, og at der er noget, du skal tage dig af.

Du kan i psykoterapi lære at forstå din krops budskaber til dig. Det er et arbejde med først og fremmest at mærke og blive mere bevidst om, hvornår symptomerne opstår, hvornår du har det værst, hvornår du har det bedst. Det er et arbejde henimod at blive mere venlig stemt overfor, hvad du og din krop har brug for. Hvad der er godt for dig, og i sidste ende nødvendigt for dig, din livskvalitet og dit helbred.

Gevinsterne ved at begynde at mærke og forstå, hvad der sker i din krop er ikke til at overse. Det er først og fremmest vejen til at blive smerter og ubehag kvit. Det er vejen til at tilrettelægge dit liv på en ny måde, så du ikke igen havner i en lignende situation, og det er om noget vejen til at begynde at leve mere i overensstemmelse med det, der er allermest dig med fornyet kraft og vitalitet. På godt og på ondt, men med hele dig – kroppen, psyken og følelserne.

Bliv mere dig i 2011

Er du klar til det?

Skal 2011 blive dit år? Det år, hvor du skal blive MERE det, der er DIG, så læs videre her

Har du dyrket psykisk fitness for nylig?

Komikeren Finn Nørbygaard, der udover at være komiker også er psykoterapeut har skrevet bogen: Tillykke med din krise – en komiker bag facaden. Meget læsevenlig og indsigtsfuld i forhold til, hvad terapi går ud på. I bogen beskriver han det at gå i terapi som psykisk fitness. Han opfordrer til at vi ligeså vel som vi går i traditionel fitnesscenter også engang imellem under os selv en psykisk fitness-session.

Det er for mig som for ham ligeså selvfølgeligt at holde sig selv fit mentalt og følelsesmæssigt som at gå i fitnesscenter (eller for mit vedkommende: løbe en tur i det fri). Det er selvfølgeligt for mig, at det ene virker ind på det andet og omvendt: Min sinds- og følelsestilstand sidder i kroppen ligesåvel som mine kropsfornemmelser evt. smerter påvirker mit sind og følelserne. Når jeg går i terapi, og arbejder med det psykiske f.eks. “smelter” de fysiske spændinger i kroppen ligesåvel som jeg følelsesmæssigt får et kick, når jeg bruger min krop f.eks. løber en tur. Jeg er en helhed som menneske. Det ene spiller ind på det andet. Så det er naturligt for mig at skænke både krop og sjæl opmærksomhed.

Det handler om opmærksomhed og nærvær i forhold til mig selv. Motion og terapi er begge dele frirum,  hvor jeg skænker mig selv opmærksomhed og er nærværende i mig selv – på to forskellige planer – men det er en tiltrængt opmærksomhed midt i et hektisk hverdagsliv, hvor den ene dag ta’r den anden uden jeg næsten registrerer det, hvis ikke jeg ikke laver mine “stop”. Det er ikke bare forkælelse for krop og sjæl.

Er du opmærksom på, om du giver dig selv frirum,  får “smurt” både “karosseriet” og “motordelene”. Får skænket dig selv den opmærksomhed, du måske dybest set har brug for? Der er gevinster at hente. Véd du det? F.eks.

- mindre stress

- mere vitalitet

- mere glæde

- mere kreativitet

- mere visdom

- mere energi

Hvis ikke du allerede har nicher i din hverdag, hvor du lader op både fysisk og psykisk,  hvor ville det så give mening for dig at have det? Fisketure, meditation, havearbejde, gå i kirke…??? Og dig, der har dem: Hvordan er det for dig? Hvad giver det dig, det du gør? Hvordan er det godt for dig? Reflekter over det for dig selv eller del med mig og andre her på siden, hvis du har lyst til det. Det vil glæde mig, hvis du gør, men du er ligeså velkommen til bare at læse med og reflektere for dig selv.

God weekend herfra!