Sensitiv – med saft og kraft

Som sensitiv går du sikkert rundt og hygger dig med (og jeg siger hygger med et glimt i øjet) at være sådan én, der føler meget og føler dybt: Når du er ked af det, er du meget ked af det, når du er irriteret er du meget irriteret, når du er glad er du meget glad o.s.v.

Er det dig? kan du genkende dig selv i det? Hvis ikke du allerede véd det, og har erkendt det, kan det være en mulighed, at du er særligt sensitiv. Du kan evt. tage testen her til højre på siden, hvis du er blevet nysgerrig.

Særligt sensitive oplever, sanser, mærker og føler meget. Måske har du igennem dit liv oplevet, at det er blevet problematiseret. At “der er vist også  er “noget” med det her barn, der var dig. Et “svagt” barn måske. Måske har du haft en følelse af, at det vist nok ikke var så positivt, det der “var” med dig. At det, for de voksne omkring dig, måske har været problematisk helt at forholde sig til dig og tackle dig og at det har sat sig som et spor i dig som om, der var noget galt med dig. Fordi du følte meget. Reagerede voldsommere, anderledes, overraskende o.s.v.

Æv for det, men heldigvis for, at der er nogen, der er kommet frem til, at det er normalt, at der ikke er noget forkert i at føle meget og at der ikke er noget forkert i at reagere på omgivelser, hvor der ikke er passende ressonans på følsomheden. For det er det handler om, og det er det, der senere for sensitive kan forvolde vanskeligheder. Der har ikke været passende ressonans fra de voksne. Ikke fordi de ikke ville. De forsøgte måske meget ihærdigt. Men de kunne ikke.

Men heldigvis er det noget, der kan rettes op på. Vi kan nemlig begynde at lave den ressonans for os selv. I det øjeblik vi begynder på det, begynder vi også at kunne tage det positivt til os, at vi er ok og fuldstændig i orden og normale med alle vore følelser, som vi er. Så begynder vores negative selvfølelse af forandre sig, vores selvværd at øges, vores vitalitet, kreativitet at kunne udfolde sig. Ja den forvandling der hedder: fra svag og følsom  til sensitiv – med saft og kraft, kan ske.

Er det dig, skal det blive dig? Du kan evt. alliere dig med en god terapeut/coach som støtte til en sådan proces. Vil du læse mere om særligt sensitive, så følg linket her.

Fortsat god dag!

Kh Charlotte

P.S. En lille øvelse til at lære at lave den ressonans for dig selv, er at begynde at lave en positivliste, som handler om dig. Du kan øvelsen den i mit seneste nyhedsbrev, hvor jeg løbende lægger tips og øvelser ud og du kan tilmelde dig lige her

Gør du det, du drømmer om?

Hvad drømmer du om? Gør du det, du drømmer om? Og/eller har du begrænsende tanker om dine drømme? Tanker som: jeg har ikke råd, jeg har ikke tid, der er jo også børnene, partneren gør modstand o.s.v.

 

 

 

 

Eksperiment: Forestil dig nu, at du har ubegrænsede midler, ubegrænset tid og ubegrænset frihed til at gøre lige det, du vil. Hvordan tror du så, det ville se ud?

Måske viser det sig, at det, du tror, der begrænser dig i virkeligheden er noget helt andet – inde i dig: Måske angst, måske manglende selvtillid, måske i virkeligheden manglende tro på drømmen??? Men det kan jo også være, at det helt modsatte faktisk viser sig: Måske får drømmen pludselig vinger? Måske???

Mod på at eksperimentere med tankerne? Så måske en lille weekend-beskæftigelse – hvis du tør? ;-)  God fornøjelse

- og rigtig god weekend!

Kærlig hilsen

Charlotte

 

Du ser det, når du tror det

Tror vist godt jeg kan indstille mig på, at det bliver en dag i  Sherlock Holmes fodspor. Har fået ønskelister så lange på spil, både den ene og den anden slags, bøger, udstyr, som jeg overhovedet ingen begreb har om, hvad er for noget.

Jeg kan indstille mig på det værste, for jeg er garanteret ikke den eneste, der er ude i samme mission, som jeg. Eller jeg kan indstille mig på det bedste. At det her bliver spændende, hyggeligt og lidt uhyggeligt (jeg er jo Sherlock) og måske ligefrem sjovt.

Det er ikke for at belemre dig med mine private overvejelser omkring julegaveindkøb, for jo, det er selvfølgelig det, det handler om, men mere for at illustrere, at opevelsen er bestemt af forestillingen om eller det, jeg indstiller mig på.

At min oplevelse i særdeles høj grad er bestemt af mig selv mere end af, hvor mange mennesker, der er i byen sammen med mig, og går efter de samme eller lignende sager som mig. At den er bestemt mere af mig end af omgivelserne.

Det er et efterhånden velbeskrevet princip, nemlig princippet om loven om tiltrækning, altså at vi med vore tanker tiltrækker os det, som vore tanker er beskæftiget med, den måde vore tanker drejer en given situation på. Hvordan drejer de din dag?

Jeg tænker: der er en p-plads til mig. Jeg kan se den. Jeg kører på julegaveindkøb nu :-)

Go’ lørdag!

Lad dit jule-hjerte op

En tid præget af mange aktiviteter, opgaver, der skal afsluttes inden året rinder ud, arrangementer og aktiviteter, der hører julen til. Er det genkendeligt?

Hvis det er det, er det værd at tage dig en pause, bare en kort pause, til at lade dit eget jule-hjerte op. I mit nye nyhedsbrev giver jeg dig en 3-minutters minimeditation til at lade dig selv op på.

Ikke en øvelse, der kræver store foranstaltninger. Faktisk kan den gøres lige nu og her. Nogen grund til at la’ vær’?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nederest på siden her og få den gratis øvelse.

Nyhedsbrev – positiv forandring NU

Kære blog-læser

Holder du sommerferie?

Det gør jeg ikke – endnu. Men meget tæt på. Jeg har lige udgivet mit seneste nyhedsbrev,  og inden jeg smutter på ferie vil jeg lige gi’ dig tilbuddet om at modtage mine 3 tips til, hvordan du kommer igang med eller sætter yderligere skub i den positive forandring i dit liv – NU.

- Og hvad er mere passende i den danske sommerregn end at finde solskinnet frem inde i DIG, lade vejr være vejr og bare nyde, at du er dig.  Nyd det NU!

Tilmeld dig gratis tips, øvelser og gode tilbud der genererer positiv forandring i dit liv, som jeg jævnligt sender til dig. Du kan gøre det i sidebaren til højre her på siden, og du vil straks modtage dit første nyhedsbrev fra mig.

Fortsat god sommer! Jeg holder sommerferie NU :-)

Kærlig hilsen
Charlotte