Livsbevidsthed – om at være tilstede i sit liv

Du synes du har al mulig grund til at være lykkelig indeni, men…

lykkefølelsen udebliver. Du har hvad du har brug for, et godt job, en god familie, gode venner, og alligevel er det som om, der er noget der mangler. Er det noget du kender?

Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibby beskriver i sin bog, Livsbevidsthed om netop dette eksistentielle dilemma, og skelner mellem det, hun kalder essens og eksistens.

Om dette skriver hun, at vi i vores kultur har så meget fokus på essens, at vi mister kontakten til det, der er eksistens. Om essens skriver hun, at det er:

det, der omfatter den materielle verden. Den omfatter, det vi gør, det vi har og den måde vi spejler os i hinanden på i forskellige sammenhænge.

Eksistensen beskriver hun – i forlængelse af den filosofiske skole eksistentialismen – er:

det, som omfatter de store eksistentielle temaer. Temaer, som vi bliver berørt af om vi vil det eller ikke vil det. om vi er bevidste om det eller ikke bevidste om det. Det er her spørgsmål som f.es.:

hvad er meningen med mit liv?

hvem er jeg egnetlig?

hvad sker der når jeg dør?

spørgsmålet: jeg har kun grund til at være lykkelig – hvorfor er jeg det så ikke?

- melder sig.

Anne Lise opfordrer os til i sin fine bog at lade os berøre. Stille spørgsmål. Tillade os at fordybe os i vore følelser, sansninger, oplevelser – også det svære i tilværelsen. Når vi gør det er det med til at skabe livstbevidsthed og skabe balance mellem essens og eksistens. 

Essens alene gør det ikke, mener hun sammen med hele den eksistentielle filosofi. Selvom den ligger som en overhængende fare, som vi kan fortabe os i. Fortabe os i til det hele føles meningsløst.

Når vi begynder at få fat i, at livet også er en flydende kilde af uhåndgribelighed. Følelser, stemninger, sansninger, tanker i øst, tanker i vest, lindrer det noget af det eksistentielle sår, som  det kan være f.eks. at mærke dødsangst, meningsløshed.

Kilden, eksistensens kilde kan være forsvundet under murbrokkerne, mens du har travlt med at opbygge dit essentielle liv, men kan sagtens komme til at risle igen: Stil spørgsmål. Tillad dig selv at turde stille spørgsmål. Turde mærke, føle, sanse. Fordyb dig i det, der gemmer sig bag det umiddelbare og hav tillid til de svar, der er i dit liv. Dit individuelle liv. Dit liv alene. Delagtiggør evt. en person, du har tillid til. Del og drøft livet på godt og ondt, og mærk, hvor det fører dig hen. Mærk din eksistens og bliv livsbevidst. 

Kh Charlotte

Lige nu – lige om lidt

Visioner og drømme for 2012. Jeg arbejder med dem – lige nu. Det gi’r energi. Håbet blusser indeni. Drømmene lever. Mange tanker, der vil igennem og utålmodigheden, der banker på.

Lykken er at få det ned på skrift. Se nogle tråde, sammenhænge og se, hvordan lige-nu rækker ind i det nye år, der står og venter - lige om lidt.

Lysets fest og skyggerne

Næppe er der noget som julen, der er forbundet med forventning. Det ligger i julens budskab, at vi venter på frelserens komme.

Men de forventninger, der fylder og præger tiden er typisk materialiseret i form af f.eks. forventinger om ro, fred, glæde, kærlighed, harmoni, venskab, gaver, fyldte maver o.s.v. Vi dyrker forventningerne hele måneden og lige om lidt skal det hele så kulminere.

Vi har en forestilling om en kulmination som indeholder alle de idyliserede forestillinger, vi gør os. For om noget er julen også spundet ind i et skær af idyl. Det er dejligt. Vi kan drømme og fantasere. Måske ikke engang rigtig bevidst. Også ubevidst. Mange og den ene mere rørstrømske julefortælling end den anden, printer sig i vores underbevidsthed ligesåvel som de gode stunder, vi husker vi har haft gennem vores liv knyttet til julen. De dårlige har det med at fortone sig i glemslens land. Og det er jo sådan set meget godt. Vi kommer videre og glemmer.

Når så det er. Tid er. Det er blevet jul. Forretningerne er lukket, indkøbene gjort, puslespillet om hvem der skal holde jul hvor er lagt, og dansen om juletræet, snapsene over julefrokosten ryger ned, er det så, at det idylliserede billede kan krakelere.

For i virkeligheden – eller for rigtig mange er virkeligheden – nemlig slet ikke så idyllisk og harmonisk, fredelig og rolig, som vi havde drømt om. Ikke at den nødvendigvis er direkte ulykkelig (selvom det er den selvfølgelig for nogle ). Men for rigtig mange er julen også

• lige vel meget selskabelighed, når nu vi egentlig bare trænger til at slappe af
• forbundet med opblussen af sorg over mennesker, som ikke er mere 
• personlige indre konflikter til familiemedlemmer eller til hele familiekonstellationen, der blusser op. Tilbagefald i gamle roller, mønstre som man iøvrigt i sit liv har lagt bag sig. Pludselig vupti – er de der igen, som trold af en æske, og man kommer til at sidde indestængt eller bliver opfarende, fordi man ikke kan holde ud at man nu igen glider ind i de gamle mønstre

Der kan være mange grunde til et ellers så idyllisk billede falmer. Og så bliver vi desillusionerede, frustrerede, kede af det o.s.v.

Store forventninger er forbundet med et større potentiale for skuffelse. Sådan er det. Men selvfølgelig ikke grund til ikke at forvente og mærke den glæde, varme det kan vække. Men vi kan gøre os selv en tjeneste ved at realitetsjustere en smule, og erkende, at JA: julen er glæde, varme, samvær o.s.v. OG  den er så meget andet også.

Der er lys. Der er mørke, og det er der hele året, selvom LYSETS fest – det er nu, lige om lidt. Men accepten af skyggen, lysets skygge – er det ikke det, når alt kommer til alt, der kan få julefreden til at sænke sig i hjertet og bringe englelyd på de indre kanaler - at vi rummer os selv, rummer det der er – på godt og ondt – også, når det er jul?

Det tror jeg på. Det vil jeg minde mig selv om, når jeg igen pænt sidder og lytter på min kloge fars enetale selvom, jeg er temmelig uening, når jeg igen spejler mig i mors blik: kan hun li’ min nye kjole. Men jeg vil favne det, vil jeg, og acceptere at: sådan er jeg så OGSÅ og SÅ tage til genmæle, og SÅ tage den kjole på, som JEG kan li’ og SÅ med det

Rigtig glædelig jul og kærlig hilsen

Charlotte

Nyhedsbrev – august: Smørelse til dit indre kærlighedshjul

 

 

Har netop udgivet mit august-nyhedsbrev. I det får du en enkel øvelse til at arbejde med dit selvværd. Jeg kalder den smørelse til dit indre kærlighedshjul, fordi selvværd handler om at give kærlighed og anerkendelse til os selv. Det øger vores velbefindende og forbedrer vore relationer til andre mennekser. “Ingen skal sætte sit lys under en skæppe” – er en sætning, jeg kan li’. Vi er alle født med hvert vores unikke væsen og talent, som der kun er grund til at tage os kærligt af, og jeg mener, selv det mest usle vi kan opdrive i os selv, må vi tage os kærligt af, som var det et lille barn, vi havde i vores varetægt. Og måske er det det, det er: vores eget indre lille barn. Tag dig godt af det og hent øvelsen ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev på denne side.

kh Charlotte

 

Hvorfor er det så svært at træffe beslutninger?

Der er et citat fra John Gardners roman Grendel der lyder:

Alting blegner – alternativerne forsvinder

- Og det er vel sådan det er: For hvert “ja” må der nødvendigvis være  et “nej”. Beslutninger er dyrekøbte, fordi de kræver, at man giver  afkald.

Fænomenet har været genstand for de store tænkeres virksomhed gennem årtusinder, og er udtryk for et eksistentielt vikår, som vi ikke kan komme udenom som mennesker. Det vilkår, hvor vi i friheden til at vælge bliver konfronteret med vores eksistens alene og isolerede med ansvaret for de beslutninger og valg, vi træffer.  Og  når

“vi ser vores begrænsninger i øjnene, desto mere må give køb på myten om vores særegenhed, ubegrænsede potentialer, udødelighed og immunitet over for skæbnens biologiske love” I.D. Yalom

Der er ting på spil. En beslutning, et valg stikker dybere ind i dig end som så. Men står du tit med dilemaer - store som små, eller står du ved en skillevej i det liv, og føler, der er en stor beslutning, der skal træffes  så er det måske nok interessant at vide, at der er skrevet store filosofiske værker om det at træffe valg, men nok så interessant er det:  at der er ting, du kan gøre. Der er noget, du kan gøre for at lette den byrde, det kan være, når valg skal træffes. Det du kan gøre er:

Du skal på ekspedition. Du skal i gang med at undersøge dig selv. Spørge ind til dig selv. Og du kan starte her:

Hvad er det værste, der kan ske?

Hvad er det bedste, der kan ske?

Hvis du skulle skrive din nekrolog – hvad skulle der så stå i den?

Hvilke følelser er knyttet til den beslutning, du skal træffe?

Hvad gør ubeslutsomheden for dig? Når du mærker ubeslutsomhed, er der noget andet du ikke mærker. Hvad kan det være?

At stå med dilemmaer, beslutninger der skal ta’es, skilleveje forude, der kræver valg, er altid en anledning til at blive klogere på os selv. Om du går vejen selv, eller har en kusk med på vognen, så er det en kim til personlig vækst, større vitalitet og forstærket følelse af meningsfuldhed, når først vi begynder at trille derudad. Første skridt er at sætte vognen i gang, så er du på vej! Er du det?

Fiasko med slankekure?

”Du taber dig, og så kryber kiloene tilbage på sidebenene” Noget du kender til?

Hvis du vil forstå, hvorfor du ikke lykkes med dine kure, må du lære at forstå, hvordan negativ påvirkning enten indefra dig selv i form af f.eks. lavt selvværd eller fra dine omgivelser i form af f.eks. krav til dig, støj, stress, m.m. spiller ind på dine kost- og motionsvaner, og dermed er med til at dine kure mislykkes.

 Hvis kurene ikke lykkes kan det være, du har brug for redskaber til at håndtere negativitet i følgeskab med, at du lærer at spise og motionere afstemt for at tabe dig.

Lær at forstå din kost, motion, de mennesker du omgiver dig med, det du foretager dig, det du tænker som noget/nogen, der vejer enten positivt eller negativt på din energimæssige balance. Og juster i forhold til det. Lær hvordan dit indre og ydre hænger sammen, og hvordan det øger dine chancer for at tabe dig og skabe positiv energi.

 Du kan starte med at identificere dine spisevaner. Hvordan er de, og hvornår spiser du hvad? Har du f.eks. en tvangsmæssig måde at spise på? Din mistanke bør blive vakt hvis:

 -         du på et hvilket som helst tidspunkt bliver ved med at have en ubetvingelig lyst til navnlig søde sager og kulhydrater

-         du oplever humørsvingninger, sukkerabstinenser, ikke kan kontrollere dit sukkerindtage eller føler dig syg bagefter

-         du spiser for at lette stress mere end for at opbygge energi

 Læg mærke til de situationer, hvor du tvangsspiser, og spørg dig selv:

 Har jeg været udsat for dårlige vibrationer? En højrøstet nabo? En krævende chef? En morgensur mand? Larm i supermarkedet? Er jeg i gang med at fortælle mig selv, hvor utilstrækkelig jeg er? Tyk jeg er? Kvabset jeg er? Hvad er det for en psykisk energi, der er indeni mig?

Identificer, hvad der sker, og skriv det ned. Lad være med at afskrive ”mindre” hændelser. Selv den mindste hændelse kan sikkert føre dig hen til køleskabet, hvis du er tvangsspiser.

Når du har identificeret situationen, skal du ”renses” for negativ energi. Du skal gøre noget, der kan opbygge positiv energi. Og det kan være opad bakke, fordi du måske er flad af den negative energi, der er i dig. Men gør det alligevel: For nogle er det f.eks.

-         at gå en tur

-         skrive  i dagbog

-         meditere

Det kan også være, at du skal vende dig ud mod den/dem, der har haft den negative indvirkning på dig. Måske skal du have sat en grænse for naboens støj, måske ha’ en dialog med din mand om, hvad der er foregået om morgenen, måske have mærket din egen grænse for, hvornår det er godt for dig at gå i supermarkedet, hvor længe det er godt at være der? Måske virkelig lære at mærke bedre efter i dig selv: hvad er godt for dig og din energi, og hvad er ikke. For i sidste ende er det at tabe os et spørgsmål om at vinde vores kropsbevidsthed tilbage, vinde det tilbage, som vi engang stoppede med at mærke i vores krop. Følelser, vibrationer – udefra som indefra. Og dét er den magiske formel, når vi vil tabe os – én gang for alle.

Selv om du har lidt nederlag med forskellige helsekure, så læg fortiden bag dig. Giv dig selv en ny chance og følg det, der gi’r indre mening. Følg det, der er din indre mening, og mærk energierne – inde i dig og udenfor dig, og hvad de gør ved dig. Og gå så efter de positive. Det er det bedste kompas, når vi vil forandring- i det ydre og i det indre.

Er du en forhindring for dig selv?

Nogen gange foranlediges vi til at tro, at det er noget udenfor os selv, der er bestemmende for, hvordan vi har det, at vores liv det er, som det er. Og sådan er det også nogle gange. Men andre gange og ofte er det faktisk sådan, at vi kommer til at lægge ansvaret for os selv fra os, og især, når livet bliver for svært. Vi kan komme til at fralægge os ansvaret for selv at skabe det liv, vi har behov for og ønsker os. Helt ubevidst vel og mærke.

Selvfølgelig har vi sår, tab og svigt med os i bagagen. Det har vi alle sammmen, men selvfølgelig er der også forskel på graden, og hvor dybt det har påvirket os. Men vi har alle noget, som vi hver især må deale med, og som er en del af lige præcis vores liv. Det kan være tungt, og det kan være så tungt at det går hen og bliver en forhindring for vores livsudfoldelse og begrænser vores livskvalitet. Det kan faktisk være så tungt, at vi kommer til at hænge fast i at det, vi engang var offer for fortsætter som et dominerende mønster i vores liv idag, hvor vi f.eks. bliver ved med at falde tilbage i de kendte følelser af omgivelsernes svigt, ringeagt og nedgørelser. De gamle følelser bliver igen og igen aktiveret i de nuværende omgivelser, fordi det mindste, der antyder noget af det smertefulde der var engang, aktiverer de gamle sår, så de også udspiller sig i nutiden.

Er det noget, du kender eller oplever i dit liv? Oplever du i dit liv, at du er sådan en, der altid bliver svigtet, ikke bliver regnet for noget, ikke bliver valgt til, prioriteret – så kan det også handle om, at du ikke får prioriteret dig selv. Kan det tænkes?

Det er sådan, at jo bedre vi er til at prioritere os selv, respektere os selv og anerkende os selv lige som vi er, des bedre er vi også til at skabe det liv, vi ønsker og har brug for. Og ikke bare skabe det, også tage ansvar for det, så vi ikke føler os som ofre for vores skæbne, ofre for de andre, ofre for noget udenfor os selv. Når vi gør det er vi et godt skridt på vejen til at sætte os selv fri. Et skridt.

Et andet skridt er at vi begynder at bearbejde de gamle sår fra svigt, ydmygelser, forbigåelser i fortiden. Når vi begynder at gå de to skridt, er vi på vej til at sætte os selv fri af vores gamle historie, fri af forventninger til omgivelserne, fri af negative forestillinger om os selv og om omgivelserne og fri af urealistiske krav og forventninger til os selv, og begynder virkelig at tage ansvar for vores eget liv.

Det er skridt der kræver en nye kontakt til dig selv og det, der foregår i dig. Den kontakt indadtil kan du skærpe ved at registrere det, der foregår, og en start kan være at stille dig selv spørgsmål som:

Hvad mærker jeg? Hvad sker der i mig? Hvad er der af følelser, spændinger, tanker i mig?

At undersøge dit indre liv er noget du selv kan tage hul på ved f.eks. at læse bøger om selvudvikling, tale med andre, der udvikler sig eller som er interesseret i det samme, og selvfølgelig kan du opsøge en god terapeut, der nænsomt og dit tempo kan tage dig med på den rejse, som det er, når du begynder at ville lære dig selv bedre at kende.

Selvkærlighed og egenomsorg er kernen i god terapi. Jeg vil her gi’ dig en lille øvelse, der kan være med til at skabe eller styrke det kærlige forhold til dig selv:

1. Sæt dig til rette. Sid behageligt i rolige omgivelser og luk øjnene. Tag nogle dybe vejrtrækninger ind gennem næsen, og ud gennem munden. Er med til at fjerne spændinger. Selvom tanker måske kører rundt i hovedet på dig, koncentreret du dig om dit åndedræt. Skulle du miste koncentrationen, går du blot uden at kritisere dig selv tilbage til dit åndedræt.
2. Du skal nu stille ind på din hjerteenergi ved at lade en hånd hvile let på din brystkasse ovenover dit hjerte. I denne afslappede tilstand skal du nu prøve at genkalde dig en situation, hvor du har mærket kærlighed i dit liv. Det kan være en kærlighed til en bestemt person, dit husdyr, en kærlighed, som du føler, når du er et bestemt sted, i en bestemt situation. Prøv at genkalde dig en følelse af kærlighed, og mærk den i dit bryst. Læg mærke til det, du føler og ikke det, du tænker. Mærk det du føler. Føles det varmt, prikkende, udvider din brystregions sig, trækker sig sammen, eller hvordan føles det? Den følelse, som du får kontakt med her, er modgift mod negative tanker om dig selv. Visualiser kærlighed til dig selv fra dette sted, og skulle der komme negative tanker ind, så visualiser kærlighed ind som modgift hertil.

Mange skridt små, gør en stor å – husk det, og udvis tålmodighed med dig selv også. Kærlighed og tålmodighed.

  

 

Tilbage fra ferie

Har du også holdt vinterferie? Synes du også, det er irriterende, at være tilbage i hverdagen?

Min nevø på 13, som jeg har holdt ferie med syntes det var irriterende at komme i skole, “når nu vi lige havde vænnet os til at gå sent i seng, sove længe, vænnet os til sneen, stå på ski. Så er det altså irriterende at komme i skole igen”.

Det kan jeg rigtig godt forstå. For ham som for os andre, der var med er der noget rart, der slutter, og det er da irriterende. Der er jo en lille afsked i det. Afsked med noget nærhed, som vi ikke har i hverdagen. Afsked med noget frihed til at gøre mere af det, som vi til daglig ikke når eller har mulighed for. Afsked med en stund, som er helt unik og aldrig kommer igen på lige præcis den måde. Det er da noget at rumme. Og det er da irriterende. Måske endda lidt vemodigt. Må det være det? Kan vi tage de ord i vores mund? Ja for pokker – gør det endelig!

Det falder ikke alle lige let at italesætte sine følelser, men det er nu min erfaring, at des mere vi gør det des mere formår vi at rumme det, der føles svært. Som f.eks. at det er svært at slippe ferien og påbegynde hverdagen igen. Det er da irriterende. Det kan jeg kun medgive min nevø, og er hermed sagt – også for mig selv. Når det så er sagt, så kan jeg glædes over at være tilbage på pinden, virkelig glædes. Møde mine klienter lige præcis  der, hvor de er, være  her tilbage med min pen og møde dig med din pen, ja i det hele taget glædes over alt det, jeg har at vende tilbage til, når ferien er irriterende slut. Men det er ikke så lidt endda!

At gøre det der er godt

• for dig – måske et fortsæt for det nye år (i sær hvis du er typen, der er   ekspert i at tage dig af andre, men glemmer dig selv)
• som en gestus overfor dem du har kær
• både for dig og de andre  ovenpå fejringen af det nye års komme

Start det nye år med at bage et kærlighedsbrød. Hvad 2011 må bringe, må tiden vise, men med et kærlighedsbrød lige fra start, ja, så er det første lille frø da sået til at noget kan udvikle sig positivt for dig og dem, der er omkring dig.

Farer fluks til brødkniven og skærer mig nogle skiver af det nybagte brød, som hele huset dufter af. Uhm….hvad associerer mere til en god kærlig mor end duften af nybagt (kærligheds) brød.  Tak til hende i det ydre og i det indre.

Jeg har lånt opskriften  hos en altid inspirerende blogger, og du kan finde den her - også tak til hende.

God nytår til alle derude!

Elaine Aron om særlig sensitivitet

ER DU ELLER DIT BARN SÆRLIGT SENSITIV (HSP)? LYT MED HER: